Hvorfor får jeg bumser?
Bakterier + hudfedt + hormoner = virkelig dårlig cocktail for din hud.

Videnskab.dk's YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet guider dig til en bumsefri hud. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

Videnskab.dk's YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet guider dig til en bumsefri hud. (Video: Skønhedslaboratoriet / Videnskab.dk)

De fleste har prøvet det. De færreste har nydt det.

Bumser dukker for de flestes vedkommende op indimellem – men hvorfor gør de egentlig det?

Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet har i en ny video undersøgt, hvorfor vi får bumser og ikke mindst, hvordan vi slipper af med dem igen. Sidstnævnte kan du få svar på i videoen øverst i artiklen eller i artiklen 'Sådan bliver du bumsefri'.

Hvis du imidlertid ikke ved, hvorfor vi af og til er under bumse-angreb, kan det godt betale sig at læse videre her, før du kaster dig over løsningen.

Her dykker vi nemlig ned i bumsen og dens delikate skabelsesberetning.

Tre mekanismer giver bumser

Ifølge hudlæge Hans Lomholt ved Hudlægecenter Nord har forskerne endnu ikke fundet den fulde forklaring på, hvorfor vi får bumser.

Han peger dog på tre mekanismer, som formentlig i samspil får vores hud til at flippe ud:

Vidste du…

… at akne og bumser er det samme?

Akne er blot den lægelige term for bumser og bruges tit om slemmere bumseudbrud.

  1. Overproduktion af fedt: Huden danner naturligt fedt i porerne, som har til formål at trænge ud på hudoverfladen og holde den sund og smidig. Det lader dog til, at det mandlige kønshormon, testosteron, kan få huden til at producere for meget hudfedt. Derfor er teenagere – drenge såvel som piger – også ekstra udsatte, fordi mængden af testosteron stiger i puberteten.

  2. Tilstopning af hudens porer: Når porerne i huden producerer for meget fedt eller talg, som det kaldes i fagsprog, risikerer fedtet at blive ophobet inde i hudens porer, og så dannes der en såkaldt hudorm.

  3. Bakterier: Det tilstoppede hudfedt lader desværre til at være et særligt lækkert festmåltid for en bakterie, som naturligt lever i vores porer, og som altså får ekstra gunstige leveforhold, når porerne tilstoppes. Det er ikke os alle, der lever i harmoni med akne-bakterien ‘Cutibacterium acnes’, og derfor vil nogles immunsystem gå i gang med at lave en betændelsestilstand, der skal nedkæmpe den øgede mængde bakterie. Det er den betændelsestilstand, som bliver til en bums.

Mystisk, at vi reagerer på akne-bakterien

Faktisk er det lidt af et mysterium for forskerne, hvorfor nogle af os i det hele taget reagerer på akne-bakterien.

Den udgør nemlig en helt naturlig del af vores bakteriesammensætning, og derfor burde vi kunne leve med den uden problemer. Det er bare ikke tilfældet, fortæller professor Mogens Kilian:

»Jeg har en teori om, at det måske er en bakterie, som kommer et andet sted fra, og som har koloniseret mennesker på et tidspunkt, der ikke ligger særligt langt tilbage,« siger Mogens Kilian, som er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. 

»Der er måske tale om en ufuldstændig gensidig tilpasning, og måske er det derfor, vi stadig reagerer på den. Ellers lever vi jo i harmoni med de bakterier, som er i vores normalflora,« uddyber han.

Genetik spiller central rolle

Udover de tre delmekanismer ved forskerne, at genetikken spiller en afgørende rolle for, om du vinder eller taber i bumse-lotteriet.

Hvis begge dine forældre har haft svær akne i deres ungdom, er der desværre stor sandsynlighed for, at du har lidt eller kommer til at lide samme skæbne. Præcis hvorfor generne har så stor betydning, er dog stadig et mysterium.

»Nogle er måske disponerede til at være følsomme over for mandligt kønshormon, andre er måske mere disponerede til at lave mere talg, mens nogle er mere disponerede til at få tilstoppede talgkirtler. Det ved man ikke ned i detaljen,« siger Hans Lomholt, der sammen med Mogens Kilian har forsket i årsagerne til akne.

Stress giver bumser

Sådan kan vi faktisk fortsætte. Stress kan, ifølge Hans Lomholt, også få bumserne til at blomstre, men hvorfor det forholder sig sådan, ved forskerne heller ikke.

Derudover findes der kun begrænset viden om, hvordan kosten påvirker bumsebestanden. Nogle studier peger på, at hurtigt omsættelige kulhydrater kan spille en rolle, og derfor kan store mængder chips og cola måske have negativ betydning for din hud.

Det er dog endnu ikke særligt godt belyst, og derfor er det for tidligt at sætte to streger under den konklusion, fortæller Hans Lomholt.

Magre mælkeprodukter er også under mistanke

Derudover er magre mælkeprodukter såsom skummetmælk også mistænkt for at spille en rolle på grund af deres høje indhold af mælkeproteiner.

»I bund og grund er der ikke nogen, der ved hvorfor. Det eneste, man kan se er, at der er nogle studier, som tyder på, at magre mælkeprodukter kan forværre akne. Det er ikke noget, der er fantastisk godt vist, men der er noget, der peger i den retning,« siger Hans Lomholt.

Der er altså mange teorier i spil, når det handler om, hvorfor vi af og til belemres med bumser, men forskningen har endnu langt igen, hvis de fulde årsager skal kortlægges.

Imidlertid kan vi andre så gå og bande over, at den store forkromede løsning lader vente på sig. Forskerne har heldigvis et par råd, hvis du vil forebygge fremtidige bumseudbrud, og dem kan du læse mere om i artiklen 'Sådan bliver du bumsefri'.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.