Hvad gør jeg, hvis jeg bliver fanget i en lavine?

Lavinefaren er indimellem høj, og man hører relativt ofte om laviner i både Østrig, Bayern og Schweiz. De koster desværre en sjælden gang imellem skiløbere livet.

Mange danskere er på skiferie i denne tid, og her på redaktionen håber vi naturligvis ikke, at nogen af dem får brug for at vide, hvad man skal gøre, hvis man bliver fanget i en lavine.

Men for en sikkerheds skyld har vi alligevel valgt at benytte denne uges Spørg Videnskaben til at finde ud af, hvordan man øger sine chancer for at overleve, hvis man bliver begravet i snemasserne.

Vi har allieret os med to kølige lavineforskere, som også kan fortælle, hvordan man i det hele taget undgår laviner, hvilke tegn der skal få lavineklokkerne til at ringe, og hvordan laviner opstår.

Sådan opstår laviner

Lad os begynde med det sidste spørgsmål – hvordan lavinerne opstår.

Lavineforsker og lektor ved Montana State University Karl Birkeland fortæller, at sne, som ligger på jorden, er sammensat af forskellige lag. Lagdelingen i sneen opstår, fordi sneen kommer fra forskellige storme, og fordi sneen ændrer sig, når den rammer jorden, forklarer han.

»Når et stærkere snelag ligger oven på et svagere snelag, og der er tilstrækkelig belastning på sneen til, at det kan bryde det svage lag, så kan der opstå laviner.

Laviner forekommer på skråninger, som er stejle nok – det vil sige stejlere end 30 grader. Vægten af en person på sneen kan undertiden være nok til at tippe balancen og skabe en lavine,« forklarer Karl Birkeland, som også er direktør i USA's nationale lavinecenter.

Laviner kan altså opstå på enhver sneklædt skråning, som er stejlere end 30 grader, og som ikke er dækket af tæt skov, påpeger Karl Birkeland.

Trin 1: Se at komme væk

Så langt, så godt. Men hvad gør man så, hvis man har de rullende snemasser i hælene?

»De fleste mennesker, som bliver fanget i laviner, er på ski eller snescootere på stejle, åbne skråninger. Hvis en lavine starter, har man måske et sekund eller to til at komme ud til siden af skråningen,« forklarer Karl Birkeland.

Lavineforsker Frank Techel fra det schweiziske Institut for Sne- og Lavineforskning er enig, men han påpeger, at det kun sjældent lykkes folk at nå i sikkerhed, når en lavine kommer rullende mod dem.

»Det lykkes næsten aldrig at køre væk fra en lavine, fordi den bevæger sig meget hurtigt og er meget kraftfuld. Så det allervigtigste budskab er, at man skal undgå at komme i nærheden af steder med risiko for laviner,« forklarer Frank Techel, som selv arbejder med forudsigelse af lavinefare.

Trin 2: Fanget i sneen

Skulle det alligevel ske, at man bliver fanget af snemasserne, kan man højne sin chance for at overleve ved at prøve at holde sig i overfladen af snemasserne.

»Du kan prøve at slippe af med dit udstyr og lave svømmetag i et forsøg på at blive i overfladen af sneen. Når sneen stopper med at bevæge sig, kan du bruge én hånd til at forsøge at skabe et luftrum foran dig, og den anden hånd til at skubbe op mod overfladen af sneen. På dette tidspunkt vil sneen hurtigt blive hård omkring dig, og du vil være afhængig af, at andre redder dig,« siger Karl Birkeland.

Frank Techel mener, at det er vigtigt at forsøge at beskytte sine luftveje – munden og næsen – så de ikke bliver fyldt med sne.

»Man kan forsøge at beskytte luftvejene med en hånd eller en arm. Hvis man har en luftlomme foran sig, kan man måske trække vejret nogle få minutter. Hvis ikke man har en luftlomme, kan man ikke trække vejret, når man er dækket af sne. Efter få minutter falder overlevelsesraten markant,« forklarer Frank Techel.

Trin 3: Offeret skal graves fri

Frank Techel forklarer, at medmindre man er heldig at havne helt i toppen af snemasserne, er det umuligt at grave sig fri fra en lavine på egen hånd.

»Hvis man er fanget i en lavine, er det næsten helt umuligt at bevæge sig. Folk forestiller sig ofte, at sneen er løs, men i det øjeblik en lavine stopper, bliver sneen meget kompakt. Massefylden er ofte 300-400 kg per kubikmeter.«

»Hvis man er begravet en halv meter under sneen, har man nemt 100 kg sne over sig, og det er meget svært at bevæge sig. Det er derfor, du aldrig skal tage af sted alene. Hvis du bliver fanget af en lavine, er du afhængig af, at dine venner lynhurtigt kan grave dig fri,« forklarer Frank Techel.

Forskere: Tag et lavinekursus

Både Frank Techel og Karl Birkeland påpeger, at man bør tage et kursus i lavinesikkerhed, hvis man på skiferien vil køre offpiste – det vil sige stå på ski eller snowboard uden for de markerede løjper på skisportssteder.

»Enhver, som kører offpiste, bør uddanne sig selv og tage et kursus i lavinesikkerhed,« siger Frank Techel.

