Migræne kobles til lille øget risiko for blodpropper i hjertet og hjerneblødning hos kvinder

Migræne rammer hundredtusindvis af danskere hvert år. Især kvinder bliver ramt af den voldsomme hovedpine, og nu tyder ny forskning på, at lidelsen har en ekstra kønnet slagside.

I et nyt dansk studie, der har kigget på hele den danske befolkning, konkluderes det, at kvinder, der lider af migræne, også er i øget risiko for at blive ramt af blodpropper i hjertet.

»En del internationale studier har vist, at migræne generelt er forbundet med øget risiko for blodpropper i hjernen, hjertet og hjerneblødning,« fortæller førsteforfatter til det nye studie, Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, til Videnskab.dk.

»Nogle studier har desuden vist, at den øgede risiko for blodprop i hjernen især findes hos kvinder. Vi ville se, om vi kunne genfinde de fund i data fra Danmark,« siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, der er ph.d.-studerende i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet.

I forskningen, der er publiceret i tidsskriftet PLOS Medicine, finder de ingen tegn på, at blodpropper i hjernen er mere hyppigt blandt migræneramte kvinder end hos mænd.

Til gengæld finder de altså, at det er tilfældet med blodpropper i hjertet og hjerneblødning.

Migræneforsker: »Vigtig ny viden«

En tysk epidemiolog og migræneforsker, der ikke har været involveret i det nye studie, kalder resultaterne for »vigtig ny viden om den formodede sammenhæng mellem migræne, hjerteanfald og slagtilfælde«:

»Selvom koblingen er blevet beskrevet før, tyder resultaterne af undersøgelsen her på, at der er forskelle i sammenhængen mellem kvinder og mænd,« fortæller professor Tobias Kurth, der forsker ved Universitätsmedizin Berlin, til Videnskab.dk.

Også professor og migræneforsker Jes Olesen, der ikke har været involveret i studiet, kalder overfor Videnskab.dk forskernes arbejde for et »flot studie«. Jes Olesen har forsket i migræne siden 1970’erne og grundlagt Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.

Ingen grund til panik

Hvis du som migræneramt kvinde får bange anelser, når du læser artiklen her, er der ingen grund til at gå i panik over et muligt slagtilfælde, fastslår Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

»Ligesom med så mange andre ting, kan man forebygge slagtilfælde ved at holde sig sund og rask. At motionere og lade være med at ryge kan gøre rigtig meget for at mindske risikoen,« fortæller AU-forskeren.

Derudover er den øgede risiko for blodpropper i hjertet og hjerneblødning blandt migræneramte kvinder, som forskerne fandt, stadig beskeden:

• Kvinder med migræne havde en 18 procent større risiko for en blodprop i hjertet sammenlignet med kvinder uden migræne.
• Kvinder med migræne havde ligeledes 9 procent større risiko for en hjerneblødning sammenlignet med kvinder uden migræne.

Men, tilføjer Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, reelt set dækker det kun over få ekstra tilfælde, når man gør det op i absolutte termer.

Forskerne har ikke regnet på, præcis hvor mange ekstra tilfælde, der er tale om, men Cecilia Hvitfeldt Fuglsang forsikrer, at der kun er tale om en »lidt øget risiko« blandt kvinderne.

»Derfor er det også en balancegang i, hvor bekymret man som enkeltperson bør være, og hvor meget fokus man bør sætte på, at kvinder har en øget risiko,« siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, der også minder om, at tidligere studier har vist det samme.

Effekt af medicin eller migræne?

Selvom effekterne er små, »må de mane til eftertanke«, tilføjer hjerne- og migræneforsker Jes Olesen, der er tilknyttet Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Han påpeger dog, at det stadig er uvist, om den øgede risiko for slagtilfælde kan tilskrives migrænen eller migrænemedicinen. Forskerne har i studiet udvalgt migræneramte, ud fra om folk havde fået udskrevet migrænemedicin.

»Derfor kan man spørge om det er en effekt af medicinen eller af at have migræne. Det er spørgsmålet, som er vigtigt, fordi fundet kan skræmme mange med migræne. Det mener jeg ikke at studiet berettiger, men det bør følges op af mere forskning,« siger Jes Olesen.

Professor og migræneforsker Matthias Eikermann, der forsker ved Albert Einstein College of Medicine i New York, retter også fokus på udvælgelsen af migrænetilfælde på baggrund af recepter.

Han mener, at der er en risiko for misklassifikation, fordi migrænemedicin også bruges mod andre lidelser end migræne. Derfor er det ikke sikkert, at en recept på migrænemedicin dækker over en migrænelidelse.

»Det er uacceptabelt, at de migræneramte er defineret ud fra recepter, uden at det yderligere er valideret, om de faktisk er givet til migræneramte,« påpeger Matthias Eikermann over for Videnskab.dk.

Cecilia Hvitfeldt Fuglsang anerkender, »at der er en risiko for misklassifikation«, og fortæller at de skriver om denne problemstilling i artiklen. Derudover vurderer AU-forskeren ikke, at det har den store betydning for deres resultater:

»I Danmark kan man bruge medicinen til klyngehovedpine udover migræne. Klyngehovedpine er dog en relativt sjælden sygdom sammenlignet med migræne, og vi antager derfor, at risikoen for misklassifikation af den årsag er lille,« uddyber hun.

Bør være mere opmærksomme på koblingen

Cecilia Hvitfeldt Fuglsang mener generelt, at læger og sundhedspersonale bør være mere opmærksomme på sammenhængen mellem migræne og slagtilfælde.

»Min egen opfattelse er, at koblingen mellem migræne og slagtilfælde ikke har voldsom meget fokus derude,« siger AU-forskeren.

Hun påpeger, at man bør tage det med i ligningen - sammen med sukkersyge, rygning og andre risikofaktorer for slagtilfælde - når man bredt vurderer en patients risiko for at blive ramt af et slagtilfælde.

En pointe som tyske Tobias Kurth bakker op om:

»Det understreger vigtigheden af at tage migræne i betragtning i risikovurderingen af hjerte-kar-sygdomme,« lyder det fra professoren.

Medicinsk forklaring mangler stadig

Indtil videre er der kun fundet statistiske sammenhænge - såkaldte korrelationer - mellem migræne og slagtilfælde. For nu er den nærmere medicinske forklaring bag denne sammenhæng stadig ukendt.

»Der er forskellige teorier,« siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

»Nogle mener, at migræne skaber en betændelsestilstand i kroppen, der kan føre til hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.«

»Andre mener, at når man lider af migræne, så leder det til, at man har en anden livsstil, hvor man lever lidt mere usundt og ikke kan dyrke så meget motion og så videre.«

»Vi ser også, at folk der har migræne har tendens til at have forhøjet blodtryk, så der kan være et overlap i de sygdomme,« forklarer hun.

Er der en god medicinsk forklaring på, at kvinder har større risiko for blodpropper i hjertet og hjerneblødninger?

»Vi har heller ikke en god forklaring på kønsforskellene. Der er en teori om, at naturlige kønshormoner kan have en sammenhæng med både migræne og med blodpropper. Dermed kan det være årsag til de fundne kønsforskelle. Kvinder har en højere risiko for blodpropper efter overgangsalderen. Til gengæld ser vi at flere kvinder oplever færre migrænetilfælde efter overgangsalderen,« fortæller Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.