Hvor mange kalorier kan man forbrænde på en time?

Vores læser Gitte Møller har været en tur i træningscenteret.

Hun indstillede crosstraineren på niveau 9, der ifølge maskinens display giver hende en kalorieforbrænding på omkring 750 kilokalorier i timen.

Gitte skelede dog til manden ved siden af sig, som havde sat maskinen på niveau 43, hvilket ifølge displayet skulle give ham et kalorieforbrug på 1.900 per time.

Det fik Gitte til at klø sig i hovedbunden, og da hun kom hjem fra træning, skrev hun til os her på Videnskab.dk:

»Er det overhovedet muligt at forbrænde så mange kilokalorier på en time?«

600 kilokalorier i timen er realistisk

For at kunne besvare Gittes spørgsmål bedst muligt har vi taget fat i en mand, der ved noget om sagen.

Lars Nybo er professor og viceinstitutleder på Institut for Integreret Fysiologi på Københavns Universitet og forsker netop i træningsfysiologi.

Efter en gang hurtig hovedregning må forskeren konkludere, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at futte 1.900 kilokalorier af på en time.

»Langt de fleste mennesker kan forbrænde i omegnen af 600 kilokalorier i timen, mens supermotionisten kan forbrænde mellem 1.000 og 1.200 kilokalorier i timen. 1.900 kilokalorier virker meget højt,« siger Lars Nybo.

»Verdensrekord« i kalorieforbrænding

Selv for topatleter er 1.900 kilokalorier noget nær umuligt at forbrænde på en time.

Også selvom der findes præstationer, der nærmer sig.

Man kan som eksempel tage fat på den spanske cykelstjerne Miguel Indurains timerekord fra 1994. Her cyklede den femdobbelte Tour de France-vinder svimlende 55 kilometer på en time rundt i ring på en cykelbane.

Ifølge Lars Nybo trådte de veltrænede lårmuskler med omkring 500 watt, i hele den time som rekordforsøgt varede.

Efter lidt skriblerier på notesblokken kommer Lars Nybo frem til sit resultat:

Miguel Indurain forbrændte under sit timerekord-forsøg cirka 1.700 kilokalorier.

»Lad os for sjov skyld kalde det for verdensrekorden i kalorieforbrænding. Højere end det kommer vi nok ikke,« griner Lars Nybo.

Er manden i træningscenteret superman?

Der er altså formentlig noget galt med crosstraineren i Gittes træningscenter.

Det kan også være, at manden med de 1.900 forbrændte kilokalorier har en blå spandex-dragt, røde underbukser og rød kappe på under sit træningstøj. Ellers kan han ikke forbrænde så meget på en time.

Gitte bør til næste træning overveje at undersøge, om manden skifter tøj i træningscenterets omklædningsrum eller i en telefonboks.

Løb og cykling er bedst til kalorieforbrænding

Der er selvfølgelig forskel fra træningsform til træningsform, og nogle former for træning er bedre til at forbrænde kilokalorier end andre (se også boksen under artiklen).

Skal man tidsoptimere sin kalorieforbrænding, råder Lars Nybo til, at man kaster sig over sportsgrene som løb, cykling, langrend eller crosstraineren.

Årsagen er, at det er dem, som er bedst til at forbrænde kilokalorier i en fart.

»Typisk er det sådan, at man forbrænder mere, hvis man får aktiveret de store muskler i benene. Derfor forbrænder man almindeligvis også mere ved cykling og løb, end man eksempelvis gør ved svømning og kajakroning,« forklarer Lars Nybo.

Hurtigere løb = større forbrænding

Samtidig spiller intensiteten også en rolle for, hvor hurtigt kroppen kommer igennem lageret af kilokalorier.

Lunter man eksempelvis en tur på 10 kilometer med henholdsvis 10 kilometer i timen eller 12 kilometer i timen, vil den hurtigere løbetur forbrænde flere kilokalorier, da man for det første vil opleve større vindmodstand, og derfor skal bruge flere kræfter, selvom løbeturen varer kortere.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Derudover har kroppen også en efterforbrænding efter træningen, hvor den stadig forbruger kilokalorier. Den er også afhængig af intensiteten af træningen.

Vindmodstand og efterforbrænding kan på de to forskellige løbeture betyde en forskel på 10 procent i forholdet til forbruget af kilokalorier.

Mere afslappet træning giver større vægttab

Hurtige løbeture er dog ikke den rigtige løsning, hvis man gerne vil tabe sig i en fart, fortæller Lars Nybo.

De færreste mennesker kan nemlig tåle at løbe 10 kilometer for fuld kraft hver dag. Det vil give skader, langt hurtigere end kiloene rasler af.

I stedet kan man med fordel tænke i længere træning ved lavere intensitet.

»Gang er rigtig godt for vægttab, fordi man kan gøre det i så lang tid uden at risikere at blive skadet. Mennesker, der går for at tabe sig, taber sig også ofte, fordi de kan blive ved med at gøre det dag efter dag,« siger Lars Nybo.

Cykling også godt, fordi det ofte er muligt at cykle i længere tid, end man kan løbe.

Kalorieindtag spiller stor rolle

Kalorieforbrændingen er dog kun den ene side af sagen, hvis man ønsker at tabe sig.

Det andet er kalorieindtaget, og balancen mellem indtaget af kilokalorier og forbruget af kilokalorier afgør, om vægten går op eller ned.

Der skal være et kalorieunderskud i kroppen på i omegnen af 7.000 kilokalorier for at smide 1 kilo fedt, og i den sammenhæng er den bedste løsning måske ikke at forbrænde så meget som muligt så hurtigt som muligt.

»Problemet er, at forskellige mekanismer i kroppen spiller sammen. Det vil sige, at appetitten stiger, hvis man forbrænder mange kilokalorier hurtigt. Atleter har på den måde også mange gange nemmere ved at tabe sig, hvis de sætter deres træningsmængde ned, for så kan de meget bedre kontrollere, hvad de putter i munden,« forklarer Lars Nybo.

Tak for spørgsmålet

Vi takker Gitte for det gode spørgsmål og kvitterer med en af vores flotte Spørg Videnskaben-T-shirts, som hun kan have på til træning, næste gang hun hopper på crosstraineren.

Vi takker også Lars Nybo for at hjælpe os med et svar.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.