Mennesker med angst skal lære at gruble mindre
I en særlig form for terapi lærer mennesker med angst at ignorere bekymringer. Og det hjælper. 65 procent bliver helt raske, viser nyt studie.
angst medicin behandling intervention slappe af bekymringer

Antidepressiv medicin af type SSRI bruges ofte til behandling af generaliseret angst. (Foto: Shutterstock)

Vi er angste i Danmark.

Angst er den hyppigste årsag til førtidspension i Danmark og den tredjehyppigste diagnose hos praktiserende læger, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Generaliseret angst
  • Har man generaliseret angst, er man overvældet af bekymringer for alt muligt, som ligger uden for ens egen kontrol – sygdom, død, arbejdsløshed, fiasko på arbejdet, at blive forladt og så videre.
  • »Det er angstens moder. Det er angst for alt det, der er usikkert og uafklaret i verden og en katastrofetænkning om det, der er usikkert. Hovedingrediensen er bekymringer. Bekymringerne opleves som så invaliderende, at folk udvikler angstsymptomer,« siger professor Hans Nordahl.

Kilde: Psykiatrifonden og Hans Nordahl

Nu viser et nyt norsk studie, at der er hjælp at hente for de mange med diagnosen generaliseret angst.

De skal lære at gruble og bekymre sig mindre.

Metoden til det hedder metakognitiv terapi.

»Bekymringer er helt almindelige og meget menneskelige. Har man for eksempel været meget syg eller i risiko for at blive fyret, så er det naturligt at være bekymret i en periode,« forklarer professor Hans Nordahl fra Norwegian University of Science and Technology (NTNU) til Videnskab.dk.

Men folk med generaliseret angst bekymrer sig hele tiden.

»Hver gang en ting løses, kommer der noget nyt. Bekymringerne kommer til at fylde hele hverdagen,« forklarer Hans Nordahl, der står bag det nye studie.

Ignorer bekymringer

I stedet for at tale med patienten om bekymringerne og hvor realistiske de er, taler man i metakognitiv terapi om selve bekymringsprocessen.

»Du behøver ikke gøre noget ved bekymringerne, for de er ikke farlige. Du skal lære at ignorere bekymringerne uden at forholde dig til dem. I metakognitiv terapi lærer man at styre processen, når man begynder at bekymre sig og bliver ved med det,« fortæller Hans Nordahl.

Han og hans kollegaer har i et nyt studie målt effekten af metakognitiv terapi mod generaliseret angst og sammenlignet effekten med kognitiv adfærdsterapi, som i dag er førstevalgsbehandling mod angst.

Sammenligningen af de to typer behandling viser, at metakognitiv terapi virker, og det virker markant bedre end kognitiv adfærdsterapi. Hele 65 procent kommer helt af med deres angst.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Frakoblet opmærksomhed

I metakognitiv terapi afdækker terapeut og patient sammen, hvad det er for tanker og bekymringer, der sætter angsten i gang.

Det kaldes triggertanker. For eksempel:

Gad vide om min chef er ved at finde en afløser for mig?

I stedet for at slippe tankestrømmen løs:

Han (chefen) var da også lidt underlig i går. Jeg klarer ikke at komme på dagpenge igen. Bad han mig ikke også min kollega om at løse en af mine opgaver i går? Hvordan vil børnene opfatte mig, når jeg bliver arbejdsløs? Min mand vil helt sikkert finde en anden, når jeg bliver en ledig taber. Snakker han ikke også meget om hende Judith fra regnskab? Hvem af os skal blive boende i huset? Har jeg råd til at bo der alene på dagpenge?

I stedet skal man bremse strømmen af tanker. Man skal sige til sig selv, at nu fik man en af triggertankerne. De er der, men de er ikke farlige, og man skal ikke følge dem.

Teknikken kaldes frakoblet opmærksomhed – detached mindfulness. Det går ud på, at man bevidst styrer sine tanker og ikke lader sig rive med, når bekymringstankerne går i gang.

Fra 18-18.15 må jeg bekymre mig

En anden teknik er udsættelse. Her reserverer man et tidspunkt på dagen til at bekymre sig.