På et lavinekursus lærer du blandt andet om sikkerhedsudstyr, som kan øge dine chancer for at overleve, hvis en lavine pludselig kommer rullende mod dig. Et vigtigt element i sikkerhedsudstyret er eksempelvis en transceiver, som man bærer på sig, og som kan lokalisere lavineofre ved at sende og modtage radiobølger.

»Hvis man befinder sig i et lavineområde, bør man medbringe sikkerhedsudstyr. Ethvert medlem af gruppen skal have en lavine-transceiver, en skovl og en probe (en metalpind, som man kan bruge til at lokalisere lavineofret, red.). Udstyret betyder, at dine partnere kan finde dig, hvis du bliver begravet.«

»Flere og flere bruger også rygsække med lavine-airbags. De bliver pustet op, når man trækker i et håndtag, og det kan hjælpe dig til at blive i overfladen af lavinen,« forklarer Karl Birkeland.

Hvem har ansvar for sikkerheden?

Begge forskere påpeger dog, at det vigtigste er, at man undgår at komme i nærheden af områder med lavinefare.

Hvis man er på skiferie, kan man minimere sin risiko for at blive ramt af en lavine ved at holde sig på de afmærkede pister, påpeger Frank Techel. Her sørger skisportsstedet nemlig for at kontrollere lavinefaren, blandt andet ved at bruge sprængstoffer til at fjerne ustabil sne.

»Reglerne er grundlæggende set de samme alle steder i Europa, og det betyder, at så længe du er på en markeret og åben løjpe på et skisportssted, er skisportsstedet ansvarlig for din sikkerhed. Men så snart du bevæger dig ud på offpiste, er du selv ansvarlig for sin sikkerhed,« siger Frank Techel og tilføjer:

»I USA har de andre regler. Her er skisportsstedet ansvarlig for sikkerheden, så længe man er inden for skisportsstedets område. Her i Schweiz er du selv ansvarlig, så snart du bevæger dig uden for en afmærket løjpe. Men uanset, hvem der har ansvaret – og selvom man er på markerede løjper – så kan der stadig opstå laviner, og man bør altid have sikkerhedsudstyr med sig.«

Hvor mange dør i laviner?

Sidste år lavede Frank Techel et studie af dødsfald i lavineulykker i de europæiske alper – det vil sige i Østrig, Frankrig, Tyskland, Liechtenstein, Italien, Slovenien og Schweiz.

Undersøgelsen viste, at i de sidste 4 årtier er cirka 100 personer hvert år omkommet i lavineulykker i alperne.

»Indtil 1980’erne steg antallet af dødsfald i lavineulykker, men siden da er omfanget forblevet nogenlunde stabilt omkring gennemsnitligt 100 dødsfald om året. Stigningen begyndte at stoppe, da folk startede med at bruge transceivere, som kan lokalisere lavineofre,« siger Frank Techel og tilføjer:

»I de senere årtier er flere og flere skiløbere begyndt at stå offpiste, men vi ser alligevel ikke flere dødsfald. Det er der mange årsager til, men vi mener, at det har en indflydelse, at der findes mere lavineforebyggelse, lavinekurser, lavineprognoser og sikkerhedsudstyr.«

Det skal du være obs på ved lavinefare

Hvis du hører til de skiløbere eller snowboardere, som har hang til offpiste og uberørt pulversne, er der en række kendetegn ved lavinefarer, som du kan være opmærksom på.

»Hvis der er en masse nyfalden sne, ryger lavinefaren op. Eller hvis det blæser meget, og vinden puster sneen rundt, betyder det, at der vil være nogle steder, hvor meget sne bliver aflejret. Den aflejrede sne er ofte meget ustabil i de første dage efter blæsevejret,« forklarer Frank Techel.

Nyfalden sne og blæsevejr kan altså betyde, at lavinefaren ryger i vejret, og man bør også være opmærksom på temperaturerne på bjerget.

»Om foråret, når det bliver varmt og solrigt, kan varmen også betyde, at sneen bliver ustabil, og så ser vi de våde laviner,« siger Frank Techel.

Både Karl Birkeland og Frank Techel påpeger, at man altid bør orientere sig om dagens lavine-prognose, før man begiver sig afsted på ski.

Sådan laver man lavineprognoser

En lavineprognose forudsiger risikoen for laviner ved at koble vejrdata med observationer af sneen.

»Når man laver lavineprognoser bruger man mange forskellige datatyper – det afhænger lidt af, hvilket land man er i. I Schweiz er vi syv centre, som laver lavineprognoser, og der er altid tre centre på vagt. Vi benytter os af vejrmodeller og data og fra den nationale vejrtjeneste. Vi har også data fra 200 mennesker, som hver dag tager rundt i landet og laver observationer af sneen.«

»Så vi benytter os af informationer om snedækket og laviner og kombinerer det med vejrudsigter til at forudsige risikoen for laviner,« siger Frank Techel.

Tak - og god skiferie

Med disse ord vil vi sige tusind tak til de to forskere, Frank Techel og Karl Birkeland, som gav os et iskoldt overblik over, hvordan man undgår at ende sine dage i en lavine.

Og så vil vi ønske alle skiløbere, snowboardere, snescooterkørere, bjergbestigere, snesko-vandrere, langrendsløbere og andre snemænd og snekoner en rigtig god – og lavinesikker – vinterferie.

Skulle du under ferien undre dig over noget, så tøv endelig ikke med at sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på e-mailadressen sv@videnskab.dk.