H5N1: Her er, hvad du skal vide om fugleinfluenzaen, der lige nu spreder sig

Lone Simonsen har en liste over virusser. I bunden er dem, hun er mindst bekymret for, udvikler sig til en egentlig pandemi blandt mennesker. I toppen er dem, hun holder et særligt vågent øje med.

Nogle gange rykkes der rundt på rækkefølgen, og for nylig tog én bestemt virus et ordentligt spring opad: H5N1.

»Vi har luret på den her virus siden 1997, siden et udbrud i Hongkong, hvor 18 blev syge, og en tredjedel døde,« fortæller Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af forskningscenteret PandemiX på Roskilde Universitet.

»Det er en højpatogen virus, defineret som at den er meget dødelig over for flerkræ, og vi har set, at den også er farlig for mennesker. Over de seneste 20-30 år har vi set, at halvdelen af mennesker fundet smittede med H5N1 er døde af det. Det er typisk unge mennesker, og det aldersmønster kan jeg ikke lide at se.«

H5N1 er en subtype af fugleinfluenza, og den smitsomme virus kan smitte effektivt mellem fugle, men den har aldrig vist sig at kunne smitte fra menneske til menneske eller pattedyr til pattedyr.

Men det billede er ved at ændre sig. En ny version af H5N1-virussen har de seneste år spredt sig med lynets hast blandt både fugle og pattedyr verden over, og den har slået millioner af fugle ihjel. Desuden ser man flere dødsfald blandt vilde dyr og udbrud blandt havpattedyr, katte og i pelsfarme og malkekvæg. Så nu er den rykket op i toppen af Lone Simonsens liste.

Har virussen lært at sprede sig internt blandt pattedyr? Er den kommet nærmere på at gøre det blandt mennesker? Og hvordan er vi stillet, hvis det sker?

Læs med, og få pandemi-professorens vurdering her.

Hvad er status?

»De seneste par år har den nye variant skabt en voldsom pandemi blandt fugle verden over.

Forskere har virkelig spidset ører de seneste år, fordi vi nu ser, at den også er begyndt at smitte pattedyr, og det har vi altså aldrig set før.

Flere hundrede søløver og sæler skyllede op på strandene i Sydamerika i begyndelsen af 2023, de var døde af H5N1. Og der er tegn på, at den har spredt sig fra dyr til dyr.

Man har også i 2024 fundet udbrud blandt malkekvægsbesætninger i ni stater i USA. Baseret på de få genomer, som er blevet studeret, ser det ud, som om der kun var en introduktion fra fugle, og resten af køerne er smittet af hinanden og har store koncentrationer af virus i mælken.

Og hvordan det lige er gået til, er det store spørgsmål. Enten har virusset smittet effektivt gennem luften, eller også har det noget 'mekanisk' at gøre med malkning.«

Fugleinfluenza bliver også overført fra fugle til mennesker, hvor farlig er den?

Der er registreret lidt flere end 850 H5N1-tilfælde blandt mennesker i løbet af de seneste 25 år, og lidt flere end halvdelen er døde, så den er formodentligt yderst dødelig.

Men dødeligheden er nok noget mindre, fordi der kan være en del med mildere H5N1-infektioner, som ikke er blevet testet og talt med.

Men selvom H5N1 skulle vise sig at være ti gange mindre dødelig, er den stadig slem.«

Det er især yngre mennesker, der er døde af H5N1. Hvorfor?

»Det er et mønster, vi har set før med influenza. Under den spanske syge (pandemien i 1918) døde især de yngre, og det, forstår vi nu, kan forklares med, hvilke influenza-smitte folk har været igennem i barndommen.

De ældre generationer havde haft virusser, der lignede den spanske syge, da de var små, og havde derfor større immunitet.

Den yngre befolkning gik ikke ind i 1918-pandemien med den beskyttelse, som de ældre havde fra deres barndomsoplevelse, og som førte til, at ældre slet ikke døde i 1918-pandemien Det samme, kan man tænke, kan gøre sig gældende for H5N1, hvis den skulle blive en pandemi en skønne dag.

Vi så det også i den mildere svine-influenza-pandemi i 2009. Her var det overvejende mennesker under 60 år, der døde. Dem over 60 havde haft influenzaer, der lignede, og var beskyttede. Denne gang kunne det bevises ved at finde beskyttende antistoffer i blodet hos de ældre, men ikke hos de yngre.«

Hvad bekymrer dig?

»Forskere har blandt andet holdt øje med H5N1, fordi den var højdødelig, men nogle har ment, at den aldrig kunne forårsage en pandemi blandt mennesker på grund af dens manglende evne til at smitte i de øvre luftveje.

Men så i 2011lykkedes det amerikanske og hollandske forskere at udvikle en variant af H5N1, der var luftbåren i en serie kontroversielle eksperimenter, hvor man 'trænede' H5N1 til at kunne sprede sig effektivt blandt mårkatte – altså pattedyr. I det ene studie ved at kombinere H5 med svineinfluenza-virusset H1N1pdm fra 2009-pandemien, som kunne sprede sig meget effektivt blandt mennesker.

Influenzaen skal lære at smitte receptorer i vores øvre luftveje, og det lykkedes forskerne. Hvis man kan gøre det i laboratoriet, er det måske bare et spørgsmål om tid, før det sker naturligt ude i naturen.

Nu ser vi alle mulige pattedyr, der dør af den, og evidens for spredning blandt pattedyr. Virussen har derved ændret sig og er kommet tættere på at smitte i pattedyr og dermed mennesker. Derfor er den røget højt op på min liste.

I efteråret 2022 skete der et H5N1-udbrud på en spansk minkfarm med 50.000 mink, der blev smittet af måger. Det gjorde mig også virkelig nervøs. Og i 2023 var det pelsdyrsfarme (ræv, mink, vaskebjørn) i Finland, der blev smittet i stor stil, igen muligvis med smitte fra pattedyr til pattedyr.

Lige nu er risikoen for mennesker meget lav. Det er primært dem, der er i nærheden af fugle, så lige nu kan den ikke smitte mellem mennesker.

Men sagen om de spanske mink viser, at den måske er ved at lære at smitte mellem pattedyr på de her pelsdyrsfarme.

Det er potentialet for den menneskelige pandemi, vi taler om her.«

Hvordan vil den sprede sig blandt mennesker?

»Fordi influenzas generationstid er så kort, vil en influenzapandemi gå kloden rundt på få måneder. COVID-19 havde lidt længere generationstid, nok fire dage i begyndelsen, og var nemmere at holde nede, mens vi ventede på vaccinen.

COVID-virusserne er superspredende. Det vil sige, at det kun er 10-20 procent af de smittede, som smitter de fleste videre. Derfor førte vores nedlukninger til meget effektiv kontrol med smitten. Men med influenza vil de fleste smitte omkring to til tre om dagen, og der er nok mere som at forsøge at bremse et godstog.

I den situation vil det være en hjælp at begrænse vores sociale liv igen og undgå offentlig transport og mange kontakter, men det bliver meget sværere. Den vil få COVID-19 til at se nem ud.

Heldigvis står vi bedre end før COVID-19, nu hvor vi har nye måder at lave effektive mRNA-vacciner for eksempel. Og det er værd at huske på, at den altså endnu ikke spreder sig effektivt blandt mennesker, og vi ved ikke, om den overhovedet kommer til at gøre det.

Men jeg synes, at det handler om rettidig omhu i forhold til, at vi skal have øje for, at vi både skal reagere på fugle-pandemien og truslen mod det vilde dyreliv, samtidig med at det har et potentiale for at blive et problem for menneskers sundhed, en pandemi.«

Hvad synes du, vi bør gøre på det her tidspunkt?

»Alle burde begynde at dele data lige så godt, som vi gjorde under corona-pandemien, hvor det blev helt almindeligt at dele viden hurtigt i offentlige databaser og arkiver. Så vi fik al den viden, vi havde, i spil, og mange forskere verden over var involverede i at analysere situationen uge for uge.

Forskere skal især have adgang til gen-sekvenserne fra alle de smittetilfælde, der er fundet, inklusive metadata (dato, art, geografi, sygdommens alvorlighed og så videre), så man kan forstå spredningen på kvægfarme og pelsfarme i stor detaljegrad. Så kan vi bedre vurdere risikoen, især om H5N1 er ved at udvikle de mutationer, der skal til for at blive i stand til at smitte i mennesker.

Forskere i USA kritiserer det amerikanske landbrugsministerium (USDA) for at være for langsomme og dele alt for lidt data om fugleinfluenza.

De mener, vi er blevet sat tilbage efter corona-pandemien, fordi landbrugssektoren ikke har den samme strategi i forhold til at dele data for dyr, som vi har, når det gælder pandemier blandt mennesker.

Det er ikke lige så meget i landbrugets interesse at finde ud af, hvad der foregår, fordi det kan have økonomiske konsekvenser for dyreavlerne og mælkesalg. En meget anderledes bekymring end den sundhedssektoren har for en pandemi blandt mennesker.«

Kan vi vaccinere mod H5N1?

»Det er faktisk en virus, der har været så meget på radaren i så mange år, at man har lavet en vaccine for cirka 20 år siden, og nogle lande har opbygget et lille lager. Flere varianter af vaccinen er allerede godkendt til menneskebrug. Men den skal også produceres.

Det er nemmere med en influenza-pandemi, fordi vi har erfaring med at lave influenza-vaccine siden 1950’erne. Helt anderledes end med COVID-19, hvor ingen coronavirus-vaccine fandtes, da pandemien begyndte. Så hvis det skulle ske, at H5N1 springer over til at kunne smitte blandt mennesker, findes der i princippet vacciner.

Disse vacciner er lavet på traditionel vis, men det kunne være interessant at få en H5-mRNA-vaccine godkendt; sådan en kan produceres hurtigt og i store mængder, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. mRNA-vacciner viste sig at være de mest effektive vacciner mod COVID-19.

Det vil også være nemmere at skifte komponenter, efterhånden som der kommer nye mutationer (læs mere om mRNA-vacciner her, red.).

Man kunne godt begynde at producere vacciner nu, men så skal man prioritere, for vi kan ikke lave det hele: Skal vi lave vacciner for sæson-influenza, som vi ved, vi får brug for, eller skal vi i stedet lave en potentiel fugleinfluenza-vaccine, som vi måske aldrig får brug for?

Det er svære valg, især fordi vi ikke kender fremtiden, det vil sige, om H5N1 kommer til at springe over i mennesker. Dilemmaet er lidt, hvornår vi skal begynde at se det som en reel trussel mod menneskeheden og ikke kun som en katastrofe for fugle og en trussel for vilde dyr.«

Lone Simonsen blev interviewet af Lea Pilsborg.

Lone Simonsen er leder af grundforskningscenteret 'PandemiX', som er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.