Er skisporten i Alperne presset af klimaforandringer?

Det seneste snefald i Alperne er en kærkommen lettelse for både de ferierende og dem, der arbejder på skisportsstederne. Men hvorfor varede det så længe, før der kom en tilstrækkelig mængde sne, og er det noget, vi kan forvente vil ske fremover?

Skisportsstederne i Alperne har lige haft den værste jul i 25 år. Manglen på sne i efteråret og i december har betydet, at skiløberne har måtte tage til takke med isbelagte skibakker, hvor de normalt ville havde haft storartede forhold.

Mange skisportssteder er næsten totalt afhængige af snemaskiner, som kan producere kunstsne - og det er endda, hvis de er heldige. Enkelte skisportssteder har ligefrem måtte benytte helikoptere til at skaffe sne nok fra 'sne-miner'.

Sæsonen for skisport i Alperne startede lovende

Det startede ellers så lovende. I november 2015 var et lavtrykssystem under udvikling over det nordøstlige Europa, og det trak kold luft ind over Alperne, som bragte masser af sne og fantastiske forhold for skiløberne med sig.

Men som december nærmede sig, begyndte et område med højtryk at dominere, og sneforholdene styrtdykkede.

I et højtrykssystem bevæger tung luft sig ned mod Jorden. Det forhindrer skydannelse og mindsker mængden af nedbør. Alle, som var i Alperne lige før jul, kan berette om vidunderlige, klare, skyfrie dage (jeg blev endda solskoldet som bevis).

Højtrykssystemer i Europa er også forbundet med en atmosfærisk rotation, der går med uret, og det tvang varmere luft fra sydøst ind over området. Det var disse forhold, der herskede i det meste af december måned, hvilket resulterede i, at den tidlige sne begyndte at smelte, og at der ikke faldt ny sne. Det var umuligt at bruge kunstsne, da det kræver frostgrader.

Schweiz havde sågar den varmeste december, der nogensinde er blevet målt i landet.

Hvor ligger skylden?

Europas sne-elskere kan finde en umiddelbar årsag til disse forholde i verdens to største oceaner.

Først og fremmest Atlanterhavet. Forskellen mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island tvang hurtigere og kraftigere sydvestlige vinde i retning af Alperne, hvilket forårsagede højtryk i regionen.

Den Nordatlantiske Oscillation, NAO, er et indeks over fluktuationen i forskellen mellem højtrykket over Azorerne og lavtrykket over Island. Undersøgelser har bekræftet et invers forhold mellem NAO-indekset og sneforholdene i Europa. Oftest sørger kombinationen af et kraftigt lavtryk ved Island og et højtryk ved Azorerne om vinteren for, at luften blæser fra vest - direkte ind over Nordvesteuropa. Det giver et højt NAO-indeks - og en mild vinter i Europa.

Svækkes højtrykket over Azorerne og det islandske lavtryk, så vil vestenvinden også svækkes - og vi kan få kold luft fra Skandinavien og Rusland ind over os. Det giver et lavt NAO-indeks og en kold vinter.

Kraftig El Niño har effekt på vejret i Europa

I øjeblikket forekommer der en kraftig El Niño i Stillethavet.

Selvom man ikke har bekræftet en direkte forbindelse mellem El Niño og sne i Alperne, så ved man, at det har en effekt på klimaet i Europa gennem de såkaldte 'teleconnections' ('teleconnections' handler om at udforske de indbyrdes koblinger mellem fjerntliggende steder, red.), altså forholdet mellem atmosfæriske fænomener som ofte er adskilt af mange tusinde kilometer.

Set på den måde er det meget muligt, at det har suppleret til de anomalier - de undtagelser for reglen - vi har været vidner til i år. Jeg bruger termen 'anomalier' varsomt, da vi også sidste år oplevede et tilsvarende forsinket snefald. Dette års anomali er derfor slet ikke anomal.

Samlet var 2014 det varmeste år nogensinde målt i Europa, og 2015 kom på andenpladsen. Givet, at det tredje varmeste år, som nogensinde målt, også indtraf for ganske nylig (i 2007), lader det til, at observationerne bekræfter en evidens, der peger mod den globale opvarmning - og som kan sætte skræk i livet på alle Europas skientusiaster.

Tendenserne er ikke entydige

Men tendenserne er dog ikke entydige: I 2012-13 for eksempel oplevede vi tidligt en kæmpe mængde snefald, der varede hele sæsonen.

Akademiske undersøgelser har også fundet interessante, men forskellige, mønstre som 10 år lange variationer i Alpernes snefald siden 1860'erne, og et fald i længden af snesæsonen fra 1930'erne til 1990'erne, der ikke var forårsaget af, at sneen først faldt senere, men at den smeltede tidligere om foråret.

Så hvad kan vi vente os af fremtiden? Er det et midlertidigt udslag, eller et fingerpeg om, hvad vi fremover kan forvente mere af?

Ja, det er der ingen, der ved med sikkerhed. Det er svært at skulle forudsige, hvordan vejret bliver bare de næste par dage. Så vi kan ikke sige med sikkerhed, om det seneste forsinkede snefald er noget, der vil fortsætte fremover.

Klimaet har været under forandring i millioner af år

Man glemmer også ofte, at det klima vi oplever i dag, har været under forandring i millionvis af år. Så frygten for længerevarende forandringer, baseret på blot et par års data, skal ses i perspektiv.

Men hvis klimaet bliver ved med at blive varmere - som der er bred videnskabelig konsensus om - så bliver skisæsonen rent faktisk kortere eller forskudt, særligt i de skisportssteder, der ikke ligger så højt.

Hvordan ser det ud for de næste par uger? På kort sigt forventer man yderligere snefald, men som vi bevæger os længere ind i januar, viser varslingsmodellerne, at højttryksforholdene kan komme på et kort visit, før de optimale forhold atter vender tilbage om et par uger.

Mit råd må være, at du skal ud på pisten, mens du kan.

Matthew Blackett hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark