Et stort antal æglæggende høns i USA er for nylig enten blevet slagtet eller er omkommet som følge af fugleinfluenza (H5N1).
»Det er ikke lykkedes dem at begrænse spredningen,« forklarer Gunnveig Grødeland, som er vaccineforsker og professor i immunologi ved Universitetet i Oslo.
Newsweek rapporterer, at mere end 20 millioner høns døde af fugleinfluenza i USA i slutningen af 2024, ifølge det amerikanske landbrugsministerium (USDA).
»Det tyder på, at virussen spreder sig mellem gårdene, og at smitten sandsynligvis vil eskalere,« siger Gunnveig Grødeland.
Til sammenligning er der omkring fire millioner æglæggende høns i hele Norge, ifølge rapporten 'Kjøttets tilstand'. I Danmark ligger tallet på cirka 4,5 millioner æglæggende høner ifølge Landbrug & Fødevarer.
Æg er blevet 25 procent dyrere i USA
USDA's oversigt viser, at fugleinfluenzavirussen er dukket op i mange flokke i løbet af begyndelsen af 2025.
Det høje smittetryk og tabet af æglæggende høns har ført til en markant stigning på æggeprisen i USA i de seneste måneder. Ifølge Newsweek var prisstigningen mere end 25 procent fra november til midten af januar.
Sagen bliver dækket bredt i de amerikanske medier, som avisen USA Today, der skriver, at priserne formentlig vil fortsætte med at stige.
\ Læs også
»Et alternativ er at udvikle vacciner, der stopper spredningen mellem fjerkræ,« siger Gunnveig Grødeland.
Indtil videre har denne virus ikke udviklet evnen til at sprede sig mellem mennesker, som for eksempel coronavirussen gjorde, og risikoen er lav for de fleste mennesker.
Men risikoen for en pandemi er stigende, som blandt andet det videnskabelige tidsskrift Nature beskriver.
Ud af de virusser, som forskere i øjeblikket følger, er fugleinfluenza én af de virusser, som har størst pandemi-potentiale. Mere om dét senere i artiklen.
Æggemangel kan stå i vejen for vaccineproduktionen
Manglen på æg kan have flere konsekvenser end tomme hylder i butikkerne. De virusser, der bruges til at lave influenzavacciner, kræver nemlig adgang til befrugtede hønseæg.
»Virussen dyrkes i hønseæg, hvorfra de høstes, dræbes og puttes i vaccinerne. Produktionen er derfor afhængig af et stort antal hønseæg,« forklarer Preben Aavitsland, professor og fungerende regionsdirektør ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, i en mail.
Hvis æggemanglen breder sig på verdensplan og bliver stor og alvorlig i en potentiel pandemisituation, kan det betyde et reduceret udbud af æg, som bruges til vaccineproduktion, siger Gunnveig Grødeland.
»Så risikerer vi, at der ikke kan laves nok vacciner, når der er brug for dem,« tilføjer hun.
»Det er en reel bekymring, men vi går ud fra, at producenterne har planer om at håndtere den,« skriver preben Aavitsland i sin mail.
Norge har sikret sig mange millioner vaccinedoser, i tilfælde af at fugleinfluenza bliver en menneskesygdom, ifølge den norske avis VG. To lægemiddelproducenter, GSK og Seqirus, er blevet tildelt vaccinekontrakterne.
»Det er vacciner, som skal produceres på samme måde som almindelige influenzavacciner, men de bruger den nye pandemiske influenzavirus, der muligvis er opstået,« skriver Preben Aavitsland.
Ikke alle vacciner bruger æg
Gunnveig Grødeland peger på, at der findes alternativer, som ikke er afhængige af befrugtede hønseæg, og at det kan have betydning i beredskabssammenhænge.
For eksempel er der ikke behov for at dyrke virus i æg til mRNA-vacciner som dem, der blev fremstillet under coronapandemien.
»Så snart der er godkendte og egnede influenzavacciner lavet med andre produktionsmetoder, kan de være relevante for Norges beredskabsaftaler,« skriver Preben Aavitsland og tilføjer:
»Producenterne konkurrerer om disse aftaler med nogle års mellemrum.«
Foreløbig har langt de fleste af os ingen grund til at bekymring,« siger Gunnveig Grødeland.
»Men myndighederne bør sikre, at vi har gode vaccineaftaler og beredskabsplaner.«
Fugleinfluenzaen har potentiale til at blive en pandemi
Det er meget sandsynligt, at fugleinfluenzavirssuen vil udvikle evnen til at smitte mellem mennesker, siger Gunnveig Grødeland.
Det kan den ikke dog endnu. Den anses stadig som en begrænset trussel mod befolkningen ifølge blandt andet de amerikanske sundhedsmyndigheder, American Centers for Disease Control and Prevention, CDC.
Der findes flere varianter af smitsom fugleinfluenza, men den mest overvågede og udbredte er H5N1. Varianter af denne virus er blevet overvåget siden slutningen af 1990'erne, men der er sket meget i de senere år.
»Det, som er relativt nyt, er, at vi har haft en massiv spredning i fugle og pattedyr de seneste år,« siger Gunnveig Grødeland.
Udbredt testning, men finder de alt?
Gunnveig Grødeland fortæller, at USA overvåger og tester grundigt for at afdække fugleinfluenza
»I store dele af verden testes der ikke meget, så det er meget muligt, at der er markant mere smitte andre steder.«
Med så meget smitte øger det også risikoen for, at visse virusvarianter får evnen til at smitte mennesker imellem,« forklarer Gunnveig Grødeland.
\ Læs også
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er omkring 1.000 mennesker allerede blevet smittet med virussen, men her er der tale om, at virussen blev overført fra fugle eller dyr til mennesker. Langt de fleste mennesker, der er blevet smittet, har været i tæt kontakt med inficerede dyr, for eksempel i produktionen.
Mange tusinde er formentlig blevet smittet, uden at det er blevet opdaget, viser antistofundersøgelser i Egypten, siger Gunnveig Grødeland.
»Virussen har allerede taget det store spring fra fugle til pattedyr ved mindst to separate anledninger.«
Køer, mink og sæler er smittet
Fugleinfluenza har inficeret nye pattedyr i flere omgange, blandt andet malkekøer i USA, mink, og sæler og søelefanter i Sydamerika.
Nye resultater fra USA peger på, at mennesker måske ikke bliver så syge af virussen, selvom tidligere resultater har vist høj dødelighed, siger Gunnveig Grødeland.
»Der er målt en dødelighed på omkring 50 procent hos mennesker, men den er i høj grad baseret på tilfælde i Asien.«
»De fik formentlig en stor dosis virus direkte ned i lungerne, hvilket kan forklare, hvorfor de blev alvorligt syge.«
\ Læs også
Til sammenligning havde forløberen til coronapandemien, SARS, en dødelighed på over 11 procent ifølge WHO – hvilket er langt, langt højere end den faktiske coronapandemi.
Det er meget svært at forudsige, hvordan en potentiel pandemisk virus vil udvikle sig, men flere fund tyder på, at fugleinfluenzavirussen kan være mildere, end tidligere dødelighed indikerer hos mennesker, ifølge Gunnveig Grødeland, som slutter med at sige:
»Det er selvsagt noget, vi ikke ved endnu, og der er meget ukendt her.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
