Jeg er naturbevaringsbiolog, der studerer nye infektionssygdomme, og når jeg bliver spurgt, hvad jeg tror, der vil blive skyld i den næste pandemi, siger jeg ofte, at vi allerede befinder os midt i én - den rammer bare rigtig mange arter meget hårdere end lige os.
Jeg taler selvfølgelig om den højpatogene stamme af aviær influenza H5N1 (HPAI H5N1), også kaldet fugleinfluenza, som har dræbt millionvis af fugle og et ukendt antal pattedyr, især i løbet af de seneste tre år.
H5N1-stammen blev første gang identificeret i 1997 hos tamgæs i Kina, og virussen blev hurtigt transmitteret fra fugl til menneske i Sydøstasien med en dødelighed på mellem 40 og 50 procent.
Min forskergruppe stødte på virussen, da den tog livet af en truet Owston's palm civet (en slags desmerdyr, red.) i et avlsprogram i Cuc Phuong Nationalpark Vietnam i 2005.
Hvordan disse dyr blev smittet med fugleinfluenza er aldrig blevet fastslået. De lever hovedsagelig af regnorme, så de var ikke blevet smittet af at spise sygt fjerkræ, som det ellers er tilfældet med mange tigre, der lever i fangeskab i regionen.
Dette fund fik os til at samle alle bekræftede indberetninger om dødelig infektion med fugleinfluenza for at vurdere, hvor stor en trussel, virussen potentielt kan udgøre for dyrelivet.
De første tegn
Men hvordan kom en nyopdaget virus hos fjerkræ i Kina til at true verdens biodiversitet?
Indtil december 2005 var de fleste bekræftede smittetilfælde begrænset til enkelte zoologiske haver og dyreinternater i Thailand og Cambodja.
Vores analyse fra 2006 viser, at næsten halvdelen (48 procent) af alle de forskellige fugleordener har en art, hvor der allerede på det tidspunkt var indberettet dødsfald som følge af fugleinfluenza. Disse 13 ordener udgjorde 84 procent af alle fuglearter.
For 20 år siden ræsonnerede vi, at de stammer af H5N1, der cirkulerer, sandsynligvis var højpatogene for alle fugleordener. Vi vidste også, at listen over smittede arter omfattede globalt truede arter, og at vigtige levesteder, som Vietnams Mekong-delta, lå tæt på rapporterede udbrud hos fjerkræbestande.
Skifter vært fra den ene art til den næste
Blandt pattedyr, som er kendt for at være modtagelige for fugleinfluenza, fandt vi i begyndelsen af 2000'erne blandt andet primater, gnavere, grise og kaniner.
Der var rapporter om, at store kødædere som bengalske tigre og træleoparder såvel som huskatte også var døde som følge af fugleinfluenza.
Vores studie fra 2006 afslørede, hvor let denne virus skifter vært fra den ene art til den næste. Studiet peger på, at virussen muligvis kunne sætte gang i en pandemi og dermed udgøre en trussel mod den globale biodiversitet.
Desværre viser det sig, at vores bekymringer holdt stik.
En omstrejfende sygdom
I dag, to årtier senere, dræber fugleinfluenza arter fra Arktis i nord til Antarktis i syd.
I de seneste par år har fugleinfluenza spredt sig hurtigt på tværs af Europa samt Nord- og Sydamerika, hvor virussen har slået millionvis af fjerkræ og en række fugle- og pattedyrs-arter ihjel.
Et nyligt studie konkluderede, at 26 lande har rapporteret om mindst 48 forskellige pattedyrs-arter, hvis medlemmer er døde af virussen siden 2020, hvor den seneste stigning i rapporterede smittetilfælde startede.
Også dyr i oceanerne står for skud. Siden 2020 er dyr af 13 forskellige vandpattedyrs-arter bukket under, blandt andet søløver, marsvin og delfiner, der ofte bliver ramt og dør i tusindvis i Sydamerika.
I dag ved vi desuden, at en lang række ådselsædere og rovpattedyr, der lever på land, også er modtagelige, blandt andet puma, los, sort bjørn, isbjørn, amerikansk sortbjørn og brune bjørne.
Storbritannien har mistet mere end 75 procent af bestanden af kjover (fugle i familien Stercorariidae, red.) samt et fald på 25 procent af bestanden af suler (havfugle, red.).
Et nyligt fald i bestanden af fuglearterne split-terne (35 procent) og fjord-terne (42 procent) er også i høj grad drevet af virussen.
Forskere har ikke formået at sekventere virussen fuldstændigt i alle berørte arter. Forskning og kontinuerlig overvågning kan give os et praj om, hvor tilpasningsdygtig virussen i sidste ende bliver, og om den kan hoppe til endnu flere arter.
Vi ved dog, at den allerede nu kan inficere mennesker - og at én eller flere genetiske mutationer kan gøre den mere smitsom.
Ved en skillevej
Mellem 1. januar 2003 og 21. december 2023 blev 882 tilfælde af smittetilfælde hos mennesker med H5N1-virus rapporteret i 23 lande, hvoraf 461 af tilfældene (52 procent) var dødelige.
Mere end halvdelen af de fatale tilfælde var i Vietnam, Kina, Cambodja og Laos. Fjerkræ-til-menneske-infektioner blev første gang registreret i Cambodja i december 2003.
Indtil 2014 blev der sporadisk indberettet nye tilfælde, og herefter var der ingen nye indtil 2023, hvor landet så 41 dødsfald blandt i alt 64 smittetilfælde. I 2014 blev den givne undertype af H5N1-virus for første gang identificeret i fjerkræ i Cambodja.
I begyndelsen af 2000'erne havde H5N1-virussen en høj dødelighed hos mennesker, og derfor er det foruroligende, at vi nu igen begynder at se mennesker dø efter kontakt med fjerkræ.
Kan hoppe fra dyr til mennesker
Det er ikke kun H5-undertyper af fugleinfluenza, der kan påvirke mennesker. H10N1-virussen, som oprindeligt blev isoleret hos vilde fugle i Sydkorea, er nu også blevet identificeret i prøver fra Kina og Mongoliet.
Nyere forskning peger på, at disse særlige virusundertyper muligvis kan hoppe fra dyr til mennesker, baseret på observationen af, at virussen var patogen i laboratoriemus og fritter.
Den første person, der blev inficeret med H10N5, døde i Kina 27. januar 2024, men denne patient led også af sæsonbestemt influenza (H3N2). Personen var blevet eksponeret for levende fjerkræ, som også testede positiv for H10N5.
Også medlemmer af udryddelsestruede arter er døde som følge af fugleinfluenza i de seneste tre år.
De første dødsfald som følge af virussen på fastlandet i Antarktis er netop blevet bekræftet hos kjove-fugle, hvilket belyser den stigende trussel mod pingvinkolonierne, hvis æg og unger kjoverne lever af, og flere humboldtpingviner er allerede bukket under for virussen i Chile.
Tilbage til rugekasserne
Men hvordan kan vi dæmme op for denne tsunami af H5N1 og andre fugleinfluenzaer? Gennem en total omstrukturering af fjerkræproduktionen verden over.
Ved at gøre fjerkræhold selvforsynende hvad angår æg og kyllinger, i stedet for at eksportere dem internationalt. Der skal sættes en stopper for tendensen med kæmpelandbrug, der opdrætter mere end en million fugle.
For at forhindre de værst tænkelige udfald som følge af denne virus, skal vi tilbage til dens metaforiske rugekasse: Den intensive fjerkræproduktion.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
