Lusket tandsygdom er næsten lige så normal som at få huller i tænderne

Små, fine kridhvide mælketænder falder ud, og frem vokser gullig-brune, skrøbelige tænder – til stor overraskelse for både barn og forældre.

I vores arbejde i undervisningsklinikken på Odontologisk Institut møder vi mange børn og unge, som søger hjælp til plettede eller gule tænder, der gør ondt og smuldrer.

De har tandlidelsen MIH (Molar Incisiv Hypomineralisering) – en lidelse, som er næsten lige så normal som at få huller i tænderne. Den rammer cirka hvert 3.-5. barn i Skandinavien og er en af de mest udbredte tandsygdomme.

I andre dele af den vestlige industrialiserede verden og i Europa er MIH også meget udbredt, viser studier, mens den er sjældnere forekommende i Afrika og Asien.

Det kan enten betyde, at der er ting i vores miljø, som fremprovokerer MIH, eller at man overser og ikke får registreret sygdommen så pålideligt andre steder. Måske er det en kombination af begge dele.

Hvad viser den nyeste internationale og nationale forskning? Og hvad kan man sammen med sin tandlæge gøre for at leve bedst muligt med tandsygdommen? Det dykker vi ned i her.

Hvad er MIH?

Emaljen er det yderste, tynde lag på vores tænder og er det hårdeste materiale i kroppen. Men når man lider af MIH, er der sket en forstyrrelse i udviklingen af tandens emalje, som gør, at den indeholder færre mineraler.

Den slags tænder ser derfor anderledes ud med hvide, gule eller brunlige pletter og kan lettere knække eller slides. Oftest bliver emaljen på 6-årstænderne og fortænderne ramt.

Typiske symptomer hos barnet kan være:

• det gør ondt at få børstet tænder, så barnet undviger tandbørstning
• kolde, varme ting/fødevarer giver isninger, eller smerter i tænderne

Tilstanden kan påvirke barnets trivsel og hverdag, da børnene ofte har kroniske smerter fra de ramte tænder.

Tænderne er, som følge af den bløde emalje, vanskeligere at renholde og i større risiko for caries (huller). Derfor er den rette tandpleje vigtig, men det kommer vi tilbage til. Først kigger vi på, hvad man ved om årsagen til denne emaljeforstyrrelse.

Hvorfor får man tænder, der smuldrer?

Langt de fleste tandsygdomme kan forebygges, men lige netop MIH kan man, med den viden vi har i dag, ikke forebygge.

Derfor kan man som forældre hverken gøre fra eller til for at undgå MIH, heller ikke med sund kost eller fokus på tandbørstning.

Tilstanden opstår tidligt i barnets liv, mens tænderne dannes nede i kæben, og før de er synlige i munden. Det vil typisk være fra omkring fødselstidspunktet til cirka 2-årsalderen.

Forskningen peger især på følgende, som årsager til tilstanden:

• Langvarige sygdomme hos barnet tidligt i livet, for eksempel feber, infektioner eller gentagne sygdomsperioder
• Langvarig brug af antibiotika
• Komplikationer under graviditet eller fødsel, for eksempel iltmangel eller for tidlig fødsel
• Miljøpåvirkninger, såsom luftforurening og mangel på eksempelvis D-vitamin kan påvirke kroppens evne til at danne stærk emalje
• En mulig genetisk sårbarhed, hvor nogle børn er mere følsomme end andre

Men det er vigtigt at forstå, at MIH opstår efter et samspil af flere faktorer – og man kan lige nu ikke finde én klar forklaring hos det enkelte barn eller hos moderen.

Hvad gør man som forælder?

Det er ekstremt vigtigt med grundig tandbørstning og brug af tandpasta med fluorid, da MIH som nævnt gør tanden markant mere sårbar for huller i tænderne.

Et tip er at bruge ’voksentandpasta’, fordi det indeholder mere fluor end tandpasta til børn. Men tal med jeres tandlæge om det først.

Herudover er det vigtigt at hjælpe barnet med at få en god relation til tandlægen. MIH-tænder bliver ved med at være MIH-tænder hele livet, og barnet kommer derfor til at gå oftere til tandlæge end normalt.

Det kan man gøre ved at besøget bliver en hyggelig oplevelse (det skal tandlægen nok hjælpe med), og tale positivt om, hvad tandlægen hjælper tænderne med: nemlig at blive klædt bedre på, så de ikke gør ondt eller går i stykker.

Det er også vigtigt at sige til sit barn, at det skal fortælle, hvis tanden gør ondt og hvor og hvordan.

Hvad gør tandlægen?

Tandlægen vurderer, hvor omfattende tilstanden er og placerer tænderne i henholdsvis mild, moderat og svær grad.

På den baggrund behandler de, og her er, hvad behandlingen typisk består i:

Kindtænder med mild grad af MIH får koncentreret fluoridgel på tænderne og/eller lakeret tænderne med gennemsigtig plastlak. Formålet er at holde tænderne fri for huller.

Kindtænder med moderat grad af MIH får midlertidige fyldninger. Da tanden er meget følsom, er der brug for bedøvelse.

Kindtænder med svær grad af MIH får i de fleste tilfælde fyldninger, og vil i yderste tilfælde få en såkaldt stålkrone på tanden. En stålkrone er en form for foliehætte, som beskytter tanden mod, at noget knækker af, mod huller i tanden og mod smerter fra tanden. I voksenalderen kan kindtænder med svær grad have gavn af en krone eller et porcelænsindlæg.

I nogle tilfælde kan tandlægen også foreslå, at tanden bliver trukket ud, hvis dens prognose på sigt er for dårlig. Det sker typisk i 8-10-årsalderen.

Formålet med den type behandling er at fremme 12-årstandens frembrud, så den kan tage 6-årstandens plads. Det skal dog besluttes med stor varsomhed, da man ikke kan være sikker på at 12-årstanden placerer sig hensigtsmæssigt nok.

Fortænder får typisk kun MIH af mild til moderat grad og behandles derfor ikke i første omgang.

Når barnet bliver lidt større, efterspørger det ofte en mere æstetisk behandling. En god æstetisk behandling hos et stort barn eller et ungt menneske vil typisk være eventuel blegning kombineret med en nyere behandlingstype, hvor man kan lade tyndtflydende plast infiltrere emaljen, så den udfylder den svage emalje.

Udfyldningen gør, at den behandlede tand på grund af ændring i lysets brydning vil synes mere hvid og ikke længere plettet.

Da denne type behandling alene er æstetisk, er det vigtigt at lytte til barnets behov – eller mangel på samme – så det er barnets behov, der afgør omfang og tidspunkt for eventuel behandling.

Hvordan kan vi komme de smuldrende tænder til livs?

For at forstå MIH bedre mangler vi flere og bedre undersøgelser. Vi har brug for flere store befolkningsstudier, hvor man følger børn over tid, så man kan se, hvor udbredt MIH er og hvilke behandlingsstrategier, der giver bedst behandlingsresultat.

Både i forhold til at få børnene til at trives bedre med deres MIH-tænder, men også at sikre, at de ikke skal gå så ofte til tandlægen - både på den korte og lange bane. Samtidig mangler vi viden om, hvorvidt nogle børn er genetisk mere sårbare end andre for MIH.

Endelig er der behov for mere præcise undersøgelser af miljøpåvirkninger som sygdom, medicin og forurening tidligt i livet.

De første studier er netop begyndt at kombinere viden om gener, miljø og befolkning – og først dér kan vi få en klarere forståelse af, hvorfor MIH opstår, og hvordan det kan forebygges.