En god historie kan let blive til en tør og kedelig video, hvis du blot stiller dig op og taler ind i et kamera.
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling deler derfor her tre gode video-råd med dig, som er forsker og eller faglig formidler, og som gerne vil i gang med at formidle med levende billeder.
Videomediet kan nemlig noget helt særligt, når det gælder forskningskommunikation og videndeling.
»Levende billeder er gode, når man skal formidle viden, fordi de kan være med til gøre det abstrakte og komplicerede mere håndgribeligt. Derudover er det min oplevelse, at videoer bliver delt mere end tekst og billeder på sociale medier, og det kræver mindre af modtageren at se en video end at sætte sig ned og læse en tekst,« siger Center for Faglig Formidlings videojournalist, Kristian Højgaard Nielsen.
\ Om Center for Faglig Formidling
Center for Faglig Formidling udvikler, producerer og evaluerer forskningsformidling til gavn for forskningsmiljøerne i Danmark.
Centret har kompetencer indenfor produktion af video, podcasts, journalistik, og vi udbyder kurser i faglig formidling udarbejder evalueringer og effektmålinger for organisationer.
Kristian Højgaard Nielsen er uddannet fra Syddansk Universitet og valgte tidligt at specialisere sig i videojournalistik.
Han har arbejdet for Ritzaus Bureau og Region Hovedstadens kommunikationsafdeling og har flere års erfaring med at producere professionelle videoer om forskning for Videnskab.dk.
De tre video-råd i denne artikel er baseret på den erfaring:
- Kend dit video-publikum: Hvem er dit publikum? Hvad ved de om emnet i forvejen? I hvilken situation taler du til dem?
- Udnyt video-mediets styrker: Bring en spændende genstand ind i billedet, brug grafer og illustrationer, eller tag dit publikum med på oplevelse.
- Giv noget af dig selv: Brug dit kropssprog, vis følelser, og brug gerne humor.
# 1 Kend dit videopublikum
For det første bør du tænke over, hvem du gerne vil nå med din video, og hvad de ved om emnet i forvejen. Og i hvilken situation de skal se videoen.
I den følgende video får du eksempelvis forskerens bud på de fem vigtigste fakta om placebo-effekten, som du skal vide. Men forskeren giver sig tid til at forklare, hvad placebo overhovedet er, så han er sikker på, at vi kan følge med.
Har du et budskab til gymnasieelever om, at de skal motionere mere, eller vil du gerne gøre dem klogere på, hvordan kroppen reagerer på træning, så bør du tjekke, hvad de allerede har lært om kroppen i skolen, så du taler til dem i øjenhøjde.
Din video skal også indrettes efter, hvor og hvordan den skal ses af målgruppen.
»En video til Facebook eller YouTube skal være relativt kort, med et komprimeret budskab, og der skal undertekster på, så man kan se videoen uden lyd, mens en video til undervisningsbrug kan være meget længere,« siger Kristian Højgaard Nielsen.
Forklaringen er, at målgruppens forventninger og tålmodighed er vidt forskellige i de to situationer:
- Skal du nå en gruppe gymnasieelever, mens de surfer rundt på et socialt medie, skal dit budskab være skarpt og din video være kort (ét til max tre minutter), da der ellers vil være så meget andet, der kan og vil stjæle din målgruppes opmærksomhed.
- I en undervisningssituation vil din målgruppe være forberedt på ikke at blive underholdt hele tiden. De vil være optagede af at suge din viden til sig, og alternativerne til at lytte til din fortælling vil være færre. Det samme gør sig også gældende, når du skal kommunikere til et ældre publikum.
Her kan du se et eksempel på en lidt længere video, nemlig Center for Faglig Formidlings video til forskere, som deltager i besøgsordningen Bestil en forsker:
# 2 Udnyt mediets styrker – vis en spændende genstand
Du bør som det andet gode råd formidle til synssansen, når det nu er videomediet, du er gået i lag med.
Overvej, hvad videomediets muligheder er, og hvordan du kan bruge visuelle virkemidler som en del af din formidling.
Brug for eksempel en tavle, hvor du tegner og fortæller eller viser helt særlige ligninger, illustrationer eller grafer frem.
