Årelang forskning, uvurderlige data og måneder brugt på at søge økonomiske midler til projekter i Danmark kan være spildt, fordi USA’s største forskningsfond har ændret sin politik.
Pengestrømmene ud af landet skal begrænses, og der skal større klarhed over midlerne, skriver National Institutes of Health i en pressemeddelelse. Beslutningen er truffet på baggrund af massive nedskæringer i fonden af Trump-regeringen.
Men selvom det rammer dansk forskning hårdt, så er der ikke mange forskere, der står frem og beklager sig.
Videnskab.dk har talt med en af de forskere, som mærker ændringerne. Han ønsker ikke at stille op med navn og forskningsområde, så længe situationen er, som den er i USA, hvor kritikere af den amerikanske administrations politik risikerer at få indrejseforbud, hvis de har udtalt sig i medierne.
Forskeren havde tre bevillinger fra den store amerikanske fond og kan have mistet helt op mod otte millioner kroner.
Han forklarer, at det både er et kvalitetsstempel at få en bevilling, men at det også giver en unik mulighed for at arbejde med dygtige amerikanske forskere.
På vej hjem fra sin seneste tur til USA fik forskeren en mail fra sine samarbejdspartnere, der har kontakt med fonden. De skrev, at de tre projekter ikke længere kunne få de aftalte penge fra fonden.
Forskerens tanker gik straks til de ansatte, hvis løn betales udelukkende af bevillingerne.
»Jeg tog kontakt til min øverste leder og spurgte: Hvad gør jeg med dem, der er ansat med de her penge? Skal de fyres? Kan de fortsætte på andre projekter?« siger han.
Arbejdspladsen og forskeren fandt en løsning, så de ansatte ikke skulle fyres. De tre forskningsprojekter er stadig oppe i luften.
Videnskab.dk har talt med flere danske forskere, som er i samme situation, men ikke ønsker at fortælle deres historie til offentligheden af frygt for de konsekvenser, det kan have for deres forskerkarriere i USA.
I marts blev en fransk forsker nægtet adgang til USA, fordi han via sin telefon havde sendt beskeder til venner og kolleger, hvor han udtalte sig kritisk om Trump-administrationens politik.
Universiteterne tæller tabte millioner
Mindst 21 danske forskningsprojekter har mistet støtte fra USA for omkring 30 millioner kroner. Tallene formodes at stige, eftersom flere af de danske universiteter langt fra har det fulde billede af konsekvenserne lige nu.
Førhen kunne man som et amerikansk forskerhold med en hovedbevilling fra fonden samarbejde med danske forskere på en underbevilling. En del af projektet kunne så foregå i Danmark, den anden del i USA.
Det er dette system, der lader til at være fortid nu.
»Vi tæller 16 projekter, der har mistet bevilling,« siger Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på Københavns Universitet.
Derudover er Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet berørte af situationen.
Universiteterne kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange projekter der har mistet amerikansk støtte. De mangler et overblik og fonden fastsætter først nye regler for underbevillinger til september.
\ Fire danske universiteter med 65 bevillinger
Aarhus Universitet skriver, at de har 21 underbevillinger fra NIH. De vil ikke oplyse, hvor mange af dem, der nu har mistet penge.
De fortæller til Videnskab.dk, at universitetet har fået besked fra NIH om ændringerne. Men NIH skriver også, at fonden fastsætter nye regler til september. De afventer derfor, før de giver konkrete tal og bud på, hvordan situationen skal håndteres.
Danmarks Tekniske Universitet oplyser, at de har 13 bevillinger fra fonden, men giver det samme svar.
»DTU har ikke det fulde overblik over, hvilke konsekvenser ændringerne i amerikansk forskningspolitik kan få for DTU-projekter, der helt eller delvist er finansieret af amerikansk føderal funding,« skriver prorektor Christine Nelleman på mail til Videnskab.dk.
Syddansk Universitet har 14 bevillinger og kan på nuværende tidspunkt kun bekræfte, at en af disse endegyldigt har mistet støtte. Derudover har vi tidligere skrevet om en SDU-forsker, der står til at miste omkring tre millioner på sin bevilling.
Københavns Universitet har mistet støtte til 16 projekter, hvilket er i omegnen af 20 millioner, ifølge Kim Brinckmann.
På Københavns Universitet mener Kim Bricnkmann ikke, at NIH pludselig skulle genstarte de 16 KU-projekter, der har mistet støtte.
»De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser,« siger Kim Brinckmann.
Minister: Det er uundgåeligt
Uddannelses- og forskningsministeren ser på de tabte bevillinger med alvor og har ikke lyst til at forsøge at pynte på situationen.
»For det første vil jeg være ærlig og sige, at det er uundgåeligt, at nedskæringer i USA også vil kunne mærkes på danske forskningsinstitutioner. Vi er så tæt forbundne,« siger Christina Egelund til Videnskab.dk.
Hun påpeger, at vi i Danmark kan være ekstra hårdt ramt, da vi står stærkt på sundhedsforskning og klimaforskning. Det er særligt her, der skæres i pengene i USA.
På nuværende tidspunkt ser hun ikke nogen grund til, at ministeriet skal ind at blande sig i, hvordan universiteterne håndterer situationen.
»Jeg vil ikke udelukke, at vi kan gøre noget målrettet på længere sigt, men før vi har det fulde billede, vil jeg ikke kunne love noget,« siger Christina Egelund.
Hun fremhæver, at regeringen i november 2024 besluttede at hæve forskningsreserven, så der er en halv milliard såkaldt frie midler, som hun mener kan være relevante her til at redde noget forskning.
EU skal tilbyde alternativer
For de berørte danske forskere er det ærgerligt, at igangværende forskningsprojekter mister amerikanske penge.
Men en endnu større udfordring for de forskere, vi har snakket med, er, at forskningssamarbejder på tværs af Atlanten er blevet meget mere besværligt.
Det kan være svært for forskerne at finde lignende samarbejder i Europa, for der er ikke lige så mange og store bevillinger og heller ikke samme ekspertise.
»Jeg mener, det er en bunden opgave for os. Lige nu overtager Danmark formandskabet i EU. Og vi skal være med til at præge, at Europa kommer op i gear, når det kommer til forskning,« siger Christina Egelund.
Uddannelses- og forskningsministeren forklarer, at der allerede i EU er prioriteret flere penge til forskning i den fælles indsats, Choose Europe for Science.
De penge er dog særligt rettet mod at hente forskere fra USA til Europa. Forskerne efterspørger helt konkret flere penge til større bevillinger og bedre samarbejder på tværs af de europæiske landegrænser.
En hovedbevilling fra NIH er ofte i omegnen af to en halv million dollars. Omkring 17 millioner kroner. Dem gives der mange af årligt - langt flere end i Danmark eller EU.
»På dansk niveau kan vi ikke levere bevillinger i samme størrelsesorden som i USA. Men der er ingen tvivl om, at vi skal op i gear i EU,« siger hun og nævner Draghi-rapporten, som netop opfordrer til at investere flere penge i forskning og innovation for ikke at halte endnu længere bag USA.
Men vil de nytilførte penge til forskning i EU kunne tilbyde noget lige så attraktivt, som NIH kan?
»Præcis, hvordan pengene skal fordeles på forskellige områder og bevillinger, kan jeg ikke sige noget om,« siger hun og henviser til, at EU-Kommissionen kommer med en rapport i juli om, hvordan den nye pengeindsprøjtning til Horizon Europe-fonden skal uddeles.
