Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?
CLASSIC: Mange danskere mangler D-vitamin, som kroppen danner, når vi er ude i solen. En nysgerrig læser vil derfor vide, om solcreme blokerer for den gavnlige effekt af solens stråler?

Hvis du er flittig til at beskytte dig mod solen, skal du sørge for at få D-vitamin andre steder fra. (Foto: Colourbox)

 

En af Videnskab.dks læsere er i solskinshumør, og har os sendt et spørgsmål.

Og hvis du satser på at tilbringe sommerferien i solen, kan du måske få gavn af at skubbe solbrillerne op i panden og følge godt med.

Rune Drejer kunne nemlig godt tænke sig at vide, om kroppen stadig producerer D-vitamin, hvis man har en solcreme på med en høj faktor?

Og det vil Videnskab.dks sommerredaktion selvfølgelig gerne kaste lidt (sol)lys over. Men først må vi nok hellere gøre det klart, hvad D-vitamin og solcreme har med hinanden at gøre:

Sollys får kroppen til at danne D-vitamin

Når kroppen udsættes for sollys, dannes der D-vitamin i kroppen. D-vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk, og er nødvendig for knogler og muskler. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.

Hvor meget D-vitamin, der dannes i kroppen, afhænger af hvor stærk sollysets UVB-stråling er. UVB-stråling er den ene af de to typer ultraviolet stråling, der findes i sollys. Den anden type kaldes UVA. Når man kommer solcreme på huden, virker det ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen - enten med et kemisk eller fysisk filter.

Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Fra tid til anden 'genudgiver' vi populære artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 1. juli 2009.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan solcreme dog ikke beskytte 100% mod solen, fordi en mindre del af strålingen altid trænger ind i huden.

Solcreme hæmmer dannelsen af D-vitamin

Spørgsmålet er så, om den smule stråling, der uundgåeligt slipper gennem solcremen, er nok til, at der stadig dannes D-vitamin?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der undersøgelser, der tyder på, at solcreme i hvert fald hæmmer dannelsen af D-vitamin. Men producer kroppen trods alt en smule D-vitamin?

Videnskab.dk smider spørgsmålet op til Leif Mosekilde, som er dr. med. og professor ved Aarhus Universitet, og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Århus Sygehus:

»Nej, kroppen producerer ikke D-vitamin, hvis man har solcreme med høj faktor på. Det er bevist, at hvis man har mere end faktor otte, og bruger den rigtigt - altså kommer den mængde på, man skal - så dannes der ikke D-vitamin i huden,« fortæller Leif Mosekilde.

D-vitamin-mangel?

Heldigvis kan man få D-vitamin andre steder fra. For eksempel gennem fødevarer som fisk, kød, æg og mælkeprodukter. Især fede fisk som sild og laks er gode kilder til D-vitamin.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen er det vanskeligt at få dækket hele sit behov for D-vitamin udelukkende gennem maden. Og så er vi tilbage ved sollyset; for kan man undvære den D-vitamin vi får fra solens lys?

Fakta

 

Solens ultraviolette stråler er den væsentligste årsag til hudkræft og modermærkekræft.

- Danmark har en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærke-kræft i verden.

- Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af hudkræft og modermærkekræft tredoblet.

- Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform blandt danskere: Mindst 70.000 danskere har været i behandling for almindelig hudkræft, men kun få dør af sygdommen.

- Omkring 13.000 danskere har været i behandling for modermærkekræft. Mere end 80% overlever sygdommen.

- Hvis man en gang har haft hudkræft, skønnes cirka 30% risiko for, at få sygdommen igen et nyt sted.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

 

Ifølge Leif Mosekilde kan man måske godt.

En australsk og en ny dansk undersøgelse viser nemlig, at personer, som angiver, at de anvender solfaktor regelmæssigt eller hver gang, ikke har mindre D-vitamin i blodet end andre - snarere lidt højere. Og det kan ifølge Leif Mosekilde have flere forklaringer:

»Dem, der angiver, at de bruger solcreme hver dag, angiver også, at de har et højere indtag af D-vitamin i tablet-form og spiser flere fede fisk. Samtidig går de langt hyppigere ud i solen, og hvis de ikke bruger solcreme helt så stabilt, som de måske selv tror, kan de sagtens nå at få masser af D-vitamin: Hvis du er bare en halv time i solen uden solcreme på armene, benene eller ansigtet, så dannes der masser af D-vitamin,« fortæller forskeren.