»Du kan også finde en fed genstand fra din forskning, som kan stå ved siden af dig i billedet, når du fortæller i videoen. Det gør, at dine seere har noget konkret at forholde sig til, og genstanden kan bruges som udgangspunkt til fortælle om de større perspektiver,« siger Kristian Højgaard Nielsen, som udfra dette princip producerer serien ’Forskerens favorit’ til mediet Forskerzonen.dk.
Et eksempel herfra er en video, hvor professor i retsmedicin og leder af skeletsamlingen ABDOU på Syddansk Universitet, Jesper Boldsen, fortæller om forskning i middelalderens spedalskhed ud fra et 800 år gammelt skelet.
Hvad får andre til at reagere?
Du ligger måske ikke lige inde med et skelet…
Men mindre kan også gøre det!
Måske arbejder du med et anti-serum mod slangegift og kan vise en bøtte med slangegift frem, eller du kan vise noget særligt teknisk udstyr eller en kopi af et ældgammelt brætspil.
»Hvad man som forsker selv opfatter som en fuldstændig banal ting, kan være vildt fascinerende for andre at se på,« siger Kristian Højgaard Nielsen.
Kan du ikke lige gennemskue, hvad der kunne være fascinerende ved din forskning, så tænk tilbage på, hvad der får folk til at spærre øjnene op, når du fortæller om dit arbejde ved en familiefest, eller når du møder venners venner.
Giv dit publikum en oplevelse
De levende billeders styrke er også, at du kan give din målgruppe adgang til steder og oplevelser, som de ikke selv ville kunne få.
Du kan for eksempel filme arbejdet på jeres arkæologiske udgravning eller vise, hvordan det ser ud i mikroskopet, når man gensplejser mus.
»I visse situationer kan det at bruge videomediet give større troværdighed, fordi seeren får syn for sagen og for eksempel selv kan se de glade patienter i klinikken, hvilket er et resultat af din forskning,« siger Kristian Højgaard Nielsen.
Din fortælling om, hvor effektfuld en ny behandlingsmetode er, får med andre ord større vægt, når din modtager selv kan se udbyttet af din forskning i patienternes ansigter.
3 # Giv noget af dig selv – og brug humor!
Det tredje råd til formidlere er, at din videoformidling bliver endnu bedre, hvis du vover at stå frem som dig selv, bruger dit kropssprog aktivt og lægger følelser og engagement i dit budskab.
»Prøv at give lidt af dig selv. Gør det, fordi dine seere ikke bare læser, hvad du har skrevet, men fordi dine seere rent faktisk kan se dig, og fordi du på video har muligheden for at vise din begejstring, din indignation eller din forundring uden at sige det eksplicit,« siger Kristian Højgaard Nielsen.
»På den måde giver du dine seere mulighed for at spejle sig i et rigtig menneske,« uddyber han og forklarer, at din fortælling på den måde virker mere vedkommende.
»Det virker stærkt, når man viser sin egen begejstring for sit forskningsfelt, og det giver modtageren mere lyst til at investere sin tid på at lytte til dig.«
Du kan også vise, hvem du er ved at tilføje lidt personlig humor, hvilket også mindsker afstanden mellem dig og dit budskab og målgruppen.
Denne video med ph.d. stipendiat Sabrina Vitting-Serup er et godt eksempel på, hvordan man kan bruge humor i sin formidling.
Gå ikke på kompromis med fagligheden
Kunsten er at jonglere med de tre gode råd og skabe en god og relevant videofortælling for målgruppen uden samtidig at gå på kompromis med sin faglighed.
Det kræver mod og øvelse.
Vil man gerne have professionel assistance, kan man henvende sig til Center for Faglig Formidling.
Her har vi stor erfaring med at producere levende forskningsfortællinger med respekt for videnskabens præmisser, og vi guider de medvirkende forskerne til, hvordan de fortæller deres historie på bedste vis.
Centeret producerer også animationsfilm, som er velegnede som såkaldte ’explainers’ (korte animerede videoer, hvor målet er at forklare komplekse emner), og vi tilrettelægger og leverer livestreaming fra eksempelvis konferencer og debatarrangementer.
Vil du vide mere om videoproduktion, kurser i faglig formidling, evalueringer og forskningskommunikation og produktion af journalistik og podcasts til brug i organisationer?
Kontakt projektleder Irene Berg Petersen på ibp@videnskab.dk eller telefon 24409752.
