Løber din træning løbsk?

For langt de fleste, der tjekker ind i fitnesscentret og pruster på stepbænkene eller sveder på cyklerne, er træningen et sundt supplement til livet.

Måske er det endda et sjovt og afstressende indslag i en pakket hverdag med arbejde, børn, rengøring og oprydning.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at regelmæssig motion er sundt for både vores krop og sjæl og kan forlænge levetid og livskvalitet.

Kan noget, der er så godt, overhovedet blive et problem? Hvis ja, hvornår er nok nok?

For meget træning kan gå galt

Det ser faktisk ud til, at et sundt træningsengagement kan udvikle sig til en stærk passion, som så kan ende i besættelse eller afhængighed.

I en tidligere artikel her på Forskerzonen har jeg beskrevet, hvordan du kan teste, om du selv er ramt af træningsafhængighed. Samme test er også med i denne artikel. Men hvordan kommer træningsafhængighed konkret til udtryk?

Udvikler man træningsafhængighed, vil man hele tiden lægge en ekstra kilometer på løbeturen eller tage en dobbelt op på bike-holdet, fordi en enkelt time ikke føles som nok. Der opstår en evig jagt på muligheden for at klemme et ekstra træningspas ind om morgenen eller efter arbejde.

Familien vil begynde at brokke sig over, at man aldrig er hjemme og mentalt er fraværende. For den træningsafhængige er hele tiden i gang med at planlægge det næste ‘fix’.

Bliver den afhængige forhindret i sin træning på grund af en familiefødselsdag eller en knæskade, vil man kunne genkende sig selv i billedet af ‘løven i buret’, der går hvileløs og sulten rundt.

LÆS OGSÅ: Trænings-afhængige får abstinenser som alkoholikere

Eftersom hverken krop eller socialt netværk kan holde til, at træning bliver en fuldtidsbeskæftigelse, vil der med tiden opstå overbelastningsskader, stress-symptomer eller isolation.

For er man afhængig af træning, er der ikke længere tale om et sundt supplement til livet. Det er hele livet – koste, hvad det vil.

Kun en brøkdel bliver træningsafhængige

Skal man så være bekymret, hvis man er mere end almindeligt glad for træning? Nej, som udgangspunkt vil træning vedblive at være en sund passion – og for andre et nødvendigt onde. Det er kun en lille del, der udvikler et decideret træningsmisbrug.

Studier viser, at det drejer sig om 5-7 procent af dem, der eksempelvis dyrker fitness, løb, triathlon eller læser idræt. Nogle studier finder lidt færre, andre lidt flere. I et nyt dansk studie fandt vi, at 7,7 procent af dem, der kommer i de danske fitnesscentre, viser tegn på træningsafhængighed.

Et enkelt studie fra Ungarn har undersøgt forekomsten i befolkningen som sådan, og her var der kun tale om en halv procent.

Hvis man er bekymret, kan man teste sig selv i dette skema, som er udviklet til at måle symptomer på træningsafhængighed. Har man en samlet score på 24 eller højere, er der risiko for, at træningen styrer ens liv og på sigt kan føre til skader og nedbrud.

Spørgeskemaet kan også bruges til andre typer af afhængigheder, hvis man eksempelvis skifter ordet træning ud med ‘spil’, ‘internettet’ eller ‘sex’.

Det skal understreges, at træningsafhængighed i dag ikke opfattes som en decideret lidelse. Kun spilafhængighed (ludomani) er en velbeskrevet diagnose i det anerkendte amerikanske diagnosesystem.

Hvem er særligt i risiko for at blive træningsafhængige?

Studier har forsøgt at afdække, hvem der typisk ender i den overdrevne træningsadfærd. I en oversigtsartikel konkluderede mine kolleger og jeg, at man især skal være opmærksom, hvis man er meget konkurrenceorienteret, tvangspræget og perfektionistisk, da disse træk oftere ses hos idrætsfolk med træningsafhængighed.

Også spiseforstyrrelsestræk, som optagethed af krop og vægt, ses hyppigt hos træningsafhængige – også selvom der ikke er en decideret spiseforstyrrelse på spil.

I et nyt dansk studie fra 2020 viser jeg og mine kolleger desuden, at træningsafhængige typisk træner alene frem for med andre, og de vil oftere have et mål i sigte i form af en konkurrence.

Dog er årsagerne til, at en afhængighed af træning opstår, mangfoldige, og forskningen mangler at afdække betydningen af eksempelvis sociale medier og såkaldt selvmonitorering (f.eks. pulsure, gps-ure, apps m.v.).

Podcast: Porno, alkohol og træning: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige?

Et misbrug, som giver ‘likes’ frem for konflikt

Fordi træning – også hård træning – er en normal og socialt accepteret adfærd, kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår træningen tager karakter af en afhængighed.

For et par år siden brugte vi spørgeskemaet ovenfor i et studie blandt motionister i fitnesscentre. Vi så blandt andet, at spørgsmål 2, der drejer sig om konflikter, generelt fik en lav score af deltagerne.

Det kan skyldes, at konflikter sjældnere opstår, når personer overdriver træning, end når der er tale om anden afhængighedsskabende adfærd som pengespil, ekstrem brug af internettet eller misbrug af alkohol og nikotin.

Måske fordi træning i sig selv ses som noget positivt og imponerende, kan det være sværere at spotte, når det reelt udvikler sig til et misbrug.

Til gengæld blev der rapporteret om en høj grad af konflikter, hvis deltagerne havde en spiseforstyrrelse samtidig med den store mængde træning. I de tilfælde oplevede familien det som problematisk, at personen trænede for meget.

Det handler ikke om antallet af timer

Det er vanskeligt at sætte en grænse for, hvornår vi ikke længere ‘liker’ en træningsadfærd. Men der er nok en del, der indimellem har tænkt, at nu er det gået for vidt for naboen eller træningsmakkeren.

Problematisk adfærd kan sjældent måles i antal timer brugt på aktiviteten – er 20 timers træning om ugen eksempelvis for meget? Ja for nogle, men ikke for andre.

Det helt afgørende er, hvordan ens forhold er til aktiviteten: Fylder det hele dit liv? Kan du ikke styre det? Er nok aldrig nok? Så er det måske blevet for meget, uanset om vi taler om 10 eller 25 timer.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

LÆS OGSÅ: Doping giver usikre mænd selvtillid