Nyt studie: Deprimerede skal lære at ignorere tankerne med metakognitiv terapi

Mørke tanker, pludselige grådanfald og manglende lyst til noget som helst. Depression er ikke til at spøge med.

Hvis man er ramt, virker det måske oplagt at arbejde med sig selv: At lede efter årsagen til, at man er deprimeret, og gå i terapi for at bearbejde sine uhensigtsmæssige tankemønstre.

Hidtil har kognitiv adfærdsterapi, hvor man beskæftiger sig med sine tankemønstre og får hjælp til at danne alternative, mere realistiske tanker, været den bedst dokumenterede terapiform mod depression.

Men et nyt lodtrækningsstudie indikerer, at deprimerede får mere ud af en anden type terapi, hvor de ikke arbejder med sig selv og deres tanker, men i stedet får hjælp til at rette opmærksomheden ud mod omverdenen.

»Det handler i bund og grund om at lade tankerne være og bruge mindre tid på dem,« siger psykolog Pia Callesen.

Tanker er som myggestik

Terapiformen, hvor man ikke arbejder med sine tanker, men i stedet øver sig i at lade dem passere og rette opmærksomheden udad, kaldes metakognitiv terapi:

»I metakognitiv terapi skal man ikke mærke efter,« siger Pia Callesen, der er klinikchef på den private klinik Cektos – Center for Metakognitiv Terapi. (OBS: vær opmærksom på, at der kan være interessekonflikter på spil. Mere om det senere eller under særlige bemærkninger i evidensbarometeret i toppen af artiklen).

»I stedet laver man opmærksomhedstræning, hvor man styrker det ydre fokus og opdager, at man selv kan kontrollere, hvor meget opmærksomhed man vil give sine negative tanker,« fortsætter hun.

Pia Callesen beskriver tankerne som myggestik.

»Vi skal lære at lade dem være i fred,« siger hun.

Tankerne tager magten

Grubleri eller rumination, som det hedder på lægesprog, er et gennemgående symptom ved depression.

Tankerne tager magten, og den deprimerede grubler konstant over fejl, utilstrækkelighed og forfærdelige forudsigelser.

Grundtanken i metakognitiv terapi er, at man skal lære at ignorere tankerne, for eksempel ved at fokusere på noget andet eller ved at lave noget andet.

\ Læs mere

En app skal aktivere depressive, så de får det bedre

Terapeauter bruger lydfiler

I metakognitiv terapi er lydfiler et af de redskaber, terapeuten kan bruge til at få klienten til at ændre sit fokus fra det indre til det ydre, forklarer Pia Callesen.

»De får en lydfil med ti forskellige lyde oven i hinanden, for eksempel trafiklyde, kirkeklokker og fuglefløjt. Så får de til opgave at rette opmærksomheden mod en af lydene ad gangen,« siger hun og fortsætter:

»Gennem opmærksomhedstræningen lærer klienterne, at de kan styre deres opmærksomhed, uanset indre og ydre begivenheder, og at de derved kan lade de negative tanker være i fred og skifte fokus til noget andet.«

\ Læs mere

‘Gruble-terapi’ virker mod depression i nyt studie

Kognitiv versus metakognitiv terapi

Pia Callesen og kollegaer har over en årrække lavet et stort dansk forsøg, hvor de finder, at metakognitiv terapi, hvor man lærer at lade tankerne passere, virker bedre end traditionel kognitiv terapi.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

I forsøget blev 174 voksne personer med depression tilfældigt inddelt i 2 grupper.

• 89 af dem fik 24 sessioner med kognitiv terapi.
• 85 fik 24 sessioners metakognitiv terapi.

Metakognitiv virkede bedst

Flest af dem, der gik i metakognitiv terapi, fik så meget ud af forløbet, at de ikke længere havde symptomer på depression efter de 24 sessioner:

• 52 procent af dem, der fik kognitiv terapi, blev symptomfri.
• 74 procent af dem, der fik metakognitiv terapi, slap af med deres symptomer.
• Effekten holdt, da forskerne fulgte op efter seks måneder.

Pia Callesen mener, at resultaterne giver anledning til nye anbefalinger.

»Jeg er meget spændt på, om Sundhedsstyrelsen tager det til sig og er omstillingsparat nok til at begynde at anbefale metakognitiv terapi,« siger Pia Callesen.

En række andre studier har også fundet, at metakognitiv terapi virker mod angst og depression. Videnskab.dk har for eksempel skrevet om metoden i artiklen Mennesker med angst skal lære at gruble mindre.

Og en gennemgang af den samlede forskning, der blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Psychologi i 2018, konkluderer, at:

»Nuværende resultater indikerer, at metakognitiv terapi kan være bedre end andre psykoterapiformer, inklusiv kognitiv adfærdsterapi. Men flere forsøg med et større antal deltagere er nødvendige for at kunne drage endelige konklusioner.«

\ Læs mere

Mindre grublen virker mod depression

Der skal mere forskning til

Selv om det nye forsøg er stort, og resultaterne er lovende, er der stadig brug for mere forskning, før man officielt kan begynde at anbefale metakognitiv terapi frem for kognitiv terapi, vurderer Poul Videbech, der er professor i psykiatri og forsker i behandlinger mod depression.

»Det er virkelig flot, at de har gennemført sådan et studie. Der ligger et kæmpe arbejde bag, og det er meget fint udført. Men forsøget har også svagheder, så det er nødvendigt at lave flere studier, før man kan anbefale den ene metode frem for den anden,« siger han.

En af svaghederne ved det nye studie er, at man ikke kan udelukke, at terapeuterne ubevidst har været mere dedikerede, når de har givet metakognitiv terapi, end når de har benyttet den kognitive terapiform.

Der kan være interessekonflikter

Terapeuterne, som har behandlet forsøgspersonerne, er trænet i at give både kognitiv og metakognitiv terapi, og det er de samme terapeuter, der har behandlet klienterne, både i den ene og den anden gruppe.

Men de kan på forhånd have haft mere fidus til metakognitiv terapi end til kognitiv terapi. Hvis det er tilfældet, kan deres præference ubevidst have påvirket terapien og dermed forsøgsresultatet, påpeger Poul Videbech.

»Det kan være, at terapeuterne, uden at ville det, er kommet til at lægge mere energi i de metakognitive sessioner end i de sessioner, hvor de har givet kognitiv terapi,« siger professoren.

Patienter var lige tilfredse

Pia Callesen har længe været fortaler for metakognitiv terapi. Hun var den første danske psykolog, der uddannede sig i metoden, som hun har været med til at introducere i Danmark.

Uddannelsen har hun taget hos den britiske professor Adrian Wells, der har udviklet den metakognitive metode og er medforfatter på det nye studie.

Pia Callesen afviser dog, at hendes præference for metakognitiv terapi har påvirket de terapisessioner, hun har haft med den ene og den anden gruppe klienter.

»Vi har målt, hvor forventningsfulde klienterne var, før de startede i terapi, og vi har målt, hvor tilfredse de har været med det forløb, de har fået,« siger Pia Callesen og fortsætter:

»Målingerne viser, at klienterne var lige forventningsfulde, uanset om de skulle have kognitiv eller metakognitiv terapi. Og de var lige tilfredse med forløbet, uanset som de var i den gruppe, der fik den ene type terapi eller den anden. Det viser, at de ikke har kunnet mærke forskel på terapeuternes engagement.«

\ Læs mere

Under halvdelen af psykologiens resultater kan reproduceres

Forskerne skal være helt uafhængige

Poul Videbech holder dog fast i, at terapeuternes præference kan have påvirket resultatet, også selvom det ikke kan ses i tilfredshedsmålingerne.

»Man kommer ikke udenom, at det er en mulig fejlkilde,« siger han og tilføjer.

»Jeg mener derfor, det er nødvendigt at lave flere studier, hvis man vil afgøre, hvilken metode der er bedst. Og det er nødvendigt, at de bliver lavet af forskere, som er helt uafhængige.«

Kognitiv adfærdsterapi mod depression er også blevet testet i adskillige forsøg lavet af forskellige forskere, før man er begyndt at anbefale det fra officiel hold, tilføjer Poul Videbech.

Effekten kan aftage

En anden grund til, at metakognitiv terapi skal testes i flere videnskabelige forsøg, før man kan afgøre, om det virker bedre end andre typer terapi, er, at effekten kan aftage, når teknikkerne bliver mere udbredte.

»Typisk er historien den, at når der kommer en ny behandling, så er der en vældig hype, og alle er begejstrede. Men når det så bliver hverdag, så viser det sig, at det ikke hjælper alle,« siger Poul Videbech og uddyber:

»Det afhænger for eksempel meget af terapeuten. Terapeauterne i det her forsøg har formentlig været knalddygtige og meget dedikerede. Spørgsmålet er, om en almindelig, gennemsnitlig terapeut kan opnå de samme resultater.«

Når det er sagt, byder Poul Videbech både metakognitiv terapi og det nye studie velkomment.

»Det er enormt svært at lave den slags studier – det er både omstændigt og dyrt. Så overordnet set synes jeg, det er et meget flot og anerkendelsesværdigt stykke arbejde,« siger han og afslutter:

»Det er godt, at der bliver tilbudt forskellige former for evidensbaseret terapi, så der er noget til alle. Nogle synes, metakognitiv terapi giver mening, andre kan bedre lide kognitiv terapi. Vi kan ikke forvente, at one size fits all.«

\ Læs mere

For lidt søvn kan give unge depression