RNA-coronavacciner: Kan vi stole på dem?

Gys! Det lyder nærmest som science fiction:

En kopi af et stykke arvemateriale fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge.

Men det er ikke fiktion. Det er en beskrivelse af de såkaldte RNA-vacciner, som netop er blevet nødgodkendt i Storbritannien og i skrivende stund også ser ud til at blive de første, Danmark kommer til at bruge mod coronavirussen.

RNA-vacciner har aldrig tidligere været i brug. De adskiller sig fra traditionelle vacciner, fordi de ikke indeholder levende eller svækket virus, men består af en kopi af den del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes messenger-RNA (mRNA).

Forskere fra medicinalvirksomhederne Moderna og Pfizer-BioNTech har i de seneste ti måneder lavet store kliniske forsøg, hvor RNA-vaccinerne har virket overraskende godt mod coronavirus.

Er det ikke farligt?

Men er det ikke lidt risikabelt at få sprøjtet genetisk materiale fra en fremmed organisme ind i kroppen?

»Jeg kan godt forstå, at nogle, som ikke har en videnskabelig baggrund, stejler og synes, at det lyder farligt,« siger Trine Sundebo Meldgaard, der er postdoc på DTU’s Institut for Sundhedsteknologi og for år tilbage selv arbejdede med RNA-vacciner.

»Men med den viden, jeg har, vurderer jeg, at RNA-vacciner er sikre, og jeg synes, det er fantastisk, hvis de får et gennembrud. Det er en rigtig god teknologi,« fortsætter forskeren, som har været med til at lave indledende forsøg med influenzavacciner baseret på mRNA for medicinalvirksomheden Glaxo-Smith-Kline.

\ Læs mere

Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål

Kroppen vaccinerer sig selv

Messenger-RNA, som de første coronavacciner består af, kan beskrives som en budbringer, der overleverer en slags opskrift – en genetisk kode – til kroppens celler. Opskriften fortæller, hvilke molekylære byggesten (proteiner) cellerne skal fremstille.

De to vacciner fra Moderna og Pfizer-BioNTech indeholder opskriften på et eller flere af coronavirussens såkaldte spikeproteiner.

Spikeproteinerne er dem, der på tegninger er afbilledet som pigge på coronavirussens overflade. De er vigtige, for virussen bruger dem til at trænge ind i kroppens celler, så vi bliver syge.

Når messenger-RNA fra coronavirussen sprøjtes ind i kroppen som en vaccine, får cellerne besked på at producere spikeproteiner magen til virussens.

Proteinerne bliver udskilt i blodet og optaget af celler i immunforsvaret, som går i gang med at lave antistoffer, så det er klar til at gå til angreb, hvis man bliver smittet med COVID-19. Kroppen vaccinerer altså på en måde sig selv.

Frygten er ubegrundet

Det lyder smart, men i kommentarspor på sociale medier kan man støde på skeptikere, som frygter, at RNA-vaccinerne kan skade eller ligefrem omprogrammere kroppens DNA.

Frygten er dog ubegrundet: Der er ingen risiko for, at RNA-vaccinerne kan omprogrammere os eller på nogen måde påvirke vores arvemasse, siger Camilla Foged, der er professor på København Universitets Institut for Farmaci.

»Det mRNA, man får sprøjtet ind, kan ikke integreres i genomet på nogen måde. Det forsvinder fra kroppen relativt hurtigt,« siger Camilla Foged, som selv forsker i og udvikler RNA-vacciner.

Ligesom alle andre lægemidler kan RNA-vaccinerne have bivirkninger, men myten om, at de kan gøre skade på vores DNA er total grundløs, understreger professoren.

For det første er RNA fra en fremmed organisme, i dette tilfælde en virus, ikke kompatibelt med menneskers DNA. For det andet kommer det slet ikke i kontakt med vores arvemasse:

• Messenger RNA, der sprøjtes ind i kroppen som en vaccine, kan ikke komme helt ind i cellekernerne, hvor vores DNA befinder sig. RNA’et bliver i den væske, der omgiver cellekernen – cytosol hedder væsken.
• Efter et stykke tid, hvor vaccinen har overleveret beskeden til cellerne om at producere de proteiner, man gerne vil have immunforsvaret til at danne antistoffer mod, forsvinder budbringeren ud af kroppen.

»Den vaccine, jeg arbejdede med, havde et turnover på cirka 8 uger, hvorefter vi ikke længere kunne detektere den i cellerne,« fortæller Trine Sundebo Meldgaard.

\ Læs mere

Kan gamle vacciner mod polio og tuberkulose bruges som våben mod ny coronavirus?

RNA-vacciner betragtes som meget sikre

RNA-vacciner er siden 1990’erne blevet testet mod en række sygdomme, men indtil videre er de aldrig nået så langt i de påkrævede kliniske forsøg, at de er blevet godkendt til brug i samfundet.

Årsagen til, at RNA-vaccinerne endnu ikke er godkendt, er ikke, at de er farlige. Tværtimod: I videnskabelige kredse bliver vaccinerne som udgangspunkt opfattet som nogle af de mest sikre, blandt andet fordi de forsvinder fra kroppen efter relativt kort tid.

