Et internationalt forskerhold har kortlagt det første komplette arvemateriale af en jæger-samler i Europa: En mand, der levede i nutidens Spanien for cirka 7.000 år siden, inden samfundet gik over til landbrug.

Med arvematerialet kan forskerne nu afkode det genetiske aftryk, som livsstilsskiftet fra jæger-samler til bonde har sat i vores forfædre.

Det viser blandt andet, at manden slet ikke havde en lys hudfarve som antaget, men var mørk med blå øjne - og for at gøre ondt værre, bar han på en række varianter af immun-gener (se faktaboks), som ikke burde være opstået, før vi fik husdyr.

»Det viser sig, at vores antagelser har været helt forkerte,« siger den spanske forsker dr. Carles Lalueza-Fox fra Det Spanske Nationale Forskningsråd (CSIC-UPF) i Barcelona.

Han har ledet studiet, som netop er offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature, sammen med professor Eske Willerslev ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet.

Mandens gener og mangel på slægtskab med nulevende europæere peger desuden på, at vi skal gentænke vores forestilling om, hvordan Europa blev befolket – men det kommer vi til.

De blå øjne er kommet før den lyse hud

De genetiske tilpasninger i den 7.000 år gamle jæger-samler gemmer både på noget, man kunne forvente, og på noget meget overraskende.

Det forventelige er, at jæger-samleren hverken har kunnet fordøje mælk eller stivelse, hvilket støtter hypotesen om, at den evne er selekteret gennem evolutionen, i takt med at vores forfædre har dyrket korn og holdt husdyr.

For dem har det logisk nok været en fordel at kunne udnytte de ekstra ressourcer.

Det klareste - og mest overraskende – fund er hudfarven.

»Vi finder den oprindelige afrikanske variation i de gener, som har med hudfarve at gøre,« siger professor Carles Lalueza-Fox.

Med andre ord har jæger-samleren været mørk som en afrikaner, men samtidig, ganske overraskende, haft en blå øjenfarve.

Den kombination finder man ikke blandt europæere i dag, og det bliver yderligere overraskende af, at man troede, at øjenfarve og hudfarve var genetisk koblede (selvom det er forskellige gener).

En kunstnerisk fortolkning af en mandelig jærger-samler. (Foto: CSIC)

Men i stedet er de blå øjne kommet først, uden at forskerne kan sige hvorfor.

Mel og mælk skabte den ’hvide’ mand

Hudfarven rykker dog også ved en dybere forståelse. Man har nemlig længe sagt, at vores lyse hudfarve er en tilpasning til den svage sol på de nordlige breddegrader.

Det hænger sammen med, at D-vitamin skabes i huden vha. sollys, og at en mørkere hud bremser den proces.

»Vi ved, at det her folk har været i Europa i 40.000 år eller deromkring, og når de stadig er sorte på dette tidspunkt, må der være en anden forklaring,« siger Carles Lalueza-Fox.

»Mit bedste bud er, at det hænger sammen med kosten, og det skifte der kommer med agerbrugerne«.

Den idé støttes af andre observationer. Man kan nemlig få masser af D-vitamin gennem kosten via for eksempel fisk og vildt - hvorfor arktiske folk i dag eksempelvis også er mørke i huden.

Mangel på D-vitamin er startet med agerbrug

Fundet viser altså, at jæger-samlerne i Europa trods den svage sol ikke har haft noget problem med at få nok D-vitamin. Det problem opstod tilsyneladende først med agerbruget og husdyr.

Med agerbrugets kulhydratbaserede kost, som er fattig på D-vitamin, blev vores forfædre nødt til at kompensere ved selv at syntetisere D-vitamin i huden.

Det har formentlig skabt et selektivt pres for en lysere hud.

»Det er en mulighed, men det er endnu ret nyt,« siger Carles Lalueza-Fox.

Men hvis han har ret, betyder det, at den 'hvide' mand ikke som hidtil antaget er over 20.000 år gammel, men en helt ny 'opfindelse', som kun er nogle tusinde år gammel.

Som en interessant sidebemærkning er der faktisk i den nordiske mytologi vidnesbyrd om et sort folk.

Sådan så det ud, da de opdagede Le Braña 1 i 2006 (Foto: J.M. Vidal Encina)

I eddadigtet ’Rigsthula’ finder man en omtale af guden Rigs (måske Heimdal), som skaber tre klasser af mennesker, hvor den laveste 'træl' var sorthårede, mørke og med brede flade næser.

Vores immungener var der allerede

Hvor mandens gener for hudfarve overrasker ved at være de gamle afrikanske, er det lige omvendt med hans immun-gener, som viser sig at være varianter, forskerene egentlig troede var nye.

Man ved i forvejen, at sygdomme som influenza, kopper, mæslinger og fåresyge stammer fra vores husdyr, hvor mikroberne har formået at overskride artsbarrieren og angribe os mennesker.

Det kalder man 'zoonoser'.

Derfor mente man, at en række tilpasninger i immun-generne måtte dateres til agerbruget; men når forskerne løber listen af gener igennem, har den spanske jæger-samler allerede de fleste, selvom de først burde være opstået på et senere tidspunkt.

Nye sygdomme ligger naturligvis pres på immunforsvaret, men med det spanske genom kan forskerne nu sige, at man hidtil har fat i de forkerte og i stedet skal lede efter andre.

Her ses skelettet af la Braña forfra (Foto: J.M. Vidal Encina)

»Vi har en liste i studiet, som forskere, der er interesseret i zoonoser, kan kigge på,« siger Carles Lalueza-Fox og peger på, at denne del af fundet kan hjælpe os med at zoome ind på de afgørende genetiske 'kontakter' i kampen modsygdomme.

Nyt billede af Europas forhistorie

Den sidste spændende overraskelse i studiet kan vende op og ned på intet mindre, end hvordan Europa blev befolket.

Når forskerne sammenligner med forhistoriske arvematerialer, finder de et meget tæt match i genomet fra en 24.000 år gammel dreng fra Mal'ta i Østsibirien, som Willerslev og kolleger offentliggjorde for få måneder siden.

Drengen blev fundet med kulturgenstande såsom venusfigurer lignende den berømte Venus af Willendorf i Østrig, og med det nye genom styrkes denne forbindelse endnu mere.

Det viser ifølge Eske Willerslev, at en jæger-samler-kultur har strakt sig over de enorme landmasser hele vejen fra Spanien til det østlige Sibirien.

Og det kan potentielt tvinge os til at gentænke, hvordan de første mennesker ankom til Europa.

»Vi er nødt til at se på tanken om, at Europa blev direkte koloniseret af mennesker sydfra - måske kom de i stedet ind fra øst,« siger Eske Willerslev og refererer til dengang, de første mennesker spredtes ud af Afrika og måske ikke gik direkte op gennem Mellemøsten og ind i Europa, men i stedet tog bagvejen.

Det vil sige, at de først spredtes nordpå til de russiske stepper og først dér drejede mod vest til Europa og mod øst til Sibirien.

»Dem, der går mod øst, møder asiaterne og danner indianere, mens dem, der går mod vest, går ind og danner grundstammen af de første europæere,« siger Willerslev.

»Vi kan ikke afgøre detaljerne, men man er i hvert fald nødt til at se på muligheden.«