Sol-kampagner skal huske D-vitamin

Det kan altså godt lade sig gøre at bruge solcreme og stadig få nok D-vitamin.

Men for personer, der ikke er vant til at kompensere, mener Leif Mosekilde, at det er vigtigt gøre opmærksom på menneskets D-vitamin-behov, når man opfordrer til beskyttelse mod solen:

»Jeg mener, at hvis man skal lave en kampagne for, at man skal bruge solcreme regelmæssigt, så vil man også påvirke de mennesker, der ikke i forvejen har den livsindstilling, at de skal spise fed fisk og få D-vitamin-tilskud. Så en anbefaling om at bruge solcreme skal ledsages af, at folk skal få dækket deres D-vitaminbehov på anden måde,« afslutter Leif Mosekilde.

Spørg Videnskaben takker for svaret og sender en solbeskyttende Videnskab.dk-t-shirt til Rune, som stillede spørgsmålet.

Får jeg for lidt D-vitamin?

I sommerhalvåret - fra maj til september - er solens lys i Danmark så kraftigt, at udendørs ophold før kl. 12 og efter kl. 15 giver tilstrækkelig mulighed for at danne D-vitamin. I vinterhalvåret - fra oktober til april - er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til, at der dannes D-vitamin, når man opholder sig i solen.

Mange danskere opholder sig nok udendørs i sommerhalvåret til, at de får tilstrækkeligt D-vitamin, men nogle mennesker har behov for et tilskud. For eksempel personer, der ikke er ret meget udendørs, eller personer, som er tildækket, når de er udendørs.

Børn og voksne med mørk hud kan danne ligeså meget D-vitamin, som børn og voksne med lys hud. Men det tager længere tid, så derfor kan det være svært at få dækket behovet for D-vitamin i det danske klima.

Der er stor variation i, hvilken UV-stråling, der er i solarier. Derfor ved man ikke præcist, hvor meget solariet kan bidrage med at danne D-vitamin. Sundhedsstyrelsen fraråder at bruge solarium som kilde til D-vitamin.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvor meget solcreme skal jeg bruge?

For at nedsætte risikoen for hudkræft og ældning af huden, bør den bruges i rigelige mængder, smøres let ind i huden ca. 20 minutter inden ophold i solen, og beskytte mod både UVA- og UVB-stråling.

Undersøgelsen "Danskernes Solvaner 2004" viser, at ca. 65% af alle danskere ikke ved, hvor meget solcreme, man skal bruge. Typisk smøres med ¼ af den anbefalede mængde. Hvis man ikke bruger nok solcreme, reduceres solcremens virkning. En solcreme faktor 16 beskytter med solfaktor 2, hvis der smøres med 1/4 af den anbefalede mængde.

For at opnå den beskyttelse som står på flasken, skal en voksen bruge 40 ml solcreme til at dække hele kroppen. Børn skal bruge cirka det halve. En flaske med 200 ml solcreme rækker altså kun til en enkelt dag på stranden for en hel familie.

Ifølge Sundhedsstyrelsen findes der ingen undersøgelser af risici ved at bruge solcreme dagligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvad betyder solbeskyttelsesfaktoren?

Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktoren er et forholdstal, man finder frem til ved at måle, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i hud med solcreme på, i forhold til hud uden solcreme.

Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Desuden har det betydning, hvor meget solcreme man smører sig med, samt om huden er i kontakt med vand, sand, sved eller tøj.

EU har henstillet til producenterne af solcreme, at produkterne fra 2008 bør mærkes i forskellige kategorier afhængig af, hvor godt de beskytter. Mærkningen skal følge nedenstående skema. Endvidere skal produkterne også beskytte mod UVA-stråling svarende til mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.