Hvorfor får så mange amerikanere autisme? USA's sundhedsminister lover svar inden september. »Urealistisk,« siger forsker

Den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., vil afdække, hvorfor så mange amerikanske børn bliver diagnosticeret med autisme.

Det gælder hele 3,2 procent af alle amerikanske 8-årige, ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC).

Stigningen i autisme-diagnoser har været dramatisk siden starten af 2000'erne: fra 1 ud af 150 børn i år 2000 til 1 ud af 31 børn i 2025. Robert Kennedy kalder det en epidemi.

Nu lover han at finde svaret på 'autisme-gåden' inden september i år.

»Det er urealistisk,« siger Camilla Stoltenberg, der er administrerende direktør ved NORCE, et uafhængigt forskningsinstitut, der udfører forskning, udvikling og innovation i samarbejde med den offentlige og private sektor.

»Det er ambitiøst og prisværdigt at have et mål om at finde årsager til autisme. Men jeg tvivler stærkt på, at det vil være realistisk inden september,« siger Camilla Stoltenberg, som tilføjer:

»Det forudsætter, at de har adgang til en type data, som jeg ikke kender til.«

Kennedy mistænker mæslingevaccinen som årsag

Robert Kennedy mener, at årsagen til den voldsomme stigning i autisme ligger i miljøfaktorer, ikke genetik. Han peger specifikt på mæslingevaccinen som en mulig årsag.

Robert Kennedy har i mange år været skeptisk over for vacciner, især mod mæslinger. Han mener, at vaccinen har skadelige bivirkninger, og at der er en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Men det er én af de få ting, vi med sikkerhed ved, ikke er årsagen ifølge Camilla Stoltenberg.

»Sammenhængen mellem vaccinen og autisme er blevet tilbagevist i meget solide studier,« siger hun.

»Selv hvis en hypotese er svækket, kan der stadig være tvivl. Men i dette tilfælde er der usædvanligt lidt tvivl.«

Robert Kennedy har sat David Geier, en kontroversiel forsker og vaccineskeptiker, til at lede autismeprojektet.

Trods sin egen vaccineskepsis anbefaler Robert Kennedy dog nu, at man får MFR-vaccinen i forbindelse med det igangværende mæslingeudbrud i USA. Det har han meldt ud på X.

Vil væk fra en genetisk forklaring

Robert Kennedy mener, at forskere har været alt for optagede af gener, altså, at autisme kan være arveligt.

Men det er ikke overraskende, at forskere har fokuseret på generne ifølge Alexandra Havdahl, som er professor og centerleder ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.

Hun fortæller, at der findes over 100 sjældne genvarianter, som øger sandsynligheden for, at et barn udvikler autisme. Det samme skriver forskere ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital.

»Derudover er der meget almindelige genvarianter, hvor hver variant alene har lille effekt, men hvor de tilsammen kan have en stor indvirkning,« siger Alexandra Havdahl.

Gener kan faktisk forklare omkring 80 procent af sandsynligheden for autisme, ifølge dette studie.

»Så vi ved, at genetik er meget vigtig,« siger Alexandra Havdahl.

Effekten kan variere

For nogle kan årsagen til autisme være tæt på 100 procent genetisk, mens det for andre er muligt, at miljø og omgivelser spiller en større rolle, ifølge Camilla Stoltenberg.

»Men det er ekstremt svært at finde ud af,« siger hun. »Så vi skal have rigtig gode data.«

Hvis miljøfaktorer spiller en rolle, skal man allerede være genetisk disponeret, før at miljøet har effekt, men det er ikke blevet bevist i særlig høj grad, påpeger Camilla Stoltenberg.

»Alligevel er det måske noget, man kan forestille sig, fordi vi kender det fra en række andre typer tilstande og sygdomme,« siger hun.

Autisme-diagnoser i stigning i flere lande - hvorfor?

Ligesom i USA bliver flere i Norge diagnosticeret med autisme end tidligere. Blandt andet bliver flere piger diagnosticeret.

»Siden autisme blev en formel diagnose i 70'erne, er det gået fra at være ekstremt sjældent til at blive ret almindeligt,« siger Alexandra Havdahl.

Mellem to og tre procent af alle børn og unge i Norge får i dag diagnosen, og det gælder også for Sverige, Danmark og England. Det store spørgsmål er: Hvorfor er tallet steget?

