Dødsdom: Den sensationelle superleder LK-99 har »0 procents chance« for at være sand

Superleder eller ej?

Det var spørgsmålet, som forskere og internetbrugere verden over stillede sig selv, da den sydkoreanske startup-virksomhed Quantum Energy Research Centre i juli måned offentliggjorde et studie.

Nyheden kørte kloden rundt, for hvis deres resultater holder stik, ville det kunne revolutionere vores verden, som vi kender den i dag.

Forskerholdet påstod nemlig, at de havde udviklet verdens første superleder kaldet LK-99, der kunne fungere ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk. Altså en superleder, som du ville kunne holde i hånden og ikke skal køle ned til -180 grader og være under gigantisk tryk, som det er tilfældet i dag.

.

Med en superleder som LK-99 ville det være muligt at lave et superledende strømkabel, der kan sende elektricitet om på den anden side af jorden, uden at så meget som en enkelt elektron går tabt.

Sådan en superleder ville blandt andet kunne revolutionere computerteknologien og gøre svævende magnet-tog til virkelighed.

Vildt, lyder det. Men desværre også for vildt til, at det faktisk er virkelighed.

»Nul procents chance«

Nature har netop bragt en opsamling af forskellige forsøg, der ifølge flere forskere endeligt beviser, at materialet i LK-99 ikke er en superleder.

LK-99 består af en blanding af kobber, bly, fosfor og ilt.

De superleder-lignende egenskaber, som LK-99 så ud til at have, skyldes ifølge den nye undersøgelse, at urenheder i materialet - især i kobberet.

Urenhederne gjorde den elektriske modstand minimal og skabte en effekt, hvor LK-99 delvist svævede over en magnet; to egenskaber, der udvises af superledere.

Beviserne mod LK-99 er publicerede som såkaldte preprint-artikler - det vil sige, at de videnskabelige artikler ikke er gransket af uvildige fagfæller. Bunken af beviser får dog umiddelbart opbakning af andre faststoffysikere.

»Nu er jeg helt overbevist. Jeg giver det nul procents chance for at være sandt,« siger professor Kim Lefmann, der forsker i faststoffysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, til Videnskab.dk i kølvandet på de nye undersøgelser.

Kim Lefmann mener, at samtlige af de koreanske observationer, der ledte forskerne til at tro, at LK-99 var en superleder, bliver forklaret og tilbagevist.

»Jeg synes, at tingene er ret afgjort på dette punkt,« siger Inna Vishik, der forsker i kondenseret materiale ved University of California, desuden til Nature på baggrund af forskergruppens arbejde.

Det sydkoreanske forskerhold bag LK-99 har ikke udtalt sig til Natures artikel.

Skepsis fra begyndelsen

Skepsissen mod fundet har dog været der lige fra begyndelsen.

Studiet har blandt andet fået en krads kritik for at være sjusket, mistænkeligt og for ikke leve op til afgørende kriterier.

Siden studiet blev udgivet, har forskere verden over også forsøgt at genskabe dets resultater – men uden held.

For at LK-99 - eller et andet materiale - skal kunne være en superleder, skal det leve op til to krav:

• Det skal have en elektrisk modstand på 0
• Det skal kunne vise Meissner-effekten

Hvis en leder har en elektrisk modstand på 0, betyder det, at der kan flyde strøm igennem den uden elektrisk modstand. Det gør, at strøm ikke går til spilde som varme, som det normalt ville gøre. Men det tyder ikke på at være tilfældet for LK-99.

Samtidig ser det heller ikke ud til, at LK-99 lever op til Meissner-effekten – den effekt, der blandt andet vil kunne bruges til at lave et futuristisk tog.

For LK-99 er ikke en såkaldt perfekt diamagnet. Den er kun en delvis diamagnet.

Det betyder kort fortalt, at LK-99 kun delvist svæver, hvis den bliver placeret over en magnet. En superleder skal derimod kunne svæve fuldt ud over en magnet for at leve op til effekten.

Se med i denne Videnskab.dk-videoen foroven, og find ud af, hvorfor studiet var så hypet, da det udkom, og hvorfor det ikke er helt lige så hypet længere.