Politik har forandret sig over de sidste 15 år. Det er blevet for de professionelle.
De såkaldt politik-professionelle.
Det er dem, der arbejder med politik i alt fra lobbyvirksomheder, politiske partier, tænketanke, interesseorganisationer og fagforeninger.
»Det er dem, der er ansat og arbejder med politik, men uden at være valgt,« siger Anne Binderkrantz, der er professor på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
I sin nye bog ‘Politik for professionelle’ har hun gennem en undersøgelse af omkring 2.000 politiske rådgivere, spindoktorer og kommunikationsrådgivere og andre, der arbejder tæt på magten, for første gang i dansk sammenhæng forsøgt at kortlægge, hvem de er. Og hvad de for eksempel stemmer på.
Her viser det sig, at Danmarksdemokraternes formand Inger Støjbergs idé om de fine saloner nok ikke er taget ud af den blå luft.
Politik-professionelle stemmer klart mere på Radikale Venstre og SF end befolkningen - langt mindre på Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
De har klart blødere holdninger til immigration og retspolitik og går klart mere op i klima.
Forskellene skyldes i grove træk, at politik-professionelle har lange uddannelser, mener Anne Binderkrantz og henviser til et studie, der finder sammenhæng mellem partifarve og uddannelse i forbindelse med værdipolitiske spørgsmål:
Før i tiden var det indkomsten, der afgjorde, hvor man satte sin stemme.
Nu er det værdipolitik: Forskning peger på, at højtuddannede generelt er mere liberale og globalt orienterede og har større åbenhed over for indvandring og kulturel mangfoldighed, fordi de omgås mennesker med samme værdier under deres uddannelse.
\ Hvem er de politik-professionelle?
Anne Binderkrantz finder en del karakteristika ved politik-professionelle, som er værd at hæfte sig ved.
Den første, der springer i øjnene, er uddannelse.
Politik-professionelle har i 85 procent af tilfældene en lang uddannelse - modsat omkring 15 procent af befolkningen.
Den hyppigste uddannelse er statskundskab. Derudover er journalistik og kommunikation meget populære. Det samme er jura, økonomi og andre samfundsfaglige uddannelser.
Efter deres lange uddannelse får de et job, hvor de arbejder med politisk kommunikation og interessevaretagelse.
Jobbet kunne være kommunikationsansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening, Novo Nordisk, Alternativet, Tænketanken Europa eller en kommune.
Jobtitlen kunne også være public affairs-rådgiver, politisk konsulent, kampagneleder, pressechef, chefkonsulent, interessevaretager, public affairs-manager eller sekretariatsmedarbejder.
Fælles for dem alle sammen er, at de ofte arbejder som lønmodtagere og har ret store netværk i det politiske liv.
Derudover er de typisk drevet af at være tæt på magten og en motivation til at ville ændre noget i samfundet, ifølge undersøgelsen. Og så fremhæver 84 procent, at deres indsigt i politiske processer er den vigtigste for deres job.
Kilde: Politik for professionelle.
Kortere uddannede vælgere orienterer sig nu mere mod nationale, indvandrerkritiske og tryghedssøgende værdier.
Men endnu vigtigere er, hvad forskellene betyder for demokratiet. Og her er der en stor udfordring, mener hun.
»Politik-professionelle kan være med til at trække i anden retning, end hvad deres medlemmer ønsker,« siger hun om ansatte i såvel politiske partier som interesseorganisationer.
Personlige holdninger slipper ud
Politik-professionelle har ikke samme magt som politikere til for eksempel at ændre lovgivning.
Deres magt er mere subtil, mener Anne Binderkrantz.
I de politiske partier og organisationer er de for eksempel med til at udarbejde politiske beslutningsgrundlag, analysere befolkningsgrupper og lave kampagner.
Her mener hun, at det er åbenlyst, at deres egne politiske agendaer fra tid til anden slipper ud.
| Her arbejder de politik-professionelle i undersøgelsen | Antal |
| Erhvervsorganisation | 288 |
| Fagforening | 369 |
| Institutionel organisation | 150 |
| Civilsamfundsorganisation | 210 |
| Parti | 236 |
| Virksomhed | 205 |
| Tænketank | 269 |
| Lobbyfirma | 342 |
Det er en illusion at tro, at de, der arbejder professionelt i organisationer, ikke påvirker organisationernes arbejde, skriver hun i bogen.