»Hvis man begynder at få nogle af de her bekymringstanker, skal man sige til sig selv: 'Nu er jeg bekymret for det her, men jeg må ikke tænke på det nu. Men klokken 18.00 til 18.15 må jeg bekymre mig',« forklarer Hans Nordahl.

Udsættelsen er med til at øge kontrollen over bekymringerne og angsten, som ellers dominerer tankerne hele tiden.

bekymring angst liv

Midt om natten er et dårligt tidspunkt at bekymre sig. Udskyd bekymringen til næste dag – for eksempel klokken 18. (Illustration: Shutterstock)

»Folk oplever det som svært. Det er svært ikke at reagere på sine triggertanker. Også fordi det er det, man har været vant til at gøre,« siger Hans Nordahl.

Selv om det er svært, er det muligt at lære, og det ser ud til at virke.

I det nye studie har forskerne inkluderet 81 patienter.

En tredjedel fik metakognitiv terapi, en tredjedel fik kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med bekymringstankerne, og hvor realistiske de er, og en tredjedel var kontrolgruppe og fik ingen behandling.

I gennemsnit slog metakognitiv terapi både kontrolgruppen og kognitiv adfærdsterapi.

65 procent af de angste, som fik metakognitiv terapi var helt raske to år efter, da forskerne fulgte op.

Det samme gjaldt kun 38 procent af dem, der havde fået kognitiv adfærdsterapi.

I kontrolgruppen var ingen blevet raske.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Meget overbevisende

Ifølge professor i psykiatri Poul Videbech fra Københavns Universitet er det nye studie og resultatet meget overbevisende.

»Umiddelbart ville jeg forvente, at det var meget svært at finde en forskel mellem to typer af terapeutisk behandling. Derfor er det enormt interessant, at de finder så tydelig og stor forskel. Det kalder på, at man bør bruge metakognitiv terapi mere,« siger han.

Grunden til, at Poul Videbech havde forventet, at det var svært at finde en forskel, er, at en del af effekten af terapi ofte skyldes placeboeffekt, og at folk er glade for bare at komme i terapi.

»Når de finder så stor forskel, er det meget overbevisende. Hvis jeg var psykolog, ville jeg undersøge det her nærmere og efteruddanne mig inden for metakognitiv terapi,« siger Poul Videbech.

Virker det på svært psykisk syge?

Poul Videbech er dog ikke helt overbevist om, at terapien vil kunne bruges på nogle af de alvorligt psykisk syge patienter, han møder.

»Lær at leve livet uden at være styret af bekymringer. Det giver god mening, men for nogle af de patienter jeg møder, som er meget syge, er de så plaget af angst, at jeg tvivler på, at de vil være i stand til det,« siger han.

Han opfordrer dog til, at man laver nogle studier af metakognitiv terapi til patienter indlagt i psykiatrien.

Hans Nordahl understreger dog, at det nye studie er lavet med patienter, som er diagnosticeret i psykiatrien. Altså mennesker med alvorlig angst.

Både Poul Videbech og Hans Nordahl mener, man bør udforske brugen af metakognitiv terapi mod angst mere og generelt lade denne terapiform få mere plads i behandlingen.

Om studiet​

  • Forskerne rekrutterede i alt 81 patienter, som var diagnosticeret med generaliseret angst i psykiatrien.
  • Alle, som tog medicin mod deres angst, blev gradvist trappet ud af medicinen i løbet af 12 uger. Så gik terapien i gang:
  • 32 fik metakognitiv terapi i en time om ugen i 12 uger
  • 28 fik kognitiv adfærdsterapi i en time om ugen i 12 uger
  • 21 var kontrolgruppe og fik ingen behandling.
  • Forskerne målte deres angst-symptomer ved hjælp af anerkendte angstskalaer. Det primære mål var Penn State Worry Questionnaire, som måler bekymringer, og hvor meget de fylder.
  • Seks psykologer gav terapien.
  • De blev alle grundigt trænet i begge typer terapi og skiftede til enten at give den ene eller den anden terapi.
  • Forskellen i effekt kan altså ikke skyldes forskel på terapeuterne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.