Det er ikke kun Robert Kennedy, der ønsker svar på, hvorfor antallet af autisme-diagnoser er steget.
Den norske sundhedsstyrelse forsøger også at finde svar.

De har indtil videre fundet, at den største forklaring sandsynligvis er ændringer i, hvordan læger stiller diagnoser.

Både læger og den brede befolkning har fået mere viden, hvilket betyder, at flere tilfælde opdages, og det sker tidligere i livet.

»Vi opdager nu et bredt spektrum af autismetilstande,« siger Alexandra Havdahl.

Børn fra lavindkomstfamilier

Også hvem, der får autisme- diagnosen, ændret sig.

»Der har for eksempel været en stigning i grupper, der tidligere har været underrepræsenterede og muligvis underdiagnosticerede,« siger Alexandra Havdahl.

Det gælder for eksempel børn fra lavindkomstfamilier og børn med minoritetsbaggrund. En hypotese er, at mange på autismespektret i disse grupper tidligere har fået andre diagnoser eller måske slet ingen diagnose – eller hjælp – overhovedet.

»Der er sket en meget stor ændring i sammensætningen af børn, unge og voksne, der får en autisme-diagnose,« siger Alexandra Havdahl.

»Det bør vi vide mere om, for at forstå de behov og udfordringer disse personer har, og hvad der kan være den rette hjælp for dem,« siger hun.

Kan ikke udelukke andre faktorer

Selvom mange forskere mener, at stigningen primært skyldes ændringer i diagnosekriterierne, udelukker det ikke andre faktorer, ifølge Camilla Stoltenberg.

En række studier har fundet en sammenhæng mellem autisme og ting, der sker under graviditet – blandt andet kost, kosttilskud, infektioner, stofskiftesygdomme, medicin og eksponering for toksiner - alle såkaldte miljøfaktorer.

Men i mange tilfælde er der svag evidens for årsagssammenhæng, især fordi det er vanskeligt at udelukke alternative forklaringer såsom fælles genetisk prædisposition mellem forældre og børn, siger Alexandra Havdahl.

»Det kræver særligt store og omfattende datasæt og avancerede metoder,« siger hun.

For tidlig fødsel

En anden faktor, der ofte nævnes, når stigningen i autisme-tilfælde bliver diskuteret, er de samfundsmæssige forandringer i løbet af de sidste tyve år. For eksempel har der været store medicinske fremskridt inden for for tidlig fødsel og andre komplikationer i graviditeten.

Et studie af identiske tvillinger i Sverige viser, at lav fødselsvægt kan være forbundet med autisme. Derudover spiller forældrenes alder også en rolle.

I dag er førstegangsforældre ældre end for 20 til 30 år siden. Studier har vist, at børn af ældre forældre kan have en øget sandsynlighed for autisme.

En undersøgelse fra den norske sundhedsstyrelse viser for eksempel, at fædre, der var 50 år eller ældre, havde en 66 procent højere sandsynlighed for at få et barn med en autismediagnose end fædre i 20'erne. Du kan læse mere om undersøgelsen på den norske hjemmeside barnehage.no.

Ved vi virkelig nok om autisme?

Selvom Camilla Stoltenberg ikke tror på den amerikanske sundhedsministers hypotese om, at vacciner eller andre miljøfaktorer er skyld i den store stigning i autismetilfælde, er hun især enig i to ting: At vi ikke ved nok, og at der bør forskes mere.

»Men vi ved meget mere, end vi gjorde i år 2000. Og vi ved meget mere om, hvor vigtige generne er for udviklingen af autisme,« siger hun.

»Så det er umuligt at se bort fra de genetiske komponenter. Der findes mange forskellige typer gener og genetiske mekanismer, der kan føre til en øget sandsynlighed for autisme.«

Alexandra Havdahl er enig.

»Vi står meget bedre, når det kommer til at finde ud af mere og også forklare noget af det, vi observerer, end vi gjorde for 25 år siden,« siger hun.

»Men der er for eksempel ikke nok viden om, hvordan tilpasning og sundhedspleje kan tilpasses den store variation i behov blandt mennesker på autismespektret. Så det er vigtigt at undersøge fremadrettet,« slutter Alexandra Havdahl.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.