'Vidundermidlet' D-vitamin kan være farligt for dig
D-vitamin har efterhånden fået et ry, som vitaminet der kan forebygge og kurere snart hvad som helst. Men er det sandt, og hvad har D-vitamin med hvide menneskers blege hud at gøre? Få et overblik over en række forskningsresultater om det lovpriste D-vitamin her.

D-vitamin kan du få via kosttilskud, men du kan også få det ved at spise æg og fede fisk. (Foto: Colourbox)

D-vitamin kan du få via kosttilskud, men du kan også få det ved at spise æg og fede fisk. (Foto: Colourbox)

Et væld af jubelhistorier fra forskningens verden dukker op, hvis du googler D-vitamin. Man skulle næsten tro, at D-vitamin kan hjælpe mod alt.

Et par eksempler her fra Videnskab.dk er historien om, hvordan forskning viser, at D-vitamin sætter turbo på sædceller. Vi har også historien om, hvordan kalk og D-vitamin gør dig til en overlever, og hvordan D-vitamin virker mod forhøjet blodtryk.

De mange positive forskningsresultater har da også fået DTU-Fødevareinstituttet til at studere, hvorvidt det vil være effektivt for folkesundheden at berige mælk og brød med D-vitamin. Konklusionen er, at forsøgsdeltagerne, som fik en beriget kost, fik tilstrækkeligt med D-vitamin i løbet af vinteren.

'Vidundermidlet' kan dog ikke kurere eller forebygge alt. En undersøgelse lavet af forskere i New Zealand og USA fastslår, at D-vitamin eksempelvis ikke fjerner din forkølelse.

I det følgende får du et overblik over en række forskningsresultater om det lovpriste D-vitamin - hvad kan det, og hvad kan det ikke?

Du kan også få for meget D-vitamin

Selvom de positive historier er mange, så forholder forskerne sig nemlig ikke helt ukritisk til, hvad D-vitamin kan, og hvad det ikke kan. Faktisk har det vist sig, at det i dén grad handler om at have den rette dosis i kroppen. En undersøgelse viser nemlig, at både for lidt og for meget D-vitamin hænger sammen med overdødelighed.

»Der er ikke ført videnskabeligt bevis for 'jo mere, jo bedre'-argumentet, når det handler om D-vitamin, og vores studie understøtter heller ikke det argument. Mange har forsket i risikoen ved et lavt niveau af D-vitamin. Men med dette her studium vil vi gerne inspirere til yderligere undersøgelser af årsagen til øget dødelighed ved et højt niveau af D-vitamin,« siger Darshana Durup, som var ph.d. studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, da forskningsresultaterne blev udgivet.

Hvid hud opstod pga. behov for D-vitamin

Kroppen skal altså kun have en passende naturlig mængde D-vitamin. Den er til gengæld også nødvendig. Behovet er så grundlæggende for vores fysik, at det via evolutionen har ført til udviklingen af europæernes lyse hud.

Fakta

T-dræber cellerne i vores immunforsvar kan ikke fungere uden D-vitamin. Det viser en dansk undersøgelse.

Vores forfædre havde nemlig mørk hud, da de vandrede op i Europa, men jo længere de kom nordpå, des mere fordelagtigt var det at have en lys hud. Mørk hud optager nemlig ikke D-vitamin så godt som lys hud. Og da der er mindre sollys nordpå, så var det altså en fordel at have lys hud.

Sådan lyder en gængs forklaring på sammenhængen mellem hudfarve og optag af D-vitamin i hvert fald.

Ifølge professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard giver denne gængse forklaring dog ikke hele svaret. For det var først, da vi begyndte at dyrke landbrug for mellem 10.000 og 6.000 år siden, at vores hud blev lys. Forklaringen kan ifølge professoren være, at vi på det tidspunkt skiftede jægerkosten ud med masser af fisk, kød fra vildt og æg ud med en kost fyldt med korn og kød fra opdrættede dyr. Den nye kost indeholdt mindre D-vitamin. Derfor var vi nødt til at udvikle en lysere hud, så vores kroppe selv kunne producere mere D-vitamin med hjælp fra Solen.

Udviklingen af europæernes lyse hud bliver også vendt i artiklen Den hvide mand er en overraskende ny 'opfindelse'.

Solcremen hæmmer optag af D-vitamin

Der er dog sket meget med vores forhold til Solen, siden vores forfædre udviklede deres lyse hud. I dag ved vi, at for meget sol kan få huden til at udvikle kræft. Derfor skal vi bruge solcreme. Men solcreme kan også hindre kroppens produktion af D-vitamin.

»Kroppen producerer ikke D-vitamin, hvis man har solcreme med høj faktor på. Det er bevist, at hvis man har mere end faktor otte, og bruger den rigtigt - altså kommer den mængde på, man skal - så dannes der ikke D-vitamin i huden,« fortæller professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Århus Sygehus Leif Mosekilde.

Heldigvis kan du gøre som vores ældste forfædre og spise æg, fede fisk og mælkeprodukter i de måneder, hvor du bruger solcreme. Disse fødevarer er nemlig rige på D-vitamin. Hvis du alligevel har svært ved at få D-vitamin nok om vinteren, kan du overveje at skaffe dig adgang til noget kunstigt lys. Et dansk forskningsprojekt har nemlig vist, at lidt kunstig sol kan give vores D-vitamin-niveau et ordentligt løft efterår og vinter.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk