Ti myter om migræne og hovedpiner

En halv million danskere lider af migræne, mens flere millioner kender til spændingshovedpine.

Smertesygdomme er ikke blot invaliderende og personligt belastende, de er behæftet med en lang række fordomme, der medfører social stigmatisering, så professor i hovedpinesygdomme og neurologisk smerte Rigmor Jensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Dansk Hovedpine Center ved Glostrup Hospital ser nærmere på ti af de mest hårdføre myter.

Myte 1: Migræne er bare en slem omgang hovedpine

Hovedpine er en fællesbetegnelse for smerter i hovedet, men kan enten være en selvstændig sygdom eller et symptom på anden lidelse, som kan have mere end 200 forskellige årsager. Kraniebrud, hjernerystelse, overforbrug af visse typer medicin, tandpine, mellemørebetændelse, tømmermænd, og influenza er blot nogle af dem.

Migræne er en primær hovedpine, en selvstændig sygdom, der som et af sine symptomer har tilbagevendende anfald med voldsom – ofte halvsidig – hovedpine. Andre symptomer omfatter kvalme, opkast, ubehag, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrelser m.m.

En voldsom og/eller vedvarende hovedpine kan også have andre, meget alvorlige årsager og hvis du er i tvivl, så opsøg din læge.

Myte 2: Migrænepatienter er perfektionistiske og neurotiske overklassekvinder

»Én ud af hver tiende dansker lider af migræne. Lidelsen rammer ligeligt i alle samfundslag, endda med tendens til større hyppighed hos de socialt dårligst stillede,« forklarer Rigmor Jensen.

Og mens 75 procent af patienterne er kvinder, betyder det stadigvæk, at ca. 125 000 mænd lider af migræne.

8 procent af alle børn har migræne, og sygdommen kan begynde så tidligt som i to-tre-års alderen.

»Der findes ingen dokumenteret forskel i personlighedsstruktur mellem personer med migræne og personer uden,« forklarer professor Rigmor Jensen.

»Maude fra Matador havde ikke migræne. Hun lagde sig bare i seng.«

Migræne er en biologisk sygdom i hjernen og har intet med neuroser at gøre. Den er arveligt betinget i kombination med en lang række interne og eksterne faktorer. Stress er blot én af mange ‘triggere’ til et migræneanfald, men ikke årsagen til migrænesygdommen.

Myte 3: Hvis du har meget ondt i hovedet, så prøv en migrænepille

Spændingshovedpiner og migræne er to helt forskellige ting. Hvis du er i tvivl om årsagen til din hovedpine, så opsøg dine læge, og find ud af hvad den skyldes.

»Spændingshovedpiner opstår som en kombination af muskelspændinger og overfølsomhed for visse typer smerte,« forklarer Rigmor Jensen.

»Migræne opstår, fordi blodkarrene på smertesiden af hovedet udvider sig. Migrænemedicin har derfor til opgave at få blodkarrene til at trække sig samme og har som en af sine bivirkninger – ved gentagne indtagelser – faktisk en hovedpine. En spændingshovedpine vil derfor blot blive værre med migrænemedicin.«

Myte 4: Almindelige håndkøbspiller mod hovedpine er uskadelige

»Du kan få hovedpine af for mange hovedpinepiller,« fortæller Rigmor Højland Jensen. Og forskerne ved Dansk Hovedpine Center har påvist, at MOH – medication overuse headache (hovedpiner fremkaldt af medicinoverforbrug) – er et meget stort problem.

»En fjerdedel af de patienter, vi ser, har medicinfremkaldt hovedpine. Hvis vi afgifter dem, så mindskes hovedpine-episoderne betydeligt. MOH er en stor udfordring både i Danmark og resten af verden og samtidig en tilstand, som vi potentielt set kan og bør forebygge.« Professor Rigmor Jensen peger på, at brugsanvisningen på for eksempel smertestillende piller og migrænemidler er mangelfuld. Mens der står anført, hvor mange du må tage om dagen, er der ingen oplysninger om, hvor mange du højst må tage om måneden.

Som migrænepatient risikerer du for eksempel at forgifte dig selv, hvis du tager anfaldsmedicin 10 dage eller mere på en måned.

Myte 5: Gentagne hovedpineanfald er ikke alvorlige. Det er jo bare ondt i hovedet

Hovedpine er en såkaldt usynlig sygdom, da omgivelserne, venner og kollegaer ikke kan se smerterne. »Folk med kraftige smerter gemmer sig ofte væk,« fortæller Rigmor Jensen. »Migrænepatienter tager for eksempel ikke på arbejde og sidder på kontoret med en spand ved siden af, som de kan kaste op i. De ligger derhjemme, mens anfaldet står på, og det signalerer svaghed. Når anfaldet er overstået, kan smertepatienten gå på job, se godt ud og have det fint, og derfor kan deres kollegaer have svært ved at acceptere, at patienten faktisk lider af en sygdom. Ingen kan se, at dagen før, eller måske kun et par timer forinden, lå patienten på badeværelset med voldsomme smerter og kastede op.«

Kun patientens nærmeste oplever, hvad smertesygdommen gør ved personen, men deres venner, kollegaer og samfundet i det hele taget, ser ikke anfaldene og har derfor svært ved at forstå dem. Men voldsomme og hyppige hovedpineanfald og smerter er direkte invaliderende. Patienterne mangler kræfter og overskud til at være sociale, trækker sig fra omverdenen, bliver isolerede og risikerer dermed at blive yderligere påvirket af deres sygdom.

Selv hvis smerterne kun er til stede tre dage om ugen, er det en stor belastning at skulle nå en hel uges gøremål på fire dage og ikke ane, hvornår det næste anfald melder sig. Frustrationer, usikkerhed, ængstelse og endda depression følger ofte i kølvandet på kroniske smertelidelser som for eksempel migræne.

»Hyppig migræne, det vil sige anfald én gang om ugen eller oftere, kronisk hovedpine og smertetilstande i det hele taget, påvirker livskvaliteten mere end for eksempel astma og diabetes,« fortsætter Rigmor Jensen.

Hun peger på, at mennesker, der lider af kroniske eller hyppige smerter derimod ikke oplever den samme medfølelse og forståelse som diabetikere, astmapatienter eller personer med benet i gips og på krykker.

Myte 6: Hovedpiner er bare en del af livet

Spændingshovedpiner rammer 2/3 af alle voksne mænd og over 80 procent af alle kvinder.

Ifølge WHO oplever 3.000 migrænepatienter et anfald for hver 1 mio. i befolkningen – det betyder at i dag, hvor du læser dette, finder 16.500 migræne anfald sted i Danmark. Samtidig har én ud af hver 20. voksne hovedpine hver dag eller næsten hver dag.

Mens alle oplever en eller anden form for hovedpine fra tid til anden – for eksempel tømmermænd, eller en almindelig spændingshovedpine – så er de kroniske, vedvarende hovedpiner ikke normen, og personen bør opsøge sin læge.

Myte 7: Migræne er en ny sygdom i den Vestlige, industrialiserede verden

Migræne findes jævnt fordelt i hele verden, bortset fra Japan og Kina hvor den optræder sjældnere

»Man har beskrevet migræne i litteraturen tilbage til papyrusskriftrullerne,« fortæller Rigmor Jensen.

»De gamle ægyptere beskrev sygdommen med hieroglyffer, det samme gjorde Antikkens grækere; selv Bibelen har en beskrivelse af migræne.«

»Vi skal lære, hvad der sker hos den enkelte patient,« fortsætter hun. »Sundhedsvidenskaben prøver også stadig at finde ud af, hvorfor folk får epilepsi eller andre periodiske neurologiske sygdomme, for eksempel periodiske lammelser og periodiske opkastninger. De seneste par år har set store fremskridt i forståelsen af cellemekanismerne på grund af et tæt samarbejde med basalforskerne, så forhåbentlig kan vi løse migrænens gåde om nogle år. «

Myte: 8 Migræne forsvinder ved overgangsalderen

Migræne aftager ofte efter overgangsalderen, men kan fortsat forekomme hos både ældre mænd og kvinder over 70 år. Der er dog en tendens til, at den migræne, der opstår i forbindelse med kvinders menstruation gradvist forsvinder ved overgangsalderen. Men der er ingen garantier.

Myte 9: Migræneanfald hænger sammen med, hvad patienten spiser

»Det er ikke bevist endnu,« fortæller Rigmor Jensen.

Migræneanfald opstår som resultat af en biokemisk cocktail i kroppen, men ingredienserne varierer fra person til person, og fra anfald til anfald. Så kosten kan højst være én blandt mange faktorer.

Hyppig migræne, det vil sige anfald én gang om ugen eller oftere, kronisk hovedpine og smertetilstande i det hele taget, påvirker livskvaliteten mere end for eksempel astma og diabetes

Professor Rigmor Jensen

Rygterne siger, at man ikke må spise chokolade, drikke rødvin m.m. så mange migrænepatienter læser sig frem til lister af fødevarer, de skal holde sig fra, uden nogen sinde at have prøvet, om de rent faktisk påvirker dem.

»Man skal da prøve sig systematisk frem,« lyder opfordringen fra Rigmor Jensen. »Du skal jo ikke undgå at spise chokolade hele dit liv, hvis du ikke ved, om det påvirker dig.«

Myte 10: Migræne rammer de mest intelligente mennesker

»Den holder altså heller ikke,« fortæller Rigmor Jensen.

»Vi ved, at sygdommen findes i alle befolkningsgrupper og på alle uddannelsesmæssige niveauer.«

Amerikanske studier viser faktisk en lidt modsat tendens, at socialt dårligt stillede samt svært overvægtige migrænepatienter får lidt flere anfald. Årsagen kan være livsstil og levevilkår eller forskellige stressfaktorer forbundet med den sociale stigmatisering af svært overvægtige mennesker.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet