Fans, berømtheder, børn såvel som midaldrende og gamle sørger over Dolly Partons død.
Sociale medier strømmer over med mindeord og hyldester til countryens ukronede dronning.
Men vi kender jo hverken Dolly Parton og andre kendte personligt, og vores forhold til dem begrænser sig til at have set dem i tv, til koncerter eller på sociale medier.
Så hvorfor bliver vi kede af det, når de kendte dør?
»Når et menneske som Dolly Parton dør, så sørger vi over at miste dem, fordi vi ser op til dem - men vi bliver samtidig også triste over livets sårbarhed,« siger sorgforsker.
Videnskab.dk har allieret sig med en sorgforsker til bud på, hvorfor det gør så ondt, når de kendte dør.
Her er pointerne i hovedtræk:
- Sorgen er en måde at forholde os til vores egne tab af pårørende, fordi vores sorg har været tabubelagt igennem en årrække.
- Vi føler, at vi har kendt stjernerne, fordi vi i dag, grundet den teknologiske udvikling, har så stor adgang til deres privatliv.
- Nogle betragter kendisser som familiemedlemmer og bliver bekymrede, når de ikke hører fra de kendte i lang tid.
- Vi bruger kendissernes død til at positionere os over for andre på sociale medier.
Sorgen reflekterer vores egne tab
Mai-Britt Guldin, der er psykolog og seniorforsker i Forskningsenheden for almen praksis på Aarhus Universitet
og direktør i Center for sorg og eksistens og har beskæftiget sig med sorg, mener, der er to hypoteser om, hvorfor vi bliver kede af det, når kendte mennesker dør.
For det første giver sorgen, når de kendte dør, os følelsen af tab og vemodighed.
Sorgfølelsen handler dels om den afdøde, men minder os også om vores egne tab og endelighed, fortæller hun.
Derfor er det sandsynligt, at vores følelse af tristhed og savn, når de kendte dør, ikke bare har noget at gøre med vores forhold til de kendte, mener Mai-Britt Guldin. Det minder os om vores egne tab i livet.
»Det kan være, at du har mistet en nærtstående, har oplevet en skilsmisse, slået op med din kæreste eller mistet et job, som du var meget glad for, og det kan altsammen opleves som et personlig tab. Selvom sorgen, når en berømthed dør, kan synes langt væk fra dit eget individuelle tab, så vækker det minderne om dine egne tab, og tvinger dig til at forholde dig til døden, og giver dig lejlighed til at udtrykke din smerte i fællesskab med andre,« siger Mai-Britt Guldin.
Lettere at sørge, når man er sammen om følelsen
Når en kendt person dør, er vi flere om at sørge end ved individuelle tab. Derfor er det ifølge Mai-Britt Guldin lettere at dele sorgen over berømtheders bortgang.
På den måde prøver vi også at forholde os til, at døden og sorgen er et fælles livsvilkår for os:
»Derfor kan du give udtryk for de følelser, som kan være svære at vise i din individuelle sorg. Man møder genkendelse, når man sørger over en berømt person, og det oplever de fleste som hjælpsomt.«
Kendtes død nedbryder tabuer omkring sorg
Det bringer os til det andet aspekt, der kan forklare, hvorfor vi bliver kede af det, når de kendte dør.
I Danmark har vi ikke en udbredt tradition for at dele vores sorg ved eksempelvis dødsfald i den nære familie med andre.
Men når de kendte dør, giver det en kulturel ramme for de følelser, vi ellers ikke kan udtrykke.
»Så mit bud er, at sorgen, når kendte dør, både er en måde at reagere på det kulturelle tabu omkring sorg, men også en måde at trække på de følelser, vi allesammen kender til. Mange sørgende melder, at folk i deres dagligdag har svært ved at forstå, hvordan det føles at miste en i sin nærhed, og så er det lettere at være fælles om tabet af en berømthed,« siger Mai-Britt Guldin, som har skrevet en bog om forskellige aspekter af sorgkultur, der blandt andet beskriver tabet, når berømte dør.
Den danske sorgkultur er under forandring
Den danske sorgkultur har været under forandring i en årrække, fordi danskerne ikke bliver konfronteret med døden så ofte som tidligere i historien, fortæller Mai-Britt Guldin.
Siden midten af 1900-tallet er der sket mange fremskridt, der har fået levealderen til at stige. Blandt andet er penicillinen kommet på markedet.
»Det betyder, at vi danskere generelt kan gå længere i vores liv uden at opleve et dødsfald end tidligere. På den måde bliver døden og sorgen mere uvant for os, og derfor mister vi traditionerne, fællesskabet og det fælles sprog omkring døden,« siger Mai-Britt Guldin.
Før i tiden var der flere fælles traditioner forbundet med døden. I de små lokalsamfund på landet, som svandt ind under industrialiseringen, vidste folk mere om den sørgendes situation og kunne derfor bedre udvise forståelse, fortæller hun.
Tidligere gik folk eksempelvis med sørgebind eller sort tøj for at vise, at de havde mistet en nærtstående slægtning, og man havde et ’sørgeår’, hvor folkene omkring en udviste ekstra omsorg.
På vej mod mere åbenhed omkring sorg
Indenfor de sidste år er sorgen igen blevet tydeligere i vores kultur, fortæller Mai-Britt Guldin.
Vi er begyndt at sørge mere offentligt og mere tydeligt, både over kendte og ved individuelle tab, Mai-Britt Guldin mener, at kendte menneskers død spiller en rolle i den udvikling.
Hun beskriver udviklingen imod mere åbenhed overfor sorg i bogen ’Sorg’ i serien ’Tænkepauser – viden til hverdagen’, der blandt andet handler om, hvordan vi i Danmark er ved at udvikle en ny offentlig sorgkultur.
Vi begærer stjernerne på afstand
Helle Kannik Haastrup, der forsker i celebrity-kultur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet, er tidligere kommet med bud på, hvorfor vi bliver kede af det, når de kendte dør, til Videnskab.dk.
En forudsætning for, at de kendte kan fange vores interesse nok til, at det går os på, når de går bort, er adgang til deres privatliv, forklarer Helle Kannik Haastrup.
»Celebrities er på en mærkelig måde nogle mennesker, vi allesammen har tilfælles. De er offentlige personer, og en del af deres image er, at vi også ved noget om deres privatliv. Vi kender dem altså for det produkt, de prøver at sælge, men en del af det produkt, er deres personlige historie. Det er derfor, vi knytter os til dem.«
Den britiske sociolog Chris Rojek beskriver det som et ’abstrakt begær’, når man interesserer sig meget for en berømthed, uden at der er en personlig relation.
Her er en kort afstand mellem stjerne og publikum afgørende for, at begæret overhovedet opstår, fortæller Helle Kannik Haastrup.
»Berømtheder er stabile – de er der altid og svigter aldrig,« siger Helle Kannik Haastrup.
