Hvordan holder du dine nytårsforsætter? Få fire gode råd fra hjerneforskningen

Kan du mærke, at der er noget, der tynger dig her i januar?

De ugentlige løbeture, listen af bøger, der skal læses, og de gamle venskaber, der skal genstartes. Alle de ting, der skulle gøre dig til et bedre menneske i 2019.

Presset, åh presset, fra dine selvpålagte nytårsforsætter.

Ingen grund til panik! Videnskab.dk’s nyeste hjerne-podcast 'Brainstorm' har nemlig søgt råd hos hjerneforskningen til, hvordan vi bedst overholder vores nytårsforsæt.

Klinisk professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær og professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet Albert Gjedde giver dig her fire gode råd.

Råd 1: Del det med andre

»Det er jo meget individuelt, hvordan man har det med dem. De fleste holder man jo ikke,« understreger Troels Wesenberg Kjær, der selv har et nytårsforsæt om at løbe tre gange om ugen.

Men han peger alligevel på et par ting, der kan hjælpe én på vej.

Blandt andet skal man 'dele det med andre'.

Det kan virke, som om du lægger yderligere pres på dig selv ved at tale højt om de mål, du har sat dig for det nye år, men det kan faktisk være en stor hjælp.

»Man skal ikke gå alene med det, men dele det med andre, så de kan presse dig ved at spørge ind til 'hvordan det går med de løbeture',« fortæller professoren.

Råd 2: Få styr på belønningssystemet

Mens det kan være nok så nemt for andre at fortælle dig, at du da bare skal snøre skoene og komme ud at løbe, så vil din hjerne tit minde dig om, at det er besværligt.

»Det med at skulle løbe en tur er forbundet med meget besvær. Man skal klæde om, man skal have tid, man skal sikkert også i bad, når man kommer tilbage,« fortæller Troels Wesenberg Kjær.

Det handler derfor om at finde motivationen, og den finder man helt nede i krybdyrhjernen i sit belønningssystem.

»En helt central ting er krybdyrhjernen, der motiverer os. Vi har nogle områder dybt inde i hjernen, der motiverer os,« fortæller han og tilføjer:

»Find ud af, hvad der motiverer dig. Skal det være Netflix bagefter, eller skal det være de tre løbeture i sig selv. Så har du styr på motoren i din hjerne – nemlig belønningssystemet.«

Råd 3: Integrer det i din hverdag

Endnu en udfordring kan være, at du slet ikke har tid til at løbe. Arbejder du fra 8 til 22, kan det være svært at klemme en løbetur ind i løbet af dagen.

Det kan man dog løse ved at få sine mål integreret i de vaner og rutiner, man alligevel har i løbet af dagen, fortæller Troels Wesenberg Kjær:

»Hvis det er sådan, at de tre løbeture om ugen ikke kan lade sig gøre, men du er på en arbejdsplads, hvor du har en halv times frokostpause, og der er 16 etager, så løb op og ned ad trapperne et par gange i stedet for,« fortæller han.

Råd 4: Lav alvorlige nytårsforsæt

De sidste råd står Albert Gjedde for. Det er på trods af, at han forholder sig ret skeptisk til nytårsforsæt, som han kalder for 'en medieskabt ting'.

Men skal han give et råd, så er det, at man skal se bort fra det traditionelle i nytårsforsættet. Man skal ikke have et bare for at have et.

»Det allervigtigste er, at nytårsforsættet opleves som vigtigt, det skal ikke bare være en fortsættelse af en tåbelig tradition,« påpeger Albert Gjedde.

»Det skal have helt klare konsekvenser, som, vi kan se, er positive både for os selv og vores nærmeste. Det vil sige, at det skal have en vis grad af alvor,« tilføjer han.

Gør det krattede spor til en motorvej

Hvis man vil have et sidste motivationstip til sit nytårsforsæt, så kan det måske fås ved at lære lidt om, hvordan hjernen helt basalt fungerer.

For når du først har fået etableret en vane eller rutine, så bliver det også nemmere for dig at vedligeholde den.

»Forbindelser i hjernen kan ses som stier i meget forskellige grader. Det kan være et tyndt dyrespor, som man ser det i naturen, eller en bred motorvej,« forklarer Troels Wesenberg Kjær.

»Det, der sker, når man træner noget, er, at man får gået rigtig meget på den sti. Den bliver bred, og man får nærmest gjort den til en motorvej. Det er det, man kalder for automatisering.«

Det vil altså sige, at jo ofte du tager løbeturen, desto nemmere har du også ved at gentage den. Til sidst vil den altså, måske, blive en vane.