Det er for eksempel politiske rådgivere, der er til møderne, når ministeren ikke er der og udvælger de vigtige emner. Det er der en stor magt i, understreger hun.
På den måde er de med til at fremme den politik, de selv mener, er vigtig.
Borgerne er ikke repræsenteret
Den anden store demokratiske udfordring med skellet mellem dem, der har politik som deres arbejde, og befolkningen er manglende politisk repræsentation.
»Det er vigtigt i et demokrati, at borgerne har en følelse af, at det er deres demokrati og deres spørgsmål, som den politiske top interesserer sig for,« siger Anne Binderkrantz.
Men den følelse har mange af borgerne ikke lige nu, ifølge en undersøgelse af omkring 2.000 borgere i bogen. Hun giver eksempler fra undersøgelsen, hvor skellene er størst.
- 80 procent af befolkningen mener, at voldsforbrydelser skal straffes hårdere, end de bliver nu. Det mener kun omkring 30 procent af politik-professionelle.
- 50 procent af befolkningen mener, at indvandring truer vores kultur. Mod kun 20 procent af politik-professionelle.
- 42 procent af befolkningen mener ikke, at vores klimaindsats må gå ud over erhvervslivet. Mod 18 procent af politik-professionelle.
»Vi kan se, at der er borgere, som kigger på det politiske system og ikke føler sig repræsenteret,« siger Anne Binderkrantz.
»De siger: Det, der foregår over i de fine saloner, har ikke noget med mig at gøre.«
Det er med til at skabe en stor skepsis i befolkningen til politik-professionelle og deres indflydelse på politikere og beslutningstagere.
45 procent af de adspurgte i den undersøgelse mener, at det er et grundlæggende problem, at flere arbejder med at påvirke politik, som ikke er valgt.
Kun omkring 15 procent ser ikke et problem med det.
Omkring 80 procent af dem efterspørger desuden større åbenhed om påvirkning af politikere og indføring af regler for lobbyisme.
Politik foregår i lukkede klubber
Peter Aagaard forsker på Roskilde Universitet og er blevet præsenteret for flere af pointerne og tallene fra bogen.
Han er begejstret for det store arbejde med kortlægningen og er helt enig i, at der er sket et kæmpe skifte i politik over de sidste årtier.
»Politik er blevet meget komplekst. Det foregår mindre i det offentlige rum, men mere og mere i en lukket klub,« siger Peter Aagaard, der er lektor ved Institut for Samfund og Erhverv, til Videnskab.dk.
Han er dog ikke helt enig i, at vi kun ser et ryk mod venstre fra lobbyvirksomheder, interesseorganisationer og tænketanke på de værdipolitiske spørgsmål.
»Landbrugets lobbyhistorie kan ses som et godt eksempel på, at en lille, indflydelsesrig gruppe ganske længe kan holde sig ude af trit med det store befolkningsflertal,« siger han.
Derudover pointerer han, at der føres en hård udlændingepolitik, hvad de politik-professionelles magt trods alt ikke er tung nok til at kunne ændre på.
Politik er blevet kompleks
Skal vi så rulle tiden tilbage til de gode gamle dage og skabe bedre repræsentation?
Det mener ingen af de to forskere vil være en god ide.
For politik er blevet alt for kompleks til de gamle politiske modeller, og vi har desuden også brug for politik-professionelle.
»Der er også flere positive ting ved udviklingen,« siger Anne Binderkrantz.
Den åbenlyse er, at de politik-professionelle er virkelig gode til deres politiske arbejde. Det får deres arbejdsgiver og samfundet gavn af.
Ifølge befolkningsundersøgelsen fra Anne Binderkrantz' bog ville det dog være oplagt at kigge på at skabe mere åbenhed om politisk påvirkning og beslutninger, som befolkningen efterspørger.
Peter Aagaard foreslår derudover, at der skal arbejdes med at skabe bedre repræsentation.
Han foreslår, at man kunne lave en gade-lobbyist ligesom gadejurister og på den måde sørge for at skabe bedre repræsentation.
»Så kunne man gå ind fra gaden og få lov til at få rådgivning af politik-professionelle. Så kunne de på den måde give stemme til for eksempel en marginaliseret gruppe,« siger han.
\ Kilder
"Politik for professionelle", Aarhus Universitetsforlag (2026).
