Find en snedækket indsø, brug en søgestang for at lokalisere overvandet, og forsyn dig af det dejlige drikkevand.
Viden om dette kan spare både tid og brændsel på vinterens skiferie i fjelde og bjerge. Samtidig får du rigeligt med friskt og godt drikkevand i stedet for smeltevand med smag af brændsel og kedel.
Denne bismag medfører, at de fleste drikker mindre, end de ellers ville have gjort.
Jannicke Høyem og Trond Augestad er universitetslektorer ved Norges idrætshøjskole og underviser i friluftsliv. Her deler de deres viden om vand, sne og fjeldene med videnskab.dk's læsere.
Pas på dehydrering
Kroppen har behov for en daglig tilførsel af to til tre liter væske, afhængig af fysisk aktivitet. Hvis du er fysisk aktiv, når det er koldt, kan kroppen have brug for mindst fem liter vand for at undgå væskemangel.
Dehydrering er formentligt noget, de fleste forbinder med varmegrader, men man kan også opleve det i bjergene i vinterkulden. Væsketabet skyldes dels fordampning fra huden og dels den store forskel i luftfugtighed mellem den kolde luft, som indåndes, og den varme luft, som man ånder ud.
Dehