»Det er rene corona-farme«: Selvom ny mink-mutation ikke er farlig, støtter flere forskere stadig aflivning

Flere indledende analyser og faglige vurderinger peger på, at den danske ‘mink-mutationen’ af coronavirussen, den såkaldte cluster 5-mutation, ikke bør skabe anledning til panik.

»Der er på nuværende tidspunkt ikke grund til at være bange for cluster 5 – eller for andre minkassocierede virusvarianter i Danmark,« understreger den danske Oxford-professor Astrid Iversen, der har analyseret på data fra mink-mutationen, over for Berlingske.

Frygten ved mink-mutationen var ifølge regeringen, at den kunne være en kæp i hjulet på en ny corona-vaccine. Men det er en stærkt overdrevet frygt, siger flere forskere i artiklen ‘Udryddelse af mink: Rettidig omhu eller overreaktion?’ på Videnskab.dk.

Alligevel støtter flere af de forskere, der ikke ser cluster 5-mutationen som en trussel, regeringens plan om at slå alle danske mink ihjel.

»De tiltag, regeringen har igangsat, er efter mit bedste skøn både vigtige og nødvendige,« siger Astrid Iversen, der på professor i immunologi og virologi på Oxford University, eksempelvis også i Berlingske.

Forsker: Derfor giver aflivning mening

Det lyder umiddelbart som en modstridende logik, at en ufarlig mink-mutationen bør føre til den danske mink-industris totale død.

Men logikken skal ses i et større perspektiv, påpeger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos.

»Det er rigtigt, at cluster 5-mutationen ikke ser ud til at være så slem som frygtet, men cluster 5 er et ‘proof of concept’ (et bevis, red.) på risikoen for mutation i de her farme,« siger Hans Jørn Kolmos, der er sundhedsforsker på Syddansk Universitet.

Frygten er, at nye og endnu ukendte cluster 6, 7, 8 eller 9 mutationer kan opstå blandt minkene, blive mere smitsomme blandt mennesker og sætte en bremse på corona-vaccinen.

Hans Jørn Kolmos tilføjer, at det naturligvis er til fri debat, om man bør udrydde alle mink, men at det stadig er vigtigt at være opmærksom på, at minkfarmene, selvom cluster 5-mutationen viser sig at være mindre farlig end frygtet, udgør en konstant risiko.

»Det er rene corona-farme«

Problemet med minkfarmene er, at mutationen i farmene sker med en helt anden hastighed, end den ville ske blandt os mennesker.

På gårdene står et stort antal mink så tæt og smitter hinanden i så voldsom en grad, at der er tale om corona-farme, der skaber nye mutationer på højtryk.

»Det er rene corona-farme. Det er det, når en højsmitsom virus slippes løs under forhold som disse,« lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der tilføjer:

»Mink kan ikke vaske hænder, spritte af eller holde afstand. De går ikke med mundbind. Så når det først går løs, er det en steppebrand af smitte. Det er sket flere smitteoverføringer på en enkelt minkfarm, end der er sket blandt mennesker i Danmark til dato.«

Det er i lyset af dette, at det hårde slag mod minkproduktionen skal ses, mener Hans Jørn Kolmos:

»Vi kommer aldrig til at slå smitten ned, hvis ikke vi stopper minkproduktionen. Sandsynligheden for, at der opstår en grim mutation, stiger for hver mutation, der finder sted.«

I Berlingske påpeger Oxford-professor Astrid Iversen ligeledes, at mutationerne kan udvikle sig på en potentielt problematisk måde, som man næppe ville se hos mennesker. Derfor er det »fornuftigt og vigtigt, at minkene bliver aflivet i Danmark, for de udgør en sundhedsrisiko,« siger hun.

\ Læs mere

Udryddelse af mink: Rettidig omhu eller overreaktion?

Professor: Mink har længe været en tikkende bombe

Hans Jørn Kolmos støtter også regeringens aktuelle tiltag mod minkproduktionen:

»Minkproduktionen er ud fra et biologisk synspunkt et no-go - især når vi har en virus som denne,« lyder det fra professoren.

Ifølge Hans Jørn Kolmos har det nemlig kun været et spørgsmål om tid, før en virus ville sprede sig og tage fat i de tætpakkede minkfarme. Ud fra en folkesundhedsvidenskabelig vinkel har farmene længe været en tikkende bombe, siger han:

»Nu blev det coronavirussen, der tog fat, men det kunne have været mange andre. Det er også derfor, at flere andre lande som Holland og Polen allerede inden virussen var begyndt at udfase deres minkproduktion,« siger Hans Jørn Kolmos.

Det er endnu usikkert, hvorfor det lige præcis er mink, der er særligt modtagelige overfor coronavirus. Der er blevet spekuleret i, at minks overfladeceller i hals og lunger har såkaldte receptorer, som virus kan binde sig til, der minder meget om menneskers.

\ Læs mere

Ny corona-mutation i mink: Hvad ved vi egentlig?

Mink-aflivning er »helt ude af proportioner«

Mens Hans Jørn Kolmos og Astrid Iversen bifalder regeringens plan om slå ned på mink, har piben en helt anden lyd hos flere andre forskere.

Poul Nissen, der er professor i molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet, anerkender, at mutationerne i mink kan udvikle sig uforudsigeligt, men han mener alligevel, at »en panisk nedslagtning af hele bestanden er helt ude af proportioner«.

»Det bliver mindre og mindre forudsigeligt, hvordan mutationen kommer til at udvikle sig, når mange individer smittes, og virus skifter mellem mink og menneske, så det er bestemt kritisk at få styr på smitte i mink - den skal lukkes ned.«

»Men det giver ikke proportional mening at slå alle mink ihjel i panik inklusive avsldyr og dermed reelt smadre erhvervet og en masse familiers levebrød,« siger han.

Det kræver konstruktiv dialog mellem forskere, erhverv og politikere, tilføjer Poul Nissen, der ikke frygter, at Danmark bliver et nyt Wuhan, hvis ikke vi afliver hele mink-bestanden i en susende fart.

Dels påpeger Poul Nissen, at corona-mutationer, som smitter bedre i mink generelt, vil smitte dårligere blandt mennesker, og da der ikke er rapporter, om at folk blev mere syge, mener han heller ikke, at vi er ikke i en akut krise.

Derudover mener Poul Nissen, at det er drastisk at slå alle mink ihjel, inden man har forsøgt at gøre noget seriøst for at lukke smitten ned på klassiske måder:

»Vi skal sikre, at der ikke kommer smittede mennesker ind på farmene, og det handler eksempelvis om at få lavet overdækning eller lukkede staldmiljøer på de farme, hvor avlsbesætninger skal bevares. Vi skal med genomsekventeringer have overblik over smittevejene, og hvordan virus har udviklet sig.«

\ Læs mere

Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?

Ikke blevet klogere på et halvt år

Hans Jørn Kolmos anerkender Poul Nissen og flere andre kritikeres argumenter. Det er »business as usual« i en videnskabelig diskussion, påpeger han:

»Det er den sædvanlige pro et contra (for og imod, red.) diskussion i videnskaben. Det er helt fair at sige, at det er overkill. Det kommer an på, om man lægger sig op ad et forsigtighedsprincip, eller at der skal være et klart bevis på en farlig mutation.«

Hans Jørn Kolmos holder fast i forsigtighedsprincippet - der mangler stadig så meget viden om, hvordan minkene smitter, at det er farligt at tro, at man kan kontrollere situationen, mener han:

»Vi kan bare konstatere, at efter et halvt år med viden om corona-smitte i mink, har vi stadig ikke været i stand til at vise, hvordan de smittes, og hvordan smitten udbredes,« siger Hans Jørn Kolmos.

»Og det bør ikke være så svært. Ud fra en teoretisk betragtning, bør vi kunne stoppe smitten, men der er nogle mærkelige smitteveje i det her, som man slet ikke forstår eller har været i stand til at klarlægge,« tilføjer han.

Derfor mener Hans Jørn Kolmos også, at den eneste udvej er masse-aflivning:

»I den bedste af alle verdener, hvor man kunne kontrollere minkfarmene og lave en hermetisk lukning af dem, så smitten hverken kom ind eller ud af farmene, kunne vi bevare dem, men det har helt tydeligt ikke kunnet lade sige gøre.«

\ Læs mere

Virus: Hvad er en virus egentlig?

\ Læs mere

Skridt for skridt: Sådan smitter ny coronavirus