Her er kræftprofessorens forventninger til 2024

Det var vist alligevel ikke Storm P., som sagde, at »det er svært at spå, især om fremtiden,« men det er det ikke desto mindre.

Inden for medicinske nyheder er det specielt svært, da de revolutionerende nyheder ofte kommer ud af det blå.

På den anden side kan fx allerede registrerede lægemidler finde nye anvendelser, som i sig selv kan være banebrydende.

Jeg er redaktør for tidsskriftet British Journal of Haematology, hvilket giver mig en vis indsigt i, hvad vi kan forvente os af spændende fund og erkendelser indenfor medicinsk forskning.

I denne artikel vil jeg komme ind på en håndfuld af de forskningsområder, som jeg tror, vi vil se meget mere til i 2024.  

Et lægemiddel mod afhængighed?

Som dansker er det rart at se, at semaglutid, et hormonlignende lægemiddel udviklet af danske Novo Nordisk, er gået fra at være et lægemiddel, som blev tiltænkt behandling af type 2 diabetes, nu ikke alene har fundet anvendelse ved fedmebehandling, men også synes at reducere risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Ikke nok med det, så kan det muligvis også bruges til behandling af andre afhængigheder, for eksempel af nikotin og alkohol, ja måske også af ludomani.

Baggrunden skulle efter sigende være, at overdreven sult og hang til eksempelvis nikotin har basis i de samme processer i hjernen, i hvert fald hvis man skal tro avancerede magnetiske resonans-skanninger.

Forhåbentlig vil 2024 bringe flere gode nyheder om semaglutid, til glæde for mange patienter (og Novos aktionærer).

AI: et tveægget sværd til diagnosticering

Et andet område i rivende udvikling, men nok mere kontroversielt, er kunstig intelligens (her forkortet AI).

På Videnskab.dk og DR har jeg tidligere skrevet om at læger, som behandlede patienter med komplicerede sygdomsbilleder, ved Google-søgninger nogle gange fandt frem til uventede, sjældne diagnoser.

Med den rivende udvikling inden for dette område vil jeg forvente, at stærkere algoritmer til at afdække og forklare sygdomme vil finde systematisk anvendelse, for eksempel inde i de datasystemer, som registrerer alle vore prøver, inklusive billeddannende analyser.

Den gode side er, at man som læge pludselig vil kunne sidde ved skærmen og få et ’bing’ på, at ens patient kan fejle sygdom X, eller at vedkommendes symptomer kan skyldes, at det ’bare’ er medicinen, som rent faktisk er skyld i dem.

Den dårlige er selvsagt, at både patienter og behandlere får det indtryk, at de fratages ansvar for beslutninger i processen.

Selv tror jeg imidlertid, at AI ved korrekt anvendelse vil blive en styrkelse af vores sundhedssystem, måske også i de måder, vi kan følge patienter i deres hjem.

Kemo-fri kræftbehandling på fremmarch

Det ville være forkert, hvis jeg ikke som specialist i blodsygdomme som det tredje område nævner kræft, nærmere betegnet behandlinger uden kemoterapi.

Kemo-fri behandling kender vi allerede fra den kroniske myeloide leukæmi (CML), som fra at være et tilfældigt fund, tidligere kunne blive uhelbredeligt aggressiv. Her kan tabletter nu helbrede næsten alle patienter.

I 2023 var tilsvarende fund ved at modnes ved den kroniske lymfatiske leukæmi (CLL) (), som rammer mange flere patienter end CML.

Ja, selv den frygtede knoglemarvskræft (myelomatose), som tidligere invaliderede mange patienter på grund af knoglebrud og nyresvigt, og som jeg skrev om i 2023, synes nu at give sig med de nye målrettede behandlinger imod de genfejl, vi nu ved er medvirkende til alle disse sygdomme.

Det er et langt og sejt træk, men jeg tror på yderligere, betydelige fremskridt i 2024.

Tidligere diagnosticering af Alzheimer

Langt fra min egen ekspertise, men tæt på rigtig, rigtig mange menneskers daglige liv er behandlingen af demens.

Mens de første lægemidler fandt deres godkendelse i 2023, vil 2024 nok i større grad fokusere på, hvordan sygdommen kan konstateres så tidligt som muligt ved at måle niveauet i blod af markører for demens-sygdom.

Tænk bare, hvis vi inden for en kort årrække kan stille diagnosen Alzheimer så tidligt, at de nye lægemidler kan standse sygdommens ofte alarmerende udvikling, som så mange af os er vidner til!

Der er andre områder, som kunne nævnes, såsom CRISPR-genterapitil behandling af seglcelle anæmi og yderligere styrkelse af immunsystemet ved kræft, men ovenstående er de, hvor jeg forventer mest i 2024.

Det bliver spændende at følge!

Godt nytår!