Hvor slemme kan hedebølgerne blive, før vi ikke kan overleve dem længere?

Hvis de globale temperaturer stiger med 1 grad eller mere i forhold til i dag, vil milliardvis af mennesker hvert år blive udsat for så meget ekstrem varme og fugt, at de ikke vil være i stand til at afkøle sig på naturlig vis.

Det viser et nyt studie af amerikanske forskere ved Penn State University i USA.

Vi mennesker kan kun tåle en vis mængde varme og fugt. Hvis det bliver for varmt, øges risikoen for både hedeslag og hjerteanfald.

Studiet blev for nylig publiceret i det anseelige videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Allerede steget med 1 procent

I dag er Jorden 1 grad varmere, end den var før den industrielle revolution.

I 2015 underskrev 196 lande Paris-aftalen, hvor målet er at afværge, at temperaturen stiger med mere end 1,5 grader.

Men forskerne er uenige om udfaldet af klimaforandringerne.

En del forskere mener, at vi kan nå at begrænse opvarmningen til to grader, mens andre mener, at vi formentlig ender med en stigning på tre grader.

Derfor eksperimenterede forskerne med, hvordan menneskekroppen kan tackle mulige temperaturstigninger, lige fra en stigning på 1,5 grader til 4 grader.

Hvad er grænsen?

Grænsen for unge, raske mennesker er 31 grader med 100 procent luftfugtighed, ifølge et studie publiceret af samme forskerhold sidste år.

Ved 100 procent luftfugtighed er luften så mættet med vand, at sveden ikke fordamper fra huden.

Denne varme med høj luftfugtighed er også påvirket af, hvor meget bevægelse der er i luften.

Når både temperatur og luftfugtighed er så høj, og vinden er stille, vil vi ifølge forskerne have problemer med at regulere vores kropstemperatur naturligt. Hvis det står på i længere tid, kan det føre til hedeslag og hjerteanfald.

Andre ting, der påvirker tolerancegrænsen, er fysisk aktivitet, tøj og soleksponering.

Forskerne tilføjer, at denne måde at vurdere risikoen kun giver mening i fugtige klimaer. I tørre klimaer er sveden i stand til at fordampe fra huden, hvilket gør det nemmere at køle kropstemperaturen ned.

Derfor er vores tolerancegrænse også højere i områder med tørt klima.

Størst problem i Pakistan og Indien, men også i USA

Resultaterne viser, at indbyggere i syd vil blive hårdest ramt.

Hvis de globale temperaturer stiger med to grader, vil mere end to milliarder mennesker i Pakistan og Indien, en milliard i det østlige Kina og 800 millioner i Afrika syd for Sahara hvert år opleve mange timer med varme, der overstiger grænsen for menneskelig tolerance.

Disse områder vil først og fremmest opleve hedebølger med høj luftfugtighed.

Problemet med disse områder er, at de er fattige, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Mange vil hverken have adgang til et hus eller aircondition, der beskytter dem mod varmen.

Hvis den globale gennemsnitstemperatur skulle stige med tre grader, konkluderer forskerne, at også indbyggere i USA vil få problemer.

Midt i landet, fra Florida til New York og fra Houston til Chicago, vil varmen og luftfugtigheden være højere end tolerancegrænsen.

Sydamerika og Australien vil også opleve ekstrem varme på samme niveau.

Tør varme er bedre end fugtig

»Det er ét af flere studier, der peger på, at dele af verden bliver ubeboelige som følge af klimaforandringerne,« siger Kristin Aunan til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun er forskningsleder på Cicero - Center for klimaforskning i Oslo - og var blandt ​​dem, der stod i spidsen for en international konference i Stockholm om klimaforandringers effekt på vores sundhed.

Kristin Aunan fortæller, at det nye ved dette studie er, at grænsen for, hvad vi mennesker kan tåle af varme, formentlig er lavere end tidligere antaget. Som følge bliver flere steder, hvad man kan kalde 'ubeboelige'.

»Det, der er vigtigt, når det kommer til varme og fugt, er, at man kan tåle højere niveauer, hvis man sidder stille og ikke er aktiv. Men det har mange ikke mulighed for det. Folk arbejder udendørs uden mulighed for at beskytte sig mod varmen, i landbruget, på byggeri og så videre,« siger Kristin Aunan.

Forskerne er særligt bekymrede over, at det bliver svært at arbejde med fødevareproduktion.

»Når du arbejder, skaber du en indre metabolsk varme, der gør, at du tåler mindre ydre varme,« forklarer Kristin Aunan.

Det amerikanske studie fokuserer specifikt på fugtig varme, som er langt sværere at håndtere end tør varme.

»Man kan tåle højere temperaturer, når det er tør luft, end når det er fugtig,« siger Kristin Aunan.

Dødsfald i Qatar

Allerede i dag bor der mennesker i områder, der er ekstremt varme, siger Kristin Aunan.

Det så vi under forberedelserne til fodbold-VM sidste år:

»I Qatar døde tusindvis af migrantarbejdere. Mange blev også sendt hjem med nyresygdom på grund af hede, manglende hvile i skygge og adgang til vand,« fortæller Kristin Aunan.

En tredjedel døde af klimaforandringer

De amerikanske forskere lavede laboratorieforsøg, hvor de eksperimenterede med, hvor meget varme og fugt et menneske kan tåle.

Kristin Aunan og hendes kolleger har derimod lavet såkaldte epidemiologiske studier. Det er store befolkningsundersøgelser, hvor forskerne ser på den statistiske sammenhæng mellem dødelighed, temperatur og luftfugtighed.

Kristin Aunan leder nu blandt andet et forskningsprojekt kaldet EXHAUSTION.

»Vi ser en klar sammenhæng mellem høje temperaturer og dødelighed, og mennesker dør allerede i dag på grund af høje temperaturer i Europa,« ifølge Kristin Aunan.

»Med klimaforandringerne vil hedebølger blive hyppigere, og de bliver voldsommere og mere længerevarende.«

Studier viser, at klimaforandringerne allerede forårsager en tredjedel af de varmerelaterede dødsfald globalt.

»37 procent af de varmerelaterede dødsfald om sommeren skyldes klimaforandringer, som allerede er i gang,« siger Kristin Aunan.

Grund til bekymring

Højere temperaturer verden over vil skabe udfordringer med migration, ifølge Kristin Aunan.

»Det er de varme, fattige lande, der er hårdest ramt, hvor de har få muligheder for at beskytte sig selv,« siger hun.

»Selvom sammenhængen mellem klimaforandringer, konflikt og migration er kompliceret og omdiskuteret, er der grund til at bekymre sig om konsekvenserne,« slutter Kristin Aunan.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.