Jeg hørte for nylig om en ung kvindelig kræftlæges oplevelser i dagene efter Trumps indsættelse.
Over mail havde hun fået at vide, at fire ud af ti i hendes afdeling ville blive fyret. At kontorer var blevet lukket. Og at der ikke ville være nok kontorpladser til de resterende medarbejdere.
Hendes afdeling tester blandt andet nye lægemidler.
Og hun er langt fra den eneste, der oplever voldsomme nedskæringer.
At Trump fører ’krig mod videnskaben’ blev hurtigt tydeligt. I Danmark har vi især hørt, hvordan han mere eller mindre har forbudt klimavidenskab og alt, der lugter af køn-, race- og kolonialisme-studier (det engelske udtryk er DEI og står for ’diversity, equity and inclusion’).
Men Trumps ’antividenskab’ er meget bredere end det. Også sundhedsforskningen står for skud – i særdeles kræftforskningen, som jeg som kræftlæge kender bedst (se også 'Trump-teamet afvikler indsatsen, der skal finde en kur mod kræft...').
Og det kan få alvorlige konsekvenser – ikke bare for amerikansk, men også for dansk og europæisk kræftforskning. Og for de patienter, det hele handler om.
Fra kaos til målrettede angreb på videnskaben
Nu gik det ellers lige så godt! Nye immunstyrkende behandlinger giver markant bedre overlevelse for tarmkræftpatienter. Kræftpatienter får bedre hjælp til at undgå kort- og langtidsfølgevirkninger.
Og chancen for at overleve og leve med kræft er blevet markant forbedret i både USA og Danmark de seneste årtier. I 1970’erne var middeloverlevelsen i USA således lige under 50 procent, mens den i 2010’erne er steget til næsten 70 procent.
I Trumps første valgperiode skabte han kaos (tænk bare på COVID-19), men han var mindre målrettet og succesfuld i sine angreb på forskningen.
Nu står Trump i spidsen for en administration, der målrettet knægter videnskaben og mangler relevant viden (tænk bare på Robert F. Kennedy Jr. krig mod vacciner, som han giver skylden for autisme).
Sådan skader Trump kræftforskningen
I Trumps krig mod forskning i al almindelighed har han 1) pauseret eller nedsat godkendte udbetalinger, 2) fyret dem, der varetager forskningsbevillinger og 3) stoppet stillingtagen til nye programmer og projekter.
Men hvordan angriber Trump og hans folk kræftforskningen, helt konkret? Det har The New York Times afdækket i en nylig artikel med titlen Trump lukker krigen mod kræft.
Journalisten bag artiklen har talt med 50 forskere, direktører, programansvarlige og embedsmænd.
De fortæller, hvordan adskillige områder inden for kræftforskning er blevet ramt med protokoller pauseret eller helt standset.
Det betyder, at store og kostbare projekter afbrydes, og alt foregående arbejde dermed er spildt. Det gælder blandt meget andet:
- Forbedring af behandling af børneleukæmi hos patienter, der ikke har råd til optimal behandling
- Tidlig opdagelse eller forudsigelse af tarmkræft
- Banebrydende ny måde at fortolke biopsier ved mistænkt brystkræft
- Forbedring af den i forvejen revolutionerende immunbaserede behandling
Kræftforskning kræver samarbejde – dét ødelægger Trump
Kræftforskning er mangesidigt.
Det omfatter en grundlæggende viden om, hvorfor kræft opstår, hvorfor den spredes, og hvordan den kan opspores hos patienter med få eller ingen symptomer, samt – selvfølgelig – hvordan den behandles så effektivt og skånsomt som muligt.
The New York Times-artiklen sætter fokus på en stjerneforskers oplevelser det seneste år. Dr. Rachael Sirianni er lige fyldt 40, og hun forsker i en sjælden form for hjernesvulster (medulloblastom) hos børn.
Hendes forskning har ført til indsigt i, hvilke genfejl, der ses ved de hjernesvulster. Hun vil udvikle lægemidler, som rammer genfejlene på en måde, så kræftcellerne lukkes ned.
Hendes forskning rækker altså helt fra laboratoriebænken, hvor data produceres, til sygesengen, hvor idéerne efterprøves.
Sådanne initiativer kræver en udpræget samarbejdsånd, da et enkelt laboratorium eller kræftafdeling sjældent kan varetage alle opgaver i et så omfattende program.
Derfor har Dr. Sirianni udbredte samarbejder inden for såvel som uden for USA's grænser.
Sirianni har haft bevillinger fra den føderale regering i over ti år. Nu er behandlingen af hendes nye ansøgninger sat på pause. Det samme er udbetalinger fra regeringen af hendes igangværende bevillinger.
Hvorfor? Et muligt bud er præsidentens mistro mod forskningsverdenen og kamp mod DEI. (diversitet, lighed og inklusion), som han mener, mange forskere abonnerer på.
Uanset årsagen er det tydeligt, at regeringen behandler forskere og forskning anderledes end før.
Hvordan påvirker det Europa?
De fleste forskere inden for biomedicin vil sige, at rigtig meget af den bedste og vigtigste forskning foregår i USA.
Derfor tager mange unge forskere på et kortere eller længere forskningsophold ved amerikanske universiteter og hospitaler. Her tester de eksempelvis nye lægemidler, ofte i samarbejde med centre i Europa.
Man kunne måske forledes til at tro, at en afbrydelse af forskningsbevillinger i en kortere periode (f.eks. Trumps tid i det Hvide Hus) burde have mindre betydning. Men sådan forholder det sig desværre ikke.
For ligesom det er svært at lime en vase, der er røget på gulvet, sammen, kan afbrudte laboratorieforsøg og kliniske afprøvninger ikke umiddelbart genoptages efter en kortere eller længere pause.
Unge, europæiske forskeres ophold i USA er enten blevet aflyst eller afbrudt, og kliniske tests hænger i nogle tilfælde i en tynd tråd.
Det får betydning for udviklingen af nye lægemidler og kræftbehandlinger.
Også langt ud over hans embedsperiode – måske endda med yderligere forværring, hvis det republikanske parti også vinder næste præsidentvalg.
Hvad bør vi gøre for at afbøde skaderne?
Trump er altså som en elefant i en glasbutik. Og han vil være i den i nogen tid. Hvad kan vi andre gøre for at sikre, at de store fremskridt inden for kræftbehandling ikke afbrydes af den store elefant?
Det begynder med viden. Vi bør:
- Kortlægge, hvor stor skaden er her og nu (hvor mange afbrudte/aflyste forskningsophold og bevillinger?)
- Kortlægge, hvor mange kliniske gennemprøvninger der er eller bliver påvirkede
- Se om planlagte programmer, der er baseret på amerikansk deltagelse, vil være i fare for enten beskæring eller aflysning
- Opbygge en struktur i EU for cancerforskning, som er mindre afhængig af USA, end vi er nu. Dette bør tænkes ind i de rammeprogrammer, EU har opslået og vil finansiere.
Og sørme om ikke Danmark har EU-formandsskabet, så …
Jeg ønsker ikke at være sortseer og male fanden på væggen.
Men nye kræftlandvindinger er i akut fare for at blive ikke bare bremset, men forhindret af en regering, som på en hel udokumenteret måde har blokeret for et etableret og succesfuldt forskningsfelt.
Det hverken kan eller vil jeg tie omkring.
