Som jeg har beskrevet andetsteds i årets Tour-kalender her på Forskerzonen, har man i mange år undret sig over, hvad der påvirker valget af pedalfrekvens – altså, hvor hurtigt man træder i pedalerne.
Det har tidligere, for eksempel af kinesiologi-forsker Philip E. Martin og medarbejdere i en artikel fra 2000, været foreslået, at iltoptagelsen, energiomsætningen og belastningen af hjerte-lunge-kredsløbet spiller en væsentlig rolle for valget af pedalfrekvens. Og at alle tre aspekter i øvrigt indvirker på hinanden.
Sammen med min kollega Ann Elisabeth Ohnstad udforskede jeg sagen i 2008.
Vi designede et forsøg, hvor vi udnyttede to forhold.
- Det første forhold er, at når en person bliver udsat for akut simuleret højde, medfører det en øget belastning på hjerte-lunge-kredsløbet på grund af det lavere ilttryk.
- Det andet forhold er, at folk generelt, ved let til moderat cykling, anvender en selvvalgt pedalfrekvens, som er højere end den såkaldte energetisk optimale frekvens (den frekvens, hvor man bruger mindst energi. Energetik er studiet af energi og energiformer).
En sådan 'energimæssigt uøkonomisk' adfærd medfører en cirka fem procents højere belastning af hjerte-lunge-kredsløbet, i forhold til hvis den lavere, og energetisk optimale, pedalfrekvens blev benyttet.
Og det er jo en hel del.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ingen reduktion i pedalfrekvens
I studiet skulle otte forsøgspersoner cykle på et cykelergometer (en avanceret kondicykel) i en tryktank.
Der var tale om fire mænd og fire kvinder, der alle var rekreativt aktive til daglig uden af være specielt trænede.
Vi observerede, om de valgte en lavere pedalfrekvens i en simuleret højde svarende til 3.000 meter over havet, end den de valgte ved ’havniveau’, altså, når der ikke var reguleret på trykket i tryktanken.
Vores resultater viste, at der ikke var nogen forskel på de selvvalgte pedalfrekvenser i højden og ved havniveau.
Det var overraskende, for det havde været den letteste sag i verden for forsøgspersonerne at reducere deres pedalfrekvens en anelse og på den vis komme nærmere den energetisk optimale pedalfrekvens.
Det ville have reduceret den øgede belastning af hjerte-lunge-kredsløbet, som fulgte med at cykle i højden. Men det gjorde de altså ikke.
Vores tolkning er, at belastningen af hjerte-lunge-kredsløbet tilsyneladende ikke betyder noget videre for den selvvalgte pedalfrekvens – i modsætning til, hvad andre forskere har foreslået i mange år før os.
Og hvad kan du så bruge det til? Hvis du er som de fleste, er der god sandsynlighed for, at din pedalfrekvens er for høj. Prøv et tungere gear, og se, om det ikke sparer energi.
LÆS OGSÅ: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
LÆS OGSÅ: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser
\ Kilder
- Ernst Albin Hansens profil (AAU)
- 'Factors Affecting Preferred Rates of Movement in Cyclic Activities'. Biomechanics in Sport: Performance Enhancement and Injury Prevention (2000). DOI: 10.1002/9780470693797.ch7
- 'Evidence for freely chosen pedalling rate during submaximal cycling to be a robust innate voluntary motor rhythm'. Experimental Brain Research (2008). DOI: 10.1007/s00221-007-1240-5
\ 14. etape - 20. juli – bjerge
Den 14. etape foregår i Pyrenæerne og vil føre rytterne ind i en ny dimension af Touren: over 2.000 meter. To ting vil stå ud under etapen, nemlig bestigning af Col du Soulor (1.474 meter) med en 11,9 kilometer lang stigning på 7,8 procent. Men afslutningen på løbet bliver højdepunktet, når rytterne skal op ad Col du Tourmalet. Dette bliver en lang og hård affære med 19 kilometer lang stigning på 7,4 procent, hvor de vil klatre fra ca. 700 meter til de 2115 meter, hvor målstregen findes.
(Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen
Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.
Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.
Alle årets artikler finder du her:
1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere
2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør
5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?
7. etape: Virker højdetræning overhovedet?
8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne
13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden
15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen
16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form
17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?
19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte
20. etape: Opfindsom træning virker ikke
21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning
