Migræne: Det ved forskerne om sygdommen i dag

Overfølsomhed overfor lys og lyd.

En sporadisk og dunkende hovedpine, der bliver ledsaget af kvalme og opkast og kan vare alt fra få timer og op til tre døgn.

Ovenstående er typiske tegn på migræne, der rammer og hæmmer hverdagen for millioner af mennesker verden over som en uvelkommen følgesvend.

Hertil kan migræne være med såkaldt aura, hvor den ramte oplever deciderede synsforstyrrelser.

»Det er en sygdom, der kan ødelægge liv,« fortæller Lars Edvinsson, der er professor og leder af Rigshospitalets-Glostrups Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling.

»Jeg har haft flere patienter, der simpelthen ikke kan arbejde eller fungere, fordi migræne sætter en stopper for det,« fortæller han og fortsætter:

»Derudover har jeg talt med blandt andre skuespillere på store produktioner, som ikke kan fortælle, at de lider af migræne, fordi det simpelthen kan koste dem jobbet, så det er en sygdom, der har store konsekvenser for folk.«

Har viet sin forskning til migræne

Lars Edvinsson har viet meget af sin forskningskarriere til at forske i migræne og hovedpine, og han har således mødt og undersøgt mange af de mennesker, der lider af kronisk migræne.

Han var i et studie tibage i 1985 med til at sætte fokus på et vigtigt signalsstof i kampen mod migræne, hvilket vi kommer ind på senere i artiklen.

Derudover har han forsket i, hvordan inflammation kan være forbundet med kronisk migræne, ved at fremprovokere migræne først hos rotter – for derefter at finde de samme mekanismer hos patienterne.

Migræne starter i hjernen

Men hvad er migræne egentlig, og hvor står forskningen på området?

Dele af svaret skal findes dybt inde i hjernen.

Migræne er kendetegnet ved en dunkende hovedpine, som kommer i anfald med en varighed fra alt mellem nogle timer til flere døgn.

Sygdommen starter i hjernen og er derfor neurologisk, fordi forskellige områder i hjernen og den såkaldte trigeminale ganglion er aktiveret.

Den trigeminale ganglion er kendt som hovedets smertecenter, der er en samling af sensoriske nerver. De kontrollerer blandt andet blodkarrene i den hinde, der ligger rundt om hjernen. Det er ligeledes de nerver, der registrerer smerte i dette område og hele hovedet.

Nyt migrænestudie kaster lys over migræneanfaldet

Præcis hvor i hjernen, migræne-anfald starter, er det svært at sige helt endegyldigt. Dog henviser Lars Edvinsson til ny hjerneforskning.

MRI-skanninger af hjernen peger nemlig i retning af, at den dundrende smerte kan udspringe af hypothalamus (den nederste del af mellemhjernen).

I et studie fra februar 2020 har den tyske neurolog og leder af Hamburg Headache Research Center, Arne May, i over 30 dage undersøgt 9 migrænepatienter, blandt andet ved hjælp af MRI-skanninger af hjernen.

Her viste resultaterne, at området omkring hypothalamus var aktivt i omkring 48 timer før det første anfald, men ikke tidligere.

Resultaterne kan være med til at kaste lys over, hvor et migræneanfald udspringer fra, og hvor tidligt i forløbet, at aktiviteten i hjernen kan registreres.

Noget, som endnu ikke har været muligt at slå fast, men som forskningen arbejder henimod.

\ Læs mere

Denne maske giver migræne, og forsøgspersoner tager den på i videnskabens tjeneste

Stress kan trigge migræne – og søvn er vigtigt

Men kommer et migræneanfald så listende helt umotiveret? Ikke altid.

Der er nemlig en række faktorer, der kan kickstarte migræne.

»Stress er en af de hyppigste ting, der kan trigge migræne, og så gælder det i høj grad om at holde mobiler, skærme og tablets ude af soveværelset, for søvn er vigtigt, hvis man døjer med migræne og hovedpine,« forklarer Lars Edvinsson.

Han understreger imidlertid, at stress ikke er en direkte årsag til migrænesygdom, og at manglende søvn ikke kan siges at være den direkte årsag til migræne.

»Og så er migræne en arvelig sygdom, der rammer to-tre gange flere kvinder end mænd,« forklarer Lars Edvinsson, som uddyber, at det er én af de ting, han netop forsøger at opklare i sin nuværende forskning.

\ Læs mere

Ti myter om migræne og hovedpiner

Trigges forskelligt fra person til person

På trods af, at forskerne kender til nogle af triggerne til migræneanfald, er det stadig en utrolig kompleks sygdom, fordi det er en såkaldt heterogen sygdom.

Det betyder, at den arter sig på forskellige måder på tværs af patienter, forklarer Faisal Mohammad Amin, d​er er speciallæge i neurologi, ph.d., klinisk lektor på Dansk Hovedpinecenter, til Videnskab.dk.

Centeret hører under Rigshospitalet og blev oprettet i 2001, men rykkede i 2018 til Glostrup i spritnye lokaler, således man samlede behandling, forskning og videnscenter under et tag.

»De faktorer, der kan trigge et migræneanfald, er også vidt forskellige. Det samme er de faktorer, der dulmer smerten hos den enkelte migrænepatient. Det er oldgammel viden, at eksempelvis rødvin kan trigge anfald for nogle patienter, og at søvn kan dulme smerten,​« siger Faisal Mohammad Amin.

Derimod er der andre ting, som er mere tvivlsomme måder at forsøge at dulme migræne på.

»Fra tid til anden hører man om nye tiltag, der kan dulme migræne, eksempelvis en ørepiercing, men sådan nogle metoder er der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for,« forklarer forskeren.

Han påpeger, at den enkelte patient kan have specifikke metoder til at lægge en dæmper på migræneanfald, men det er ikke ensbetydende med, at alle patienter har gavn af metoden.

»Der er dog intet i vejen for, at den enkelte patient kan behandle sig selv med det, der virker. Men såfremt den givne behandling går ud over patientens helbred eller økonomi, så bør alternativer søges,« påpeger Faisal Mohammad Amin.

Historien bag: Forskerne kortlægger migrænen

Hvilke stoffer og processer i hjernen og kroppen, der på et mere teknisk niveau giver migræne, er stadig mere uklart.

Men forskerne har løst en del af puslespillet, og for at forstå dette spoler vi tiden en anelse tilbage.

I 2018 beskrev Lars Edvinsson og tre andre migræneforskere på Forskerzonen, Videnskab.dk’s platform for forskeres egne artikler, hvordan sygdommen allerede blev omtalt i det antikke Grækenland.

Men først i 1940’erne blev forskningen bekendt med, at berøring af blodkarrene rundt om hjernen gav kraftige smerter.

Det var første skridt i forskningen, men langtfra den endegyldige.

I 1990’erne fandt forskerne så flere stoffer, heriblandt signalstoffet CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide), som viste sig at kunne udløse et migræneanfald hos et stort antal migrænepatienter.

Stoffet findes naturligt i kroppen, men når forskerne observerede forhøjede niveauet af CGRP hos migrænepatienterne, kunne de se, at det efter nogle timer udløste et migræneanfald.

I 1990’erne påviste forskere samtidig, at stoffet serotonin, der ofte forbindes med følelsen af lykke, kunne standse migræneanfald hos flere patienter.

Opdagelsen blev videreudviklet, og den første – og foretrukne – medicingruppe ’triptaner’ blev taget i brug tidligt i samme årti som akut behandling.

Det var imidlertid ikke en kur, man fandt i start 90’erne, men medicin, der kan bruges som smertelindrende.

Og netop forskning i antistoffer har vist sig muligvis at være nøglen til at udvikle helt ny migrænemedicin som profylakse (et medicinsk fagudtryk, der til daglig kaldes forebyggelse.)

\ Læs mere

Hjernen ændrer aktivitet før migræneanfald

Ny medicin rammer markedet

Der er i flere år ikke blevet udviklet ny medicin, hvorfor triptaner har været den medicin, der er blevet udskrevet.

Men tripaner virker ikke for alle patienter, og forskerne har derfor rettet opmærksomheden mod at hæmme det migræne-fremkaldende signalstof CGRP’s virke.

Den viden har ført til en ny form for migrænemedicin, der kom på det danske marked i 2018, og den nye form for migrænemedicin går ind og hæmmer signalstoffet CGRP’s evne til at skabe smerte.

»Antistoffer er molekyler, der meget specifikt kan binde til de proteiner, de er designet til at genkende. Derfor har de meget få bivirkninger, specielt eftersom de ikke nedbrydes i leveren, men udskilles af kroppen, i den form de kom ind,« skrev de tre forskere om deres resultater på Forskerzonen i artiklen ‘Sådan kan nyt middel forhindre migræneanfald‘.

Selve studiet er udgivet tidsskriftet Nature Reviews Neurology.

Stort fremskridt for migræneforsking

Selv kalder Lars Edvinsson den nye medicin et stort fremskridt indenfor behandlingen af migræne.

»Antistofferne er blevet testet verden over, og her har vi set, at de både hjælper på kvinder og mænd og i alle dele er verden, så det er bestemt et stort fremskridt, når det kommer til af afhjælpe migræne hos folk,« lyder det fra forskeren.

I 2018 bragte DR en artikel om migrænikeren Maria Heimann, der i fire år testede den nye migrænemedicin med stor succes, da hun ifølge artiklen gik fra 2-4 anfald om måneden til »maks to om året,« sagde hun til DR.dk.

Og ifølge Lars Edvinsson får han samme tilbagemeldinger, når han taler med migrænepatienter verden over.

»Det er fantastisk at være en del af noget, der forandrer folks liv. Forleden var jeg for eksempel ude at holde et foredrag blandt migrænepatienter i Sverige, og flere af dem sagde, at det havde forandret deres liv.«

Fortsætter udviklingen i medicin

Lars Edvinsson er imidlertid ikke den eneste, der ser store perspektiver i den nye forskning i CGRP.

I en artikel på Videnskab.dk fra 2018 forklarede daværende 76- årige neurolog og tidligere professor Jes Olesen, at CGRP vil drive migræneforskningen fremad. Han har ligeledes været med til at forske i antistoffer og CGRP.

»Jeg tror, at forskningen i CGRP og andre signalstoffer vil give migræneforskningen et stort skub fremad. Med migræne finder vi aldrig én behandling, der hjælper alle patienter. Vi skal have flere medicinske præparater,« forklarede Jes Olesen.

Han har siden 70’erne forsket i migræne og har tidligere været med til at trække sygdommen ud af psykiatrien.

Men hvorfor er den medicin så ikke tilgængelig for alle med kronisk migræne endnu?

»Blandt andet fordi den stadig er dyr,« lyder dommen fra Lars Edvinsson.

Sammen med sit forskerteam arbejder han videre med at udarbejde medicin, der kan hjælpe de patienter, hvor blandt andet CGRP antistof-behandling ikke virker.

\ Læs mere

Forskere finder gener for migræne

Vil klarlægge, hvorfor det rammer kvinder hårdest

Kampen mod en migrænefri verden er altså ikke slut endnu, og det næste skridt for Lars Edvinsson og forskerteamet bliver blandt andet at få en forståelse for, hvordan smertecenteret – altså det trigeminale ganglion – fungerer som tuner for smerte.

Derudover arbejder forskerne på at finde de brikker, der kan forklare, hvorfor så mange kvinder blive ramt af migræne.

Han forklarer, at de specifikt undersøger, hvordan særligt hormoner regulerer antistoffer alt efter køn og i forskellige faser af menstruationscyklusen, men nærmere kan han endnu ikke komme det.

Blus på forskningen

I Danmark kan vi bryste os af, at vi er stærke indenfor migræneforskningen, og et af de steder, der har været med til at lægge kimen for det, er Dansk Hovedpinecenter, som Faisal Muhammad Amin er tilknyttet.

Her har de ligeledes været med til at forske i ny migrænemedicin rettet mod CGRP-systemet, forklarer Faisal Muhammad Amin.

Dertil har hovedpinecenteret blandt andet arbejdet med at fremprovokere migræneanfald hos patienter, hvilket giver bedre mulighed for at teste og kortlægge sygdommen.

Ifølge Faisal Muhammad Amin forsker de i en række aspekter af migræne på Dansk Hovedpinecenter, herunder genetik, sygdomsmekanismer, sygdomsmarkere (blodprøver og skanninger).

»Aktuelt har professor Messoud Ashina i de seneste par år i Dansk Hovedpinecenter regi vist, at et nyt signalstof i kroppen kaldet PACAP på lige fod med CGRP kan udløse migræneanfald ved infusion hos migrænepatienter, men ikke hos personer der ikke lider af migræne,« siger Faisal Muhammad Amin, der ikke selv har været en del af studiet.

Resultaterne har på nuværende tidspunkt udmøntet sig i lægemiddelforsøg facilliteret af Lundbeck, hvor man undersøger stoffer, der kan hæmme signalstoffet PACAP og således forebygge migræne.

\ Læs mere

Fremprovokeres migræne via én fælles signalvej?

De kommende år bliver spændende

De kommende år vil vise, i hvilken grad den nye forskning i signalstoffer kan bruges til at dulme migræneanfald, påpeger forskeren.

Foruden at forske i de ovenstående beskæftiger Dansk Hovedpinecenter flere ph.d.-studerende, som arbejder med billeddannende metoder, der på sigt kan være med til at afdække, hvorfor man får migræne, og hvorvidt migræne kan identificeres i hjernen.

Dansk forskning er altså med helt fremme i bussen på migrænefronten, men forskningsbilledet er stadig fragmenteret, hvorfor forskerne arbejder på højtryk på at blive klogere på hjernen og forstå, hvorfor migræne opstår, så det vil være muligt at hjælpe de millioner af mennesker, der rundt i verden er er fanget af migrænens onde kløer.

\ Læs mere

Hvorfor får man hovedpine?