Det kan ikke siges på en pæn måde:
Små børn er snottede.
Et studie, hvor børn blev testet for flere luftvejsvirus ugentligt i et helt år, viste, at børn under fem år bærer én eller flere virus halvdelen af tiden.
Et barn på 15 måneder vil typisk have 12–15 forkølelser om året, og 8 eller 9 af dem vil give symptomer, som for eksempel løbende næse.
Så hvis du som småbørnsforældre føler, at poderne er forkølede halvdelen af tiden, er det altså understøttet af forskningen.
Vores nye studie samler viden fra forskellige kilder for at forstå, hvordan små børns immunforsvar adskiller sig fra voksnes, hvorfor børn spreder smitte så effektivt, og hvad forældre kan gøre for at hjælpe.
Babyer og tumlinger møder en lang række infektionssygdomme for første gang, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at få symptomer, og dermed også mere tilbøjelige til at give smitten videre til andre.
Fremskynder en naturlig proces
Vi fandt, at vuggestue eller børnehave ofte fremskynder en naturlig proces med at opbygge immunitet, som ellers ville finde sted senere, når barnet starter i skole.
Endelig fremhævede vi vaccination som et centralt redskab til at reducere antallet af sygedage hos børn.
Det er værd at bemærke, at størstedelen af den forskning, vi har gennemgået, stammer fra studier gennemført, før COVID-19 dukkede op. Vi ved endnu ikke, om COVID tilføjer endnu en virus til denne blanding.
Børn har desuden omkring dobbelt så mange episoder med diarré og opkast om året som voksne (i gennemsnit to). Et barn under fem år i husstanden øger risikoen for at de voksne får diarré og opkast tre til fem gange.
Børn samler også flere forskellige virus og bakterier op, som kan give udslæt eller hudinfektioner.
Allerede ved 12‑månedersalderen har 70 procent af børn antistoffer mod de to virus (HHV‑6A og HHV‑6B), som forårsager de fleste tilfælde af tredagesfeber (er en mild, men meget smitsom virussygdom, som giver feber og udslæt).
Når børnene er fem år, har 65 procent af børn i Storbritannien antistoffer mod varicella‑zoster‑virus (skoldkopper). Kort sagt er 12 forkølelser, to runder med diarré og opkast samt én eller to sygdomsforløb med udslæt helt normalt i alderen 12–24 måneder, og det er uanset om barnet går i institution eller ej.
Institutionssygdomme
Forældre overdriver altså ikke, når de siger, at opstart i vuggestue eller børnehave fører til, at børn og spædbørn smitter hinanden mere, end de ville gøre til en børnefødselsdag eller i en mødre‑ og babygruppe.
Processen med at samle de bakterier og virus op, der giver forkølelse, maveonde og udslæt, accelererer ved institutionsstart og fortsætter i et til to år.
Der er dog en afvejning i forhold til sygdom senere i barndommen.
Studier har vist, at børn, som har gået i daginstitution, har færre infektioner, når de starter i skole, end børn der ikke har.
Idéen om, at institution ’tager sygdommene i opløbet’ før skolestart, har altså videnskabelig opbakning.
Om det er en fordel, kan dog afhænge af forældrenes holdning.
Konstant udfordret af nye infektioner
I nogle tilfælde er det en fordel at udskyde den første infektion, for eksempel ved RSV, som kan give bronkiolitis.
For andre infektioner ser det derimod ud til, at tidlig smitte eller vaccination (som ved varicella‑zoster‑virus, der giver skoldkopper) fører til mildere symptomer, end hvis infektionen først kommer senere i barndommen.
Vi mener, det er vigtigt, at arbejdsgiverne er klar over, at alle små børn bliver syge ofte, og at det er helt normalt.
Deres immunforsvar bliver konstant udfordret af nye infektioner, og de skal opbygge immunitet mod sygdomme, der ikke kan forebygges med vaccination.
Det er hverken et tegn på dårlig hygiejne i institutionen eller på pylrede forældre. Børn kan smitte både før og efter, de får symptomer, så det er ikke nok blot at holde syge børn hjemme for at stoppe smitten.
Aldrig været vigtigere end nu
Hvordan kan vi forbedre situationen for små børn, deres forældre og omsorgspersoner ud over bedre støtte fra arbejdsgiverne?
Vores forskning viser, at vaccination er noget af det mest effektive, vi kan gøre for at forebygge sygdom hos børn og mindske symptomernes sværhedsgrad.
Med store mæslingeudbrud i både USA og Storbritannien har det aldrig været vigtigere end nu at sikre, at små børn får deres anbefalede vaccinationer, såsom MMRV-vaccinen (en kombinationsvaccine, der beskytter mod mæslinger, fåresyge, røde hunde og skoldkopper, og som erstatter den tidligere MFR-vaccine ved at tilføje skoldkoppebeskyttelse).
Bliver kun bedre
Mellem 1. januar og 6. marts 2026 var 34 procent af mæslingetilfældene i England blandt børn i alderen ét til fire år (institutionsalderen). I sommeren 2025 var over 96 procent af mæslingetilfældene hos uvaccinerede personer.
På sigt kan vaccinationsprogrammerne måske endda tilrettelægges, så infektioner udskydes til den alder, hvor det er sikrest for barnet at få dem baseret på sandsynligheden for smitte i daginstitution.
Afslutningsvis vil vi gerne berolige forældrene med, at alder, bedre håndhygiejne og et mere modent immunforsvar betyder, at sygdomshyppigheden blandt institutionsbørn falder med omkring 50 procent for hvert år, de går i institution. Det bliver altså kun bedre.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
