Når du cykler, tænker du sikkert ikke specielt over, hvilken pedalfrekvens du cykler med – dvs., hvor hurtigt du drejer pedalerne rundt.

Det gælder formentligt især, når du cykler intensivt. I dén situation har du sikkert nok af andre væsentlige input at fokusere på – som for eksempel hvor anstrengende det føles.

Derfor er det oplagt at tænke, at pedalfrekvensen er et resultat af en motorisk kontrol, som i høj grad er automatiseret - altså, at du ikke tænker grundigt over det, men gør, som det føles naturligt for din krop.

Nyere forskning peger da også på, at den selvvalgte pedalfrekvens kan være meget påvirket af output fra såkaldte centrale mønstergeneratorer i rygmarven.  

Disse mønstergeneratorer – eller rytmebokse om du vil – består af neurale netværk af nerveceller, og de kan generere rytmiske bevægelser. De centrale mønstergeneratorer fungerer i et samspil med sensorisk feedback samt input fra hjernen. ​

Bjarne Riis var kendt for at køre på ’den store klinge’ og havde dermed en lav pedalfrekvens, mens eksempelvis Lance Armstrong og Chris Froome henholdsvis kørte og kører med en meget høj pedalfrekvens.

Én stil er ifølge rytterne bedre til at få syren ud af benene end andre. Men hvilken? Se med ovenfor og få svaret fra Chris Anker Sørensen.