Stort studie anbefaler e-cigaretter til rygestop, men dansk professor er uenig

Hvis du er ryger og gerne vil stoppe, har du kun seks procent chance for at lykkes med dit rygestop, hvis du ikke bruger røgfri nikotinprodukter eller andre former for lægemidler, der kan tage rygetrangen.

Det viser en ny gennemgang af den samlede forskning i rygestop - et såkaldt systematisk review. Reviewet er lavet af forskere fra blandt andet Oxford University i England og offentliggjort i den internationale forskersammenslutning Cochrane’s Database.

Det kan derfor være en god idé at finde en metode, der kan hjælpe dig med at smide smøgerne i skraldespanden. Det nye studie når frem til, at følgende tre metoder er de mest effektive hjælpemidler til et rygestop:

• Lægemidlerne ‘vareniclin’ og ‘cytisin’, der indtages som tabletter.
• E-cigaretter: Elektroniske cigaretter, der frigiver damp med eller uden nikotin

Men Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, er ikke enig med især studiets konklusion om, at e-cigaretter skulle være en af de bedste metoder til rygestop.

»Hverken e-cigaretter, snus eller nikotinposer er godkendte til rygestop. Der er ikke tilstrækkelig evidens for deres virkning, og ingen firmaer har ansøgt om registrering af e-cigaretter som lægemiddel,« siger Charlotta Pisinger.

Hun påpeger den vigtige detalje, at forskergruppen bag studiet er forankret i England. I modsætning til de fleste andre lande i verden promoverer englænderne e-cigaretter som middel til rygestop.

Forskerne bag studiet anerkender ikke den danske professors kritik. Mere om det senere. Først skal vi se på, hvad det nye studie viser.

E-cigaretter på lige fod med medicin

I studiet har forskerne gennemgået 319 allerede gennemførte lodtrækningsforsøg med i alt 157.179 rygere. I forsøgene har forskere monitoreret deltagernes rygestopforløb i løbet af mindst seks måneder.

Resultatet viser først og fremmest, at tablet-medikamenterne vareniclin og cytisin øger ens chancer for at lykkes med et rygestop. Cirka 14 procent af deltagerne var således røgfri i mindst seks måneder, efter at de var begyndt at tage tabletterne.

Men studiet løfter altså e-cigaretter op på samme niveau som de to lægemidler, der specifikt er fremstillet til at hjælpe rygere med at droppe cigaretterne.

Charlotta Pisinger advarer mod at tage den konklusion for pålydende:

»Der er flere problemer ved e-cigaretter. De er især populære blandt unge mennesker - og også ikke-rygende unge, fordi de smager og lugter af slik. Og når rygere køber e-cigaretter for at prøve at holde op med at ryge, så ender det ofte med ‘dual use’,« siger Charlotta Pisinger.

‘Dual use’ er, når man ender med både at bruge e-cigaretter og almindelige cigaretter, hvilket ifølge Charlotta Pisinger ser ud til at være endnu mere skadeligt, end hvis man bare ryger cigaretter.

For få og for lave krav til studier

Charlotta Pisinger påpeger desuden, at der findes flere litteraturgennemgange, udgivet næsten på samme tid, der står i direkte kontrast til det nye studie fra Cochrane. Hun fremhæver en rapport fra Australian National University.

Mens Cochrane-reviewet inkluderer seks studier, inkluderer den australske rapport kun tre, og det skyldes ganske enkelt højere og flere krav til studierne.

Kravene handler blandt andet om at undgå studier med interessekonflikt - hvor forskerne bag måske har en forbindelse til tobaks- eller nikotinindustrien - og for at sikre validering af forsøgsdeltagernes røgfrihed.

Det vil sige, at deltagere i en undersøgelse for eksempel bliver kuliltemålt undervejs, så forskerne kan være sikre på, at de fortæller sandheden og rent faktisk er røgfri.

Forskerne bag Cochrane-reviewet havde ikke samme, høje krav til de studier, som de konkluderer ud fra, mener Charlotta Pisinger.

»Og den australske rapport står i kontrast til Cochrane-reviewet og konkluderer ud fra de tre undersøgelser, at e-cigaretter ikke er mere effektive end nikotinplastre,« siger Charlotta Pisinger.

I en mail fra forskerne bag studiet forklarer de, at de har haft risikoen for interessekonflikt og validering for øje i udvælgelsen af studier.

Forskerne afviser kritikken

Forskerne bag den nye forskningsgennemgang afviser til gengæld kritikken fra den danske professor.

De har lavet deres studie ud fra retningslinjer formuleret af Cochrane.

Cochrane er et uafhængigt, internationalt netværk af forskere og institutioner, som bruger videnskabelige metoder til kritisk at gennemgå studier fra hele verden om effekten af forskellige behandlinger.

Førsteforfatter Nicola Lindson understreger i en mail til Videnskab.dk, at Cochranes metoder er anerkendte som den ypperste standard. Hun skriver også, at hun og kollegaerne har frasorteret studier med interessekonflikter.

"Vi inkluderer i første omgang alle relevante studier uanset interessekonflikt. Vi fjerner derefter alle studier, som, vi vurderer, har risiko for interessekonflikt, ved hjælp af følsomhedsanalyser for at undersøge, om det har en effekt på vores konklusioner," skriver Nicola Lindson, der er seniorforsker ved Oxford Universitet i england.

Konklusionen om, at e-cigaretter er lige så gode ved rygestop som lægemidler, er den samme, uanset om studier med interessekonflikter er sorteret fra eller ej, forklarer Nicola Lindson.

Læs resten af hendes svar i faktaboksen herunder.

Hvad skal man så gøre?

E-cigaretter anbefales ikke til rygestop af danske myndigheder, men Charlotta Pisinger er enig i, at medicin, såsom vareniclin og cytisin, kan være en hjælp til at kvitte smøgerne.

De to medikamenter virker ved at binde sig til de samme receptorer i hjernen, som nikotin aktiverer. Når receptorerne på den måde er ‘blokeret’, medfører det, at nikotin ikke længere giver rygetrang .

»Den bedste effekt får man ved en kombination af et rygestopmiddel og rådgivning,« siger Charlotta Pisinger.

Professoren anbefaler især vareniclin-tabletter eller nikotinplastre i kombination med et hurtigtvirkende produkt som nikotinspray eller nikotininhalator.

Ifølge Cochrane-reviewet er den næstbedste strategi udover de to medikamenter og e-cigaretter ligeledes andre former for nikotinerstatningsprodukter.

Omkring 12 procent af forsøgsdeltagerne havde succes med et rygestop, hvis de brugte to af de tre midler, for eksempel både plastre og tyggegummi, mens det var cirka 9 procent, hvis deltagerne kun brugte en enkelt af metoderne.

Charlotta Pisinger fremhæver dog, at de fleste, der prøver at holde op med at ryge, gør det uden nogen hjælpemidler.

»Der findes ikke nogen ‘magic bullet’. 90 procent handler om, at man bruger sin vilje, er virkelig motiveret og tager rygestoppet alvorligt,« siger Charlotta Pisinger og fortsætter.

»Men chancen for at lykkes øges, når man får rådgivning og eventuelt rygestopmedicin.«