Hvorfor er der så mange områder i Danmark, der hedder noget med ‘bjerg’?

Esbjerg, Frederiksbjerg, Flyvbjerg, Gadbjerg, Ulbjerg og Bjergsted.

Mange danske by- og stednavne har – til trods for Danmarks ellers så flade landskab – ordet ‘bjerg’ i sig.

Det har fået Lars til at skrive ind til Videnskab.dk’s brevkasse, Spørg Videnskaben.

»Jeg vil gerne spørge om, hvorfor der er så mange by- og stednavne, der hedder noget med 'bjerg' eller 'bjerge'. I dag regner vi jo ikke vores bakker i Danmark for noget, der kan sammenlignes med bjerge.«

Et godt spørgsmål, som vi på Videnskab.dk har allieret os med Peder Gammeltoft for at besvare.

Peder Gammeltoft er sprogforsker, og så er han faglig leder af språksamlingane ved Universitetet i Bergen i landet med de mange fjelde: Norge.

Et bjerg er ikke bare bjerg

Når du læser ordet ‘bjerg’, tænker du måske på Mount Everest, de norske fjelde eller Alperne, der løber gennem flere europæiske lande.

Men det har faktisk ikke altid været sådan, at et bjerg blev betragtet som en markant forhøjning i jordoverfladen, der rejser sig stejlt over det omkringliggende landskab.

For ordet ‘bjerg’ stammer fra ordet ‘berg’, som i sin oprindelige definition betyder ‘højde’, fortæller Peder Gammeltoft.

»At vi har en forestilling om, at et bjerg er noget, der minder om det, vi i Norge kalder for et fjeld – altså noget med klipper og hvide snetoppe – det er en senere betydningstilføjelse,« forklarer han.

Formentlig er den nye betydning påvirket af vores mangeårige sammenhold med Norge, hvis fjeldlandskab er betydeligt mere varierende i højderne.

»Grundbetydningen for bjerg i stednavne i Danmark, det er simpelthen højdedrag. Som i noget, der er højere end noget andet,« forklarer sprogforskeren og tilføjer:

»Det forekommer ofte i Danmark, for selvom Danmark er relativt fladt, har vi trods alt noget variation i landskabet.«

Artiklen fortsætter under afstemningen

Faktisk havde Peder Gammeltoft på et tidspunkt en studerende, der netop studerede stednavne på højdedrag.

Her opdagede hun, at det sted i Jylland, hvor der var flest navne med ‘bjerg’, var Vestjylland, som netop er kendt for sit flade landskab med store vidtstrakte hedesletter.

»Så det har intet med højden at gøre. Højdedragene i Vestjylland kunne hedde noget med bjerg, hvis der var en højdeforskel på bare 30-40 centimeter i forhold til det omkringliggende,« påpeger han.

Borge og fæstninger

Faktisk er der mange flere danske by- og stednavne, hvis navne kommer af højdedrag, end vi måske lige går og regner med.

For den gamle betydning af ‘bjerg’ har nemlig en afledningsform, hvor ordets betydning forstærkes: 'borg'.

»I dag tænker vi på borge som fæstninger. Men den oprindelige betydning er egentlig 'et højdedrag', der muligvis er lidt mere markant end 'bjerg',« forklarer Peder Gammeltoft.

Så Tjæreborg og Ulfborg er opkaldt efter højdedrag. Derimod er byer som Silkeborg og Nyborg navngivet efter ‘borgs’ nye betydning: en befæstning.

Viborg, derimod, er lidt særlig. For engang i vikingetiden og middelalderen hed byen faktisk Wibjerg.

Men hvorfor har betydningen af ‘bjerg’ og ‘borg’ så ændret sig?

»Det er, fordi der kommer andre associationer til. For eksempel er højdedraget ‘borg’ jo også et godt sted at have en fæstning. Så overtager befæstningen navnet på selve stedet, og dermed bliver borg overført i betydning til det arkitektoniske element, der er befæstningen.«

Summa summarum

Det er altså ikke, fordi byer og steder såsom Esbjerg nødvendigvis er særlig bakkede eller har bjergkæder, at byerne kaldes for noget med ‘bjerg’, eller ‘borg’ for den sags skyld.

Det betyder blot, at det ligger højere placeret end det omkringliggende, eftersom bjergs oprindelige betydning var højdedrag.

Vi siger tak for spørgsmålet til vores læser Lars. Der er en T-shirt på vej til dig.

Vi takker også Peder Gammeltoft for at stille sin viden til rådighed.

Har du selv et spørgsmål, du undrer dig over, kan du sende det i en e-mail til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.