Forskere ved Cleveland Clinic i USA har fulgt næsten 8.000 voksne patienter med svær overvægt. Deltagerne brugte slankemedicin med de aktive stoffer semaglutid eller tirzepatid.
Semaglutid sælges under navnene Wegovy og Ozempic, som begge er godkendt i Danmark. Tirzepatid er tilgængelig under navnet Mounjaro.
Tidligere studier har vist, at disse lægemidler har god effekt både på vægttab og blodsukkerregulering.
Men i det nye studie fandt forskerne, at vægttabet var betydeligt mindre i den virkelige verden; altså når medicinen bliver brugt som behandling i sundhedsvæsenet.
Forskerne mener, at det skyldes, at mange stopper behandlingen for tidligt eller bruger for lave vedligeholdelsesdoser.
Stor forskel på vægttabet
20 procent af patienterne stoppede med medicinen inden for 3 måneder, og 32 procent inden for et år.
De, der stoppede efter 1-3 måneder, havde i gennemsnit kun tabt 3,6 procent af deres kropsvægt. Til sammenligning havde dem, der fortsatte i over 12 måneder, et vægttab på omkring 14 procent med semaglutid og 18 procent med tirzepatid. Det stemmer overens med resultaterne fra kliniske studier.
Blandt patienter med forhøjet blodsukker, som kan være et tegn på begyndende diabetes, var der også store forskelle. To ud af tre, der fortsatte behandlingen i et år, fik normale blodsukkerværdier.
Kun én ud af tre, der stoppede tidligt, opnåede det samme.
Desuden viste det sig, at 80 procent af deltagerne fik lavere vedligeholdelsesdoser end anbefalet, altså hvor meget medicin man skal tage for at opretholde effekten.
Mange har ikke råd
Ifølge forsker og overlæge Jorunn Sandvik fra St. Olavs Hospital i Norge er det vigtigt, at patienter bruger medicinen i længere tid og eventuelt trapper gradvist ned. Mange stopper dog på grund af bivirkninger eller af økonomiske årsager, da kun få får tilskud til medicinen.
Herhjemme varierer prisen afhængigt af præparatet, og om man er berettiget til tilskud, men Wegovy, et populært vægttabsmiddel, kan koste mellem 1.300-2.300 kr. om måneden.
Flere virksomheder arbejder nu på billigere alternativer, herunder tabletformer, som forventes at reducere omkostningerne.
»Når medicinen kommer i tabletform, forventes det, at prisen falder. Det er dyrt at producere, opbevare og transportere injektionsmedicin, fordi hele produktionskæden kræver nedkøling,« forklarer Jorunn Sandvik.
Hun mener ikke, at økonomi bør stå i vejen for, at personer med svær overvægt kan få medicinsk behandling.
Wegovy og Mounjaro har nu så god effekt, at de nærmer sig resultaterne, vi ser ved fedmekirurgi, mener Jorunn Sandvik.
»Det er ikke acceptabelt, at økonomien forhindrer adgang til effektiv behandling for personer med svær overvægt.«
Forsvinder fra arbejdsmarkedet
Slankemedicin er meget dyrt. Sundhedsmyndighederne i de fleste lande har derfor indtil videre ikke ønsket at udvide tilskudsordningen.
I sin praksis i Norge oplever Jorunn Sandvik, at mange først søger hjælp mod overvægt, når de er ved at falde ud af arbejdsmarkedet - ofte i 40-årsalderen.
»Det er mennesker, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Vi ser, at mange vender tilbage til arbejde efter kirurgi eller medicinsk behandling. Det burde indgå i de store sundhedsøkonomiske beregninger,« mener hun.
Får ofte ikke tilstrækkelig information
Slankemedicin skal bruges i kombination med motion og ændringer i kostvaner, siger Jorunn Sandvik. Det amerikanske studie siger dog intet om, hvorvidt deltagerne fik hjælp til det.
»Det, der oftest sker, er, at folk får en recept på slankemedicin, men ikke et tilbud om livsstilsændringer og kostvejledning,« siger Jorunn Sandvik.
Hun påpeger, at personer, der får foretaget en fedmeoperation, ofte får bedre opfølgning både før og efter indgrebet.
»De får god information, blandt andet om kost. Dem, der bruger medicin, får sjældent den samme vidensbaserede vejledning.«
Hurtig vægtøgning efter ophør
Et nyt studie fra Oxford i Storbritannien viser, at mange oplever en hurtig vægtøgning, når de stopper med slankemedicin. De britiske forskere understreger også, at langvarig brug er vigtig for at opnå en varig effekt.
Jøran Hjelmesæth, professor ved Universitetet i Oslo og overlæge ved Sygehuset i Vestfold, siger, at det er en udfordring, at folk stopper med medicinen allerede efter kort tid.
Han påpeger, at det både fysisk og psykisk er en belastning at tage på igen efter et vægttab.
Mange mister modet
Det bekræfter Jorunn Sandvik.
»Når man taber sig, mister man både muskelmasse og fedt. Hvis man ikke træner målrettet og tager på igen, vil fedtprocenten stige. Derfor er det vigtigt at forstå, at dette er et livsstilsvalg - på samme måde som ved en fedmeoperation,« siger Jorunn Sandvik.
Hun påpeger også, at det kan være psykisk belastende at tage på igen:
»Mange mister modet. Der er også skam forbundet med ikke at lykkes med et vægttab.«
Kan vi stole på forskningen?
Begge studier konkluderer, at patienter bør bruge medicinen over længere tid.
Kan vi stole på resultaterne, når en del af forskerne oplyser, at de har modtaget honorarer fra medicinalfirmaer, som producerer slankemedicinen - for eksempel Novo Nordisk?
»Vi skal være opmærksomme på sådanne forbindelser,« siger Jorunn Sandvik, som slutter:
»Men der er få forskere på dette område, som overhovedet ikke har kontakt med industrien. Mange holder oplæg eller deltager i diskussioner om medicinen.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
