Efter fedmeepidemien i mange år har haft kurs mod himlen, er den nu måske toppet.
Det kan man i hvert fald fristes til at tro, hvis man ser på tal fra en amerikansk befolkningsundersøgelse – ‘USA's National Health and Nutrition Examination Survey’, som har været omtalt i flere medier i ud- og indland.
Undersøgelsen viser, at fedmeraten i USA fra 2020 til 2023 er faldet med cirka to procentpoint. Mellem 2017 og 2020 var andelen af folk med et BMI over 30 på 41,9 procent – mellem 2020 og 2023 faldt det tal til 40,3 procent.
Datajournalisten John Burn-Murdoch fra Financial Times har udarbejdet en graf på baggrund af undersøgelsen, og han kalder det selv for »muligvis en af de mest bemærkelsesværdige trends, jeg har kortlagt«:
NEW: we may have passed peak obesity 🎉📈📉🙏
— John Burn-Murdoch (@jburnmurdoch) October 4, 2024
In what might be one of the most significant trends I have ever charted, the US obesity rate fell last year. pic.twitter.com/RttePO0EJQ
Men selvom det lige nu ser ud til, at andelen af voksne med overvægt har nogenlunde stabiliseret sig, er det alt for tidligt at konkludere noget, mener to fedmeforskere, som Videnskab.dk har snakket med.
De er enige om, at der skal gå flere år, før man kan snakke om en reel tendens.
Stabiliseret sig på et højt niveau
»Umiddelbart ligner det jo, at der er sket et lille fald i folk med et BMI over 30 siden 2020,« siger Rasmus Køster-Rasmussen, da han bliver præsenteret for grafen udarbejdet af John Burn-Murdoch.
Rasmus Køster-Rasmussen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
»Men spørgsmålet er, om det er noget, der fortsætter eller ej. Har vi virkelig nået toppen, eller er det bare en kurre på tråden?« fortsætter han.
Han refererer til 2010, hvor der var en lignende situation – her så man også et knæk, der fik folk til at spekulere i, om toppen nu var nået, men så »steg det så alligevel«.
»Det ser ud til, at andelen af folk med overvægt har stabiliseret sig på et meget højt niveau – både i USA og Danmark, men vi er nødt til at vente og se, hvad der sker de næste par år,« fortæller Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
I USA er det cirka 40 procent af befolkningen, der har et BMI over 30, mens 9-10 procent har et BMI over 40.
Ifølge data fra Den Nationale Sundhedsprofil var andelen af folk med moderat eller svær overvægt i Danmark på:
- 51 procent i 2017
- 52,6 procent i 2021
- 52,9 procent i 2023
Moderat overvægt er defineret ved et BMI mellem 25 og 30, mens svær overvægt er defineret ved et BMI over 30.
Ser man glasset som halvt fuldt, så ligner det, at andelen af folk med svær overvægt er stabiliseret, både herhjemme og i USA – ser man det derimod halvt tomt, så er det ikke lykkedes »virkelig at få knækket kurven, så der reelt kommer færre med overvægt«, forklarer Jens Meldgaard Bruun.
Hvis der reelt er tale om, at kurven er knækket, hvad skyldes det så?
Novos fortjeneste?
John Burn-Murdoch og andre medier spekulerer i, at knækket i USA skyldes de nytilkomne typer fedmemedicin – herunder Novo Nordisk-præparaterne Ozempic og Wegowy.
Til Berlingske siger datajournalisten, at der »højst sandsynligt« er en sammenhæng.
På The Independent bringer de samme spekulation under overskriften »USA har passeret fedmekurvens toppunkt, viser en ny undersøgelse. Er det Ozempic-effekten?«
Og i mediet Quartz kan man læse om den mulige sammenhæng under overskriften »Fedme falder for første gang, efterhånden som indtaget af Ozempic og vægttabsmedicin stiger.«
Men spørger man de to danske fedmeforskere, er det »alt for tidligt« at lave den kobling, eftersom Wegovy først blev godkendt til salg i 2021 i USA, og 2022 i Danmark.
Der er mange millioner amerikanere, der har et BMI over 30, så der skal udskrives mange recepter, før man kan se et samlet resultat af medicinen i tallene, forklarer Jens Meldgaard Bruun.
»De vægttabspræparater, der er på markedet, er så vanvittig dyre, så folk er ikke på dem særlig længe ad gangen,« siger han og nævner, at man ofte stopper med behandlingen efter et år, fordi man ikke har råd til at fortsætte.
Et dansk studie fra 2024 viste, at kun 13 procent af deltagerne – af forskellige årsager – nåede den maksimale dosis på 2,4 milligram efter et år. Det skyldtes dels prisen, dels bivirkninger – og for nogle var effekten god ved en lavere dosis på 1 milligram.
»Lægemiddelproducent Novo Nordisk kæmper for at imødekomme efterspørgslen på deres vægttabsbehandling, og lægemidlets pris i USA kan være grunden til, at det ikke er lanceret mere bredt,« siger Clare Wilson i en analyse fra 2023, bragt i New Scientist.
Rasmus Køster-Rasmussen forholder sig også skeptisk.
»Det kan godt have haft en indflydelse, men jeg tror ikke, at man kan måle effekten endnu,« siger han – igen med henvisning til, at Wegovy og Ozempic har været forbeholdt en lille gruppe af befolkningen.
Hverken Jens Meldgaard Bruun eller Rasmus Køster-Rasmussen vil udelukke, at det lille knæk på fedmekurven skyldes vægttabsmedicinens fremtog – eller at andelen af folk med overvægt vil falde de næste år som effekt af medicinen.
»Hvis faldet fortsætter, vil man med rimelighed kunne tildele det vægttabsmedicinen,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.
»Det er en fin hypotese, men på nuværende tidspunkt er det ikke mejslet i sten,« afslutter Jens Meldgaard Bruun.
