30.000 elever har taget prøver af byjord: Forsker kalder resultatet sindssygt alvorligt

Det kan føles som natur midt i byen. Grønt, hjemmedyrket og sundt.

Men uanset om du plukker spiselige planter i parken, dyrker grøntsager i en køkkenhave eller er med i et urban gardening-projekt, sker det med sikkerhed i jord, der indeholder menneskeskabte kemikalier.

Så klart er resultatet, efter 30.000 elever fra 500 skoler har samlet jordprøver i bynære områder i hele landet.

På tværs af over 1.000 jordprøver har forskerne fundet mere end 100 forskellige kemikalier.

Og i omkring 80 procent af prøverne dukkede evighedskemikaliet PFAS op.

»Jeg synes, det er sindssygt alvorligt,« siger Mogens Humlekrog Greve, der er professor ved Aarhus Universitet og har ledet forskningsdelen af projektet Masseeksperimentet 2025, til Videnskab.dk.

»Det er vanvittigt, at ikke én eneste prøve går fri.«

Prøverne kommer fra bynære områder som skovbryn, fodboldbaner, landbrugsjord, parker, legepladser og alle andre steder, der er i gåafstand fra en folkeskole.

Alle prøver indeholdt mindst én type kemikalie som PFAS, pesticider, flammehæmmere, lægemiddelrester og industrikemikalier.

»Hvis man bor i byen og producerer afgrøder i nærområdet, bør man være opmærksom på, at jorden med stor sandsynlighed kan indeholde menneskeskabte kemikalier,« siger Mogens Humlekrog Greve.

Skolebørn opdager mange årtiers forurening

Masseeksperimentet, hvor elever tager ud i felten, giver forskerne det første store videnskabelige indblik i, hvordan jordkvaliteten er i vores land.

»Vi vidste, at jorden har lidt et tab af sundhed. Men det er ikke noget, der har været stor interesse for eller viden om,« siger han.

Derfor er Mogens Humlekrog Greve begejstret over, at skolebørnene har bidraget med så meget viden og data fra over 1.000 jordprøver taget over hele landet i 97 ud af landets 98 kommuner.

Nu har forskerne et overblik og kan se den store forurening af de kemikalier, vi bruger i dag som PFAS, pesticider og medicinrester.

Eksperimentet viser også, at fortidens forureninger stadig spøger.

I prøverne finder forskerne for eksempel rester af pesticider, som har været forbudt i årtier.

»Det er så nu, vi betaler prisen for mange årtiers forurening. Nu begynder vi at se konsekvenserne,« siger Mogens Humlekrog Greve.

Om det er sundhedsskadeligt for os mennesker eller livet i den bynære natur, at kemikalierne er at finde overalt i jorden, er uklart.

Noget tyder på, at livet i jorden trives trods forureningen, for forskerne fandt op til 150–250 regnorme per kvadratmeter.

Der ser heller ikke ud til, at grænseværdierne for eksempelvis PFAS var over det niveau, der er sat fra Miljøstyrelsen.

Professor Mogens Humlekrog Greve mener dog alligevel, at prøverne er stærkt alarmerende og kræver handling. For det må ikke blive normalen, at der er forurening.

Forskere kender ikke cocktaileffekten

For Mogens Humlekrog Greve er der to bekymrende ting ved fundene fra eksperimentet, der bør få alarmklokkerne til at ringe hos os alle sammen.

Det første er vores hovedløse opførsel og manglende fokus på jordkvalitet:

Vi tænker ikke over, at jorden ødelægges af vores forbrug og forurening. Vi tager heller ikke jorden med i vigtige politiske beslutninger som for eksempel den grønne trepart - der ikke nævner noget om jordkvalitet.

Det andet er cocktaileffekten.

»Hvis der kun er lidt pesticider eller kun lidt hormonforstyrrende kemikalier, er det måske ikke et problem,« siger han.

»Men hvis der er en lille smule af 100 forskellige kemikalier, kan det være et større problem. For vi kender ikke konsekvenserne af de her blandinger.«

De cocktails af forskellige kemikalier har forskerne svært ved at gennemskue effekterne af.

Derudover er der dukket mange kemikalier op, som ikke er endeligt identificeret. Derfor kan forskerne ikke udtale sig om faren ved dem.

Professor: Det er for alarmistisk

Per Gundersen forsker i miljøforurening og kalder det både bekymrende og overraskende, at ikke en eneste prøve er ren for menneskeskabt kemi.

Han mener dog, at en alarmistisk tone kan være mere til at skræmme borgerne og få dem til at træffe irrationelle beslutninger på et ikke videnskabeligt grundlag.

»Man ved ikke, om det har betydning for vores sundhed,« siger Per Gundersen, der er professor på Københavns Universitet.

»I dag har vi virkelig gode målemetoder til at påvise selv meget få miljøfremmede molekyler i en jordprøve, som det er meget svært at kende betydningen af. Derfor vil jeg være forsigtig med at komme med de store udmeldinger.«

Hvis man stopper med at købe økologiske grøntsager fra nabogården på baggrund af undersøgelsen og i stedet køber de sprøjtede fra Spanien, er det irrationelt.

Han sammenligner det med, at mange er begyndt at købe flaskevand efter valgkampens debatter om forurening af drikkevandet. Niveauerne er under grænseværdierne, og drikkevandet er altså ufarligt.

Per Gundersen er dog helt enig i, at der er en ukendt fare ved cocktaileffekten, som kræver mere forskning, og at der skal mere fokus på jordkvaliteten.

Første led i EU-plan for ren jord

Mogens Humlekrog Greve betragter masseeksperimentet som det første skridt på vej mod bedre jordkvalitet.

Nu har forskerne fået det første indblik i jordkvaliteten i landet og kan bruge det som pejlemærke til videre undersøgelser.

Undersøgelserne er på vej, fortæller han.

Professoren er selv leder af den danske indsats i et EU-initiativ, hvor medlemslandene skal etablere monitorering til at måle jordkvaliteten fra 2028.

Frem mod 2050 skal alle jorde i EU være sunde ifølge samme initiativ.

»Jordrammedirektivet sætter en ambition om handling - og det er en meget ambitiøs plan.«

Mogens Humlekrog Greve har svært ved at se, at målet om en sund jordkvalitet kan komme i mål i 2050.

Men EU-initiativet kan - ligesom masseeksperimentet - være starten på et længe ventet og hårdt tiltrængt politisk fokus.

»Det er nødvendigt, at vi inddrager det her i vores planlægning. For der er ingen, der kigger på det lige nu.«