Nyheden gik verden rundt, da Ruslands præsident Vladimir Putin proklamerede, at de russiske myndigheder har godkendt en effektiv vaccine mod COVID-19.
Dermed kom Rusland først i mål i kapløbet om at være først til at udvikle en vaccine mod coronavirus (SARS-CoV-2), lyder budskabet fra Rusland.
Spørger man danske forskere, er russerne imidlertid langt fra i mål endnu.
»Der er flere forsøg i gang med vacciner, som ret beset er længere fremme i udviklingen end den russiske. Så russerne er bagud, men efter min mening vælger de at snyde på vægten og indgå kompromisser med forskningen, som man bare ikke kan,« siger dr.med., overlæge og konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center Karsten Juhl Jørgensen til Videnskab.dk.
Rusland har kun ’vundet’ kapløbet ved at droppe det mest ressourcekrævende og langtrukne forsøg, som er et krav, for at et lægemiddel normalt kan blive godkendt af myndighederne. Nemlig fase 3-forsøget.
»Det er først, når man har resultater af fase 3-forsøg, at man kan vide, om vaccinen virker som forventet. Det er også i fase 3-forsøg, man kan opdage alvorlige, men mere sjældne bivirkninger, som man ikke har set i fase 2-forsøg,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
\ Rusland skjuler data
Udover at russerne angiveligt mangler fase 3 forsøgene, er ingen af de forsøg, der ligger til grund for godkendelsen af den russiske vaccine, udgivet i videnskabelige tidsskrifter.
Rent faktisk har ingen andre end de russiske forskere haft adgang til forsøgsdata.
Normalt kigger forskere hinandens data og analyser efter i sømmene, når de publiceres i videnskabelige tidsskrifter – det er en helt normal proces, som skal sikre, at forskningen er så troværdig og velunderbygget som muligt.
Denne proces kan forskere altså ikke foretage på forskningen, som ligger til grund for den russiske vaccine.
Særligt i en tid med en pandemi, hvor forskningsresultater publiceres med lynets hast, er det bemærkelsesværdigt, at der intet har været ude om de russiske forsøg, påpeger forskere.
Læs mere om, hvorfor man kan stole mest på publicerede studier i denne artikel.
Tre faser, når man tester nye vacciner
Men hvad er det for et langtrukkent arbejde, russerne har droppet?
Helt grundlæggende skal man normalt have gennemgået tre testfaser, når man vil have sendt en ny vaccine til godkendelse hos myndighederne - hvad end det er den danske lægemiddelstyrelse, den amerikanske Food and Drug Administration eller EU’s lægemiddelagentur.
»Reglerne kan sagtens være anderledes i et land som Rusland, så de ikke stiller samme krav om testning, men en vaccine vil aldrig blive godkendt til salg i EU, hvis den ikke har været igennem de tre faser,« forklarer professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet.
Herunder får du et overblik over, hvad der sker i de tre testfaser, som en ny vaccine skal gennemgå – og hvilke dele russerne tilsyneladende har sprunget over:
Fase 1:
I fase 1 bliver vaccinen afprøvet på en mindre gruppe raske forsøgspersoner. Typisk vil man give dem en mindre dosis og trappe langsomt op til den dosis, man mener, der skal til, for at vaccinen virker.
Det gør man for at være sikker på, at forsøgspersonerne ikke pludselig rammes af alvorlige bivirkninger ved en høj dosis. Man er altså meget forsigtig i første fase.
Samtidig undersøger man immunforsvarets reaktion og måler, om forsøgspersonerne danner antistoffer mod virussen, og hvor høj dosis vaccine de skal have for at danne antistoffer.
Hvis forsøgspersonerne ikke får nævneværdige bivirkninger, går man videre til fase 2 forsøg.
Fase 2:
I fase 2 afprøver man vaccinen på en større gruppe forsøgspersoner, som inddeles i to grupper:
- Den ene gruppe får vaccinen.
- Den anden gruppe får en indsprøjtning uden reel virkning – for eksempel en indsprøjtning med saltvand.
Det sidste gør man for at sikre sig mod placeboeffekten, hvor patienter føler sig bedre efter stoffer og behandlinger, selvom de beviseligt ikke har nogen medicinsk effekt. En placebo-vaccine vil typisk også bestå af hjælpestoffer, som også findes i den rigtige vaccine, men uden selve de virksomme stoffer i vaccinen.
»De to grupper kan man så enten smitte med sygdommen, man har vaccineret imod, og se om de, der er vaccinerede, er beskyttede. Eller man kan slippe dem løs i samfundet og se, om der er færre i den vaccinerede gruppe, der bliver smittet end i placebogruppen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Når man afprøver vacciner mod malaria, bruger man ofte den første metode og smitter forsøgspersonerne med malaria. Det kan man gøre, fordi man har en effektiv behandling mod malaria, som man kan give dem, der bliver syge.
Hvis man omvendt testede en vaccine mod den meget dødelige ebolavirus, hvor der ikke findes behandling, ville man selvfølgelig ikke kunne smitte forsøgspersonerne, understreger Jan Pravsgaard Christensen.
Disse to første faser har den russiske vaccine angiveligt gennemgået.
Ifølge Putin er vaccinen blevet testet på 76 forsøgspersoner, heriblandt hans egen datter.
»Jeg har godt læst, at den russiske vaccine skulle være nået igennem fase 2, men med så få forsøgspersoner vil jeg nærmere vurdere, at der er tale om et fase 1-forsøg,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Om vaccinen rent faktisk virker i den virkelige verden, finder man først ud af i fase 3.
Fase 3:
I fase 3 tester man vaccinen i en stor gruppe mennesker. Typisk flere tusinde mennesker, som man ved lodtrækning deler op i to lige store grupper:
- Den ene gruppe får vaccinen.
- Den anden gruppe får også en indsprøjtning, men med placebo.
Derefter følger man de to grupper i lang tid og ser, om der er færre af dem, der har fået vaccinen, der får den sygdom, de er vaccineret imod - for eksempel COVID-19.
Samtidig holder man øje med, om der er flere i vaccinegruppen, der får alvorlige bivirkninger, som kan skyldes vaccinen.
Tredje fase har russerne sprunget over. Og muligvis også fase 2, vurderer Jan Pravsgaard Christensen altså .
»En vaccine på det her stadie ville aldrig blive godkendt af de europæiske eller danske myndigheder,« siger han.
Du kan læse mere mere om faser i vaccineudvikling i denne artikel fra Forskerzonen: Corona: Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?
Og i denne artikel om, hvordan man laver medicin: Sådan laver man ny medicin
I værste fald flere smittede
Flere forskere fra hele verden har kritiseret Rusland både for ikke at indsende deres data til videnskabelige tidsskrifter og for at springe det vigtige fase 3-forsøg over:
Epidemiolog og ph.d.studerende på University of Wolongong i Austarlien Gideon Meyerowitz-Katz skriver for eksempel i denne artikel fra The Guardian, at vi stadig ikke aner, om vaccinen virker og er sikker.
»Nøglen er fase 3-forsøget. Indtil de er gennemført, er det eneste, du har vist, at vaccinen ihvertfald ikke skader alle, som får den, og at der er en antistofreaktion op til en måned efter, man har fået vaccinen,« siger han i artiklen i The Guardian.
Det er Karsten Juhl Jørgensen enig i.
»Selv om de (russerne, red.) ser et immunrespons, kan man jo forestille sig, at det ikke er stort nok til at beskytte mod COVID-19. Man er nødt til at teste i et meget stort antal mennesker under naturlige forhold,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
I værste fald kan en ikke-effektiv vaccine gøre situationen værre i Rusland, som nærmer sig en million, der er smittet med corona.
»Hvis folk får vaccinen og tror, de er beskyttede, men ikke er det, så kan det jo risikere at eskalere smittespredningen, fordi folk er mindre forsigtige,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Fase 3-forsøg kan afsløre alvorlige bivirkninger
Ud over at vise, om vaccinen faktisk beskytter mod coronavirus i den virkelige verden, giver fase 3-forsøg også viden om, hvorvidt vaccinen har alvorlige, men mere sjældne bivirkninger.
»Selv om du har testet på 79, og de ikke har haft nogen alvorlige bivirkninger, kan du ikke være sikker på, om der er sjældnere bivirkninger, som måske kun opstår hos 1 ud af 500 eller 1 ud af 1.000, men som er så alvorlige, at de er uacceptable,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Og det er faktisk ikke sjældent, at vacciner eller lægemidler, som har haft lovede resultater i fase 2-forsøg, ender med at blive droppet, når de testes i fase 3.
I 2017 udgav den amerikanske Food and Drug Administration en rapport, som gennemgår 22 eksempler på lovende lægemidler, som blev droppet efter fase 2. Enten fordi fase 3 afslørede alvorlige bivirkninger eller viste, at lægemidlet ikke virkede bedre end placebo.
For eksempel en vaccine mod herpes på kønsorganerne, hvor resultater fra fase 2 forsøg viste, at vaccinen fik immunforsvaret til at lave antistoffer mod herpesvirus.
I fase 3 inddelte man mere end 2.000 forsøgspersoner i 2 lige store grupper: Den ene gruppe fik vaccinen, den anden fik placebo.
Resultatet var, at selv om de vaccinerede rigtigt nok udviklede antistoffer mod herpesvirus, så fik de alligevel herpes i lige så høj grad som placebogruppen.
På samme måde er der heller ingen beviser på den russiske vaccines virkning, blot fordi forsøgspersonerne udvikler antistoffer mod coronavirus efter at have fået vaccinen.
Vaccine mod svineinfluenza gav narkolepsi
Karsten Juhl Jørgensen henviser også til et andet eksempel, som viser, at selv hvis en vaccine har gennemgået alle tre testfaser og bestået dem, kan der stadig opstå alvorlige problemer.
Eksemplet stammer fra 2009, hvor man udviklede en vaccine mod den frygtede influenza h1n1, bedre kendt som svineinfluenza, som blev udbredt i en række lande.
Vaccinen havde været gennem alle tre faser af forsøg, men da man begyndte at give vaccinen til store befolkningsgrupper, opdagede man, at den i sjældne tilfælde gav børn og unge narkolepsi – en alvorlig sygdom, som gør, at man pludselig falder i søvn.
En forskningsgennemgang fra 2017 konkluderede på den baggrund, at skadevirkningerne ved vaccinen var større end gevinsterne ved vaccinens beskyttelse mod svineinfluenza.
»Forskningen viste, at vaccinen sandsynligvis forårsagede en krydsreaktion, som hos nogle få børn og unge ødelagde de nerveceller, som er med til at styre døgnrytmen. Men fordi vacciner og medicin generelt testes på voksne, havde man ikke opdaget det. Heller ikke i fase 3-forsøgene. Det er derfor, der stilles skærpede krav til ny medicin om indberetning af mulige skadevirkninger, når den tages i brug i den virkelige verden,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Så selvom Rusland har udråbt sin vaccine til at være et effektivt våben mod coronavirus, er det samlet set nok lidt for tidligt at begynde at glæde sig til et stik med den russiske vaccine.
