Mange tusinde søelefanter døde i forbindelse med et stort influenzaudbrud i Sydamerika sidste år.
Genetiske analyser peger på, at det er den højpatogene fugleinfluenzavirus H5N1, der er årsagen, så virussen har angiveligt udviklet evnen til at inficere pattedyr op til flere gange.
»Virussen har tilegnet sig evnen til at smitte mellem mink i Spanien i 2022,« fortæller Gunnveig Grødeland, som er epidemiolog og vaccineforsker ved Universitetet i Oslo.
Der blev slagtet mange tusinde mink efter udbruddet, og det lader til, at udbruddet blev bremset, siger Gunnveig Grødeland.
Ny H5N1-variant kan nu også smitte pattedyr
Men nu har en anden H5N1-variant også fået evnen til at smitte pattedyr ifølge et studie i tidsskriftet Nature Communications.
Virus-varianten spredte sig blandt havpattedyr Sydamerika, og forskerne anslår, at mere end 17.000 søelefanter efterfølgende døde.
\ Søelefant-unger, søløver, delfiner og oddere blev smittet
I det nye studie beskriver forskerne, at langt flere søelefant-unger døde for omkring et år siden i forhold til tidligere år. Dette udbrud er stadig i gang, siger Gunnveig Grødeland.
De syge søelefant-unger havde blandt andet problemer med at bevæge sig, tung vejrtrækning, skælven og rysten.
Forskerne sporer virussen via flere forskellige vandpattedyr, der både var smittet og spredte virussen.
Det er blandt andet søløver, delfiner og oddere, men søelefantkolonierne i Argentina blev hårdest ramt.
Forskerne skriver, at virussen viser tegn på at tilpasse sig pattedyrs, herunder menneskets, immunsystem på nye måder.
Flere hundrede mennesker verden over er blevet smittet af virussen fra fugle og andre dyr, men indtil videre har den ifølge Gunnveig Grødeland ikke smittet mellem mennesker.
Da virussen mindst to gange tidligere har været i stand til smitte mellem pattedyr, er der ifølge Gunnveig Grødeland stor sandsynlighed for, at det også sker igen.
Virusser, der tager springet fra dyr til mennesker, kan forårsage alvorlig sygdom. Hvis betingelserne er de rette, kan det skabe en pandemi.
Det er den mest sandsynlige forklaring på både corona-pandemien og den spanske syge i 1918, hvor fugleinfluenzavirussen H1N1 tog springet til mennesker og forårsagede influenzasygdom, der førte til mange millioner dødsfald.
Virussen muterer hele tiden
Verdens virusforskere har fulgt fugleinfluenzavirussen H5N1 i mange år.
Selvom virussen oprindeligt bæres af fugle, muterer den hele tiden. Det er på den måde, at der kan opstå en virus, som tager springet over til havpattedyr og formentlig også vil være i stand til at nå os mennesker, vurderer Gunnveig Grødeland.
»Det store spørgsmål er, hvad konsekvenserne bliver af sådan en smitte.«
Virussen kan måske blive mildere
Virussens egenskaber varierer. Direkte smitte fra fugle til mennesker har tidligere været meget dødelig, men i de seneste par år har der været tilfælde, der har været mildere, siger hun.
»Der er ingen måde, hvorpå vi på forhånd kan sige, hvad der vil ske.«
Men der er mange faktorer, der styrer, hvordan vi mennesker vil reagere på virussen, blandt andet hvordan den binder sig til menneskeceller, eller hvor godt den formerer sig i vores kroppe, siger Gunnveig Grødeland.
Tidligere immunforsvar mod anden influenza kan også spille en rolle.
\ Læs også
Myndighederne skal have en plan
Det nytter i hvert fald ikke at gå rundt og bekymre sig om denne slags virusser, siger Gunnveig Grødeland.
Alligevel mener hun, at det er meget vigtigt, at myndighederne tager det alvorligt for at planlægge en god håndtering.
Hun fortæller, at hun håber, der går lang tid, før virussen kommer, men at det bliver afgjort af tilfældige mutationer og udvikling af varianter.
»Den kan komme i morgen eller om 100 år, eller der kan igen komme en helt uventet virus.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
