Bemærk, artiklen omhandler norsk og svensk snus, som er ulovligt at sælge i Danmark, fordi det indeholder tobak.
Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvad brugen af snus, tyggetobak og nikotinposer gør ved helbredet.
En ting er dog sikkert: Mange snusbrugere har oplevet, at tandlægen har afsløret deres snusbrug.
Hvor skadeligt er den svenske og norske snus egentlig for tandkødet?
\ Snus, tyggetobak og nikotinposer - hvad er forskellen?
I Danmark er det lovligt at købe nikotinposer, som mange lidt misvisende kalder 'snus'.
Snus, tyggetobak og nikotinposer minder meget om hinanden. Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.
Snus og tyggetobak er tobak, som er doseret i små portionsposer. Poserne placeres direkte i munden. De frigiver ikke røg, og derfor kaldes de ofte 'røgfri tobak'.
Nikotinposer ligner snus og tyggetobak. Det er små hvide portionsposer, som består af plantefibre tilsat salte, smagsstoffer og nikotin. De bruges på samme måde som snus, men indeholder altså ikke tobak. De er lovlige at sælge i Danmark.
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)
Tandkødsskader kan have større betydning for unge end langtidsskader
I et studie offentliggjort i februar 2023 undersøgte norske forskere 1.363 personer mellem 18 og 20 år.
De havde været til tandlægen, da de blev bedt om at deltage i studiet. Ud af de 1.363 deltagere brugte 216 af deltagerne snus dagligt.
Simen Kopperud er én af forskerne bag studiet. Han arbejder ved Universitetet i Oslo (UiO) og Nordisk Institut for Odontologiske Materialer og er desuden tandlæge.
Han fortæller, at ét af studiets formål er at bruge resultaterne til at informere unge om brugen af snus.
»Vi ville gerne være i stand til at påvise lokale effekter i munden. Hvis tænder og tandkød bliver ramt ret hurtigt, efter man er begyndt at bruge snus, har det måske større betydning for et ungt menneske end risikoen for langsigtede sundhedseffekter.«
De unge voksne, der deltog i studiet, havde i gennemsnit brugt snus i tre år, og forskerne fandt, at der sker meget med tandkødet, selv i løbet af så kort en periode.
Simen Kopperud er ikke overrasket.
»Det tal var lidt som forventet; det ser jeg også i klinikken,« siger han.
I næste afsnit kommer der et foto af en patient, som har fået tandkødsskader efter snus - advarsel: Billedet kan virke voldsomt.
Tandkødet afslører snusbrug - også 'fest-snusere'
Ved at se på tænder og tandkød kan han næsten altid se, om en patient bruger snus eller ej.
»En del svarer, at de kun bruger snus til fester,« siger Simen Kopperud.
Selv da er det ofte synligt.
»I klinisk praksis kommenterer jeg det altid, når jeg tjekker slimhinden og ser snusskader.«

Du kan også selv tjekke for skader i spejlet derhjemme. Du løfter overlæben for at se, om tandkødet er hvidligt og rynket, hvor du plejer at lægge snusposen.
»Forhåbentlig kan det være motivation nok til at stoppe med snus,« siger Simen Kopperud.
Den norske avis Aftenposten skrev 18. januar 2024 om tal fra Norges Statistik, som viser en fordobling af snusbrugen i de seneste 10 år. Stigningen er størst blandt de unge.
Jo mere, desto værre
I studiet skelnede Simen Kopperud og hans kolleger mellem løs snus og portionssnus i poser.

Kun meget få af deltagerne brugte løs snus, så derfor var det ikke muligt at undersøge, hvilken slags snus der er værst for tandkødet. Deltagerne blev også spurgt, hvor regelmæssigt de brugte snus.
»Studiet viste, at jo flere dåser snus man bruger, desto mere alvorlig er skaden.«
Forskerne skelnede også mellem to forskellige typer skader. Den ene er ændringer i overfladen af tandkødet, hvor det bliver hvidt og rynket.
Unge mænd var særligt udsatte
Det var mere alvorligt for hver femte snusbruger. De havde i tillæg tilbagetrukket tandkød på enkelte tænder, hvor mere af tanden er blottet og derfor synlig.
»Det er en mere alvorlig skade, fordi den er permanent,« forklarer Simen Kopperud.
En gruppe var særligt sårbar: De unge mænd.
»Vi spekulerer i, om det er styrken af snusen, der er årsagen - stærkere snus med et højere nikotinindhold,« siger Simen Kopperud.
Han præciserer, at der stadig er tale om ren spekulation. Han mener, at det også kan handle om, at drengene har snusen liggende længere under læberne.
Måske vil senere forskning komme nærmere på et entydigt svar.
Skader udvikler sig hurtigt
Risikoen for skader steg med det antal måneder og år, patienterne havde brugt snus. Ikke desto mindre havde en betydelig del skader efter gennemsnitligt tre års brug.
Der er dog lyspunkter, hvis det lykkes at holde op med at bruge snus.
»Slimhinden i munden vil regenerere ret hurtigt, når man holder op med at bruge snus,« siger Simen Kopperud.
Det betyder, at de mindre skader, hvor tandkødet er hvidligt og rynket, vender tilbage til normalen igen. Det sker inden for et par uger eller måneder, ifølge Simen Kopperud.
Der er også håb om tilbagetrukket tandkød, men ganske vist ikke uden personlig indsats.
Kræver snus-stop for et godt resultat
»Man kan godt flytte tandkødet tilbage, men det er en lille operation,« siger Anders Verket. Han er lektor ved Institut for Klinisk Tandpleje ved UiO.
Han siger, at operationen ikke er garanteret succes. Og én ting er sikkert:
»Det kræver selvfølgelig, at man holder op med at bruge snus, ellers vil tandkødsvævet ikke gro tilbage.«
Sandsynligvis øget risiko ved dårlig mundhygiejne
Anders Verket arbejder også som tandlæge i tillæg med forskningen. Han ser det samme som Simen Kopperud:
»Man kan se på slimhinden, at nogle patienter bruger snus. De får et karakteristisk mønster under læben. Det er en ændring, der er reversibel (kan blive normal igen, red.) i næsten alle tilfældene.«
Han tror dog, at visse personer formentlig er være mere modtagelige for skader eller ændringer.
»En del personer har meget tynde knogler og tyndt tandkød,« forklarer han.
Tyndt tandkød tager sandsynligvis mere skade end kraftigere.
\ Læs også
»Jeg er også rimelig sikker på, at dårlig mund- og tandhygiejne øger risikoen,« siger Anders Verket.
Ved dårlig tandhygiejne øges risikoen for betændelse i tandkødet. Det er i sig selv en risikofaktor for tilbagetrukket tandkød.
Bruger man i tillæg snus, er der en ekstra risiko. Anders Verket præciserer dog, at der ikke er forsket nok i det til at slå noget fast.
Kun lidt forskning
Det er i det hele taget kun få problemer med snus, der er bevist i forskningen, udover at tandkødet kan blive hvidt, rynket og trække sig tilbage.
»Men i mine øjne er det et af de områder, hvor der er alt for lidt forskning,« siger Anders Verket.
»Selvom vi ikke kan vise en øget risiko for tandkødssygdomme, betyder det ikke, at der ikke er en risiko.«
Den tandkødssygdom, han henviser til, er paradentose, som er en kronisk betændelse i tandkødet, der fører til, at knoglen, hvor tandroden sidder i, langsomt 'ædes op' og bliver nedbrudt.
Snus bruges mange steder i verden, og her bruger man ikke skandinavisk snus (tyggetobak eller nikotinposer, red.).
Det er svært at forske i skaderne fra forskellige typer snus, siger Anders Verket.
Det er heller ikke noget, der er relevant internationalt, fordi Norge og Sverige er de eneste lande, der har et signifikant forbrug af den type snus, der bruges i Skandinavien.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.


































