Sådan jagede neandertalerne uddød kæmpeelefant

I mange hundrede tusind år vandrede enorme elefanter rundt i store dele af Europa. Der er fundet rester af dem så langt mod nord som Danmark og så sydligt som Italien.

De levede også i det arkæologiske udgravningssted Neumark-Nord, som ligger i nærheden af byen Halle i det nordøstlige Tyskland.

I dette område er der fundet knogler og skeletdele fra 70 skovelefanter. De levede for omkring 125.000 år siden. Her er der også fundet mange spor efter neandertalere.

Skovelefanten Palaeoloxodon antiquus kunne veje op mod 13 tons. Det er omtrent dobbelt så meget som en nulevende elefant. Den europæiske skovelefant uddøde for mellem 30.000 og 50.000 år siden.

Nu giver et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, nyt indblik i, hvordan kæmpeelefanterne levede og blev jagtet af neandertalerne.

Tænder afslører skovelefanternes livshistorie

Ved hjælp af en kombination af avanceret proteinanalyse og isotopanalyser af tandemalje har forskerne formået at rekonstruere fire voksne elefanters liv.

Proteinanalyserne hjalp forskerne med at afsløre, at tre af elefanterne var hanner, og at den sidste sandsynligvis var en hun.

For at kortlægge elefanternes bevægelser brugte forskerne såkaldte isotopanalyser.

Inger Marie Berg-Hansen, som er lektor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, fortæller, at sådanne analyser også anvendes på menneskeskeletter.

»Både menneskekroppe og dyrekroppe optager forskellige isotoper gennem den mad, de spiser, og det vand, de drikker. Ud fra hvor vi lever, optages vi isotoper med forskellige værdier. Det gør, at vi kan spore din livshistorie og finde ud af, hvor du har været,« forklarer Inger Marie Berg-Hansen.

Kemiske »fingeraftryk«

Forskerne udarbejdede et digitalt kort over Nordøsttyskland, som viser, hvor de forskellige varianter, eller isotoper, af grundstoffet strontium forekommer. Ved at måle værdierne af disse varianter lag for lag gennem tænderne kunne forskerne se, hvor elefanterne havde opholdt sig gennem livet.

Forskerne undersøgte også kulstof- og oxygenisotoper. Kulstoffet afslørede, hvilken slags planter elefanterne spiste. Det kan sige noget om, hvorvidt de opholdt sig i tæt skov eller i mere åbne landskaber.

Oxygenisotoperne gav information om drikkevandet og klimaet.

Alle disse data gav forskerne et klart billede af elefanternes liv. De kunne se, at to af hanelefanterne havde vandret op til 300 kilometer, før de til sidst endte i Neumark-Nord.

To af skovelefanterne, den ene han og det, forskerne mener, er en hun, ser ud til at have tilbragt store dele af deres liv i nærheden af Neumark-Nord.

Analyserne viser, at de to vandrende hanelefanter først ankom til Neumark-Nord, efter at deres tænder var færdigudviklede. Det betyder, at de har tilbragt deres yngre år i helt andre områder.

Hos nutidens elefanter er det også almindeligt, at hannerne bevæger sig over større områder, end hunnerne gør, ifølge forskerne.

Forskerne mener, at indsøerne ved Neumark-Nord kan have fungeret som et samlingspunkt for forskellige elefantflokke. Og det vidste de neandertalere, som levede der.

Bevidst jagt og enorme mængder mad

I studiet beskriver forskerne også, at neandertalerne især jagtede de store hanelefanter.

Hannerne gik oftere alene, mens hunnerne færdedes i flok. Det gjorde det måske lettere at jage de store hanner, skriver forskerne. En stor hanelefant kunne mætte mange neandertalere i månedsvis, men det forudsætter, at kødet kunne bevares.

I studiet skriver forskerne, at neandertalerne muligvis har røget og tørret kødet.

»Det er de mest sandsynlige metoder. Det er teknikker, vi ved, har været brugt i lang tid,« siger Inger Marie Berg-Hansen.

Menneskeskabt landskab?

I studiet skriver forskerne også, at neandertalerne måske brugte ild til at holde landskabet omkring søerne ved Neumark-Nord åbent. Elefanterne bidrog også selv gennem græsning og ved at trampe jorden med deres enorme fødder.

Men da neandertalerne forsvandt fra området, begyndte tættere skov ifølge forskerne at vokse frem.

»Det er ikke længe siden, vi troede, at neandertalerne var meget primitive og simple væsener. De blev tolket som abelignende,« siger Inger Marie Berg-Hansen.

Hun fortæller, at vi i dag ved, at neandertalerne var dygtige jægere, som nedlagde både små og store dyr. Vi ved også, at neandertalerne brugte spyd, fordi forskere har fundet mange spydspidser af sten.

Der er også fundet tegn på slagtning på de elefantknogler, som er blevet gravet frem i området.

»De må have forstået og vidst rigtig meget om disse elefanter for at kunne nedlægge dem. Derudover må de have været meget organiserede og have kunnet kommunikere meget effektivt med hinanden,« siger Berg-Hansen.

Forskerne anslår i studiet, at det at nedlægge og slagte en stor skovelefant krævede, at en gruppe på omkring 25 personer samarbejdede i tre til fem dage.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.