Til forskel fra DNA, som består af små molekyler – såkaldte nukleotider – der som perler på en snor er bundet sammen i en lang kæde bestående af to strenge, er mRNA et enkeltstrenget molekyle.

Den enkeltstrengede struktur medfører, at mRNA hurtigt går i stykker, og der er derfor ingen risiko for, at molekylet bliver hængende i kroppen i lang tid, efter at det har afleveret sin opskrift til cellerne.

»I forhold til andre vacciner er jeg ikke udpræget bekymret for sikkerheden ved RNA-vaccineplatformen, fordi RNA er et ustabilt molekyle, der hurtigt bliver nedbrudt,« siger Troels Kasper Høyer Schelle, der forsker i virologi på Københavns Universitet.

RNA-vacciner er svære at arbejde med

Der er altså ikke grund til at frygte, at mRNA-molekylet bliver i kroppen, i lang tid efter at man er blevet vaccineret. Men det skrøbelige molekyle har andre ulemper, blandt andet at det nemt bliver ødelagt for eksempel ved temperaturpåvirkninger.

Derfor er det en udfordring at distribuere og opbevare RNA-vacciner: Pfizer-BioNTech’s vaccine, som netop er blevet godkendt i Storbritannien, skal eksempelvis opbevares ved -70 grader. Ellers går mRNA-molekylet i stykker.

RNA-vaccinerne er ekstremt besværlige at arbejde med, husker Trine Sundebo Meldgaard fra sit ph.d.-projekt, hvor hun sammenlignede virkningen af en RNA-vaccine med en proteinvaccine mod influenza.

»RNA-vaccinen gav et stærkere immunrespons, men den var så ustabil, at den skulle tages ud af fryseren og laves på dagen. Proteinvaccinerne kunne holde sig i månedsvis, når bare de blev opbevaret på køl ved 4 grader,« siger forskeren, som i dag arbejder med terapeutiske kræftvacciner.

\ Læs mere

Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre

RNA-vacciner er hurtige at fremstille

RNA-vaccinerne er til gengæld hurtigere at fremstille end mange andre vacciner, og professor Camilla Foged er ikke overrasket over, at Pfizer-BioNTech og Moderna ser ud til at vinde kapløbet om at komme først med en coronavaccine i Europa og USA.

»Jeg har hele tiden haft tiltro til, at RNA-vacciner har potentiale til at kunne blive udviklet ekstremt hurtigt med den teknologi, man har i dag,« siger Camilla Foged.

Allerede 42 dage efter at coronavirussens genom blev kortlagt i januar 2020, var Moderna som den første virksomhed klar til at teste deres RNA-coronavaccine i mennesker.

»Man har udviklet nanopartikler, som man bruger til at transportere messenger RNA’et ind i kroppens celler. Så man laver noget mRNA, indkapsler det i nanopartiklerne og tester, om det giver en immunrespons,« siger Camilla Foged.

Nanopartikler bliver brugt som transportmiddel i en del lægemidler. I RNA-vacciner er nanopartiklerne nødvendige, fordi mRNA er et stort og negativt ladet molekyle, der ikke på egen hånd kan trænge ind i cellerne.

»Der vil være bivirkninger«

Både nanopartiklerne og de mRNA-molekyler, de indeholder, kan potentielt give allergiske reaktioner, fordi de aktiverer immunforsvaret.

»Jeg ville godt selv turde tage en RNA-vaccine, men der vil være bivirkninger, ligesom der er med al medicin. Det kan ikke undgås. Spørgsmålet er, hvor alvorlige bivirkningerne er, og hvor ofte de dukker op,« siger Camilla Foged.

RNA-coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech kan give forskellige milde til moderate bivirkninger, der minder om dem, man normalt kan få, når man bliver vaccineret, viser virksomhedens forsøg.

For eksempel bliver 80 procent af dem, der får vaccinen, midlertidigt ømme omkring stikket, og 50 procent får hovedpine, fremgår det i dokumenter, virksomheden har sendt ud til den britiske befolkning og sundhedsprofessionelle i forbindelse med, at vaccinen er blevet nødgodkendt til brug i Storbritannien. Se listen over bivirkninger i boksen under artiklen.

Det vides endnu ikke, om der kan opstå andre bivirkninger, når vaccinen tages i brug i befolkningen.

»Det er et mirakel, at RNA-vaccinerne har virket over al forventning i de forsøg, virksomhederne har lavet, men det store spørgsmål er, hvor lang tid immuniteten holder, efter at man er blevet vaccineret, og så mangler der viden om, hvor sikre de er på lang sigt,« siger Camilla Foged og afslutter:

»Jeg tror, de er ret sikre, mere sikre end virusvaccinerne. Men det er en teknologi, der stadig er under udvikling, så der vil være mange muligheder for at optimere RNA-vaccinerne og arbejde videre på dem.«

\ Læs mere

RNA: Hvad er det?

\ Læs mere

I et tomt tårn knokler danske forskere for at lave en vaccine mod corona

\ Læs mere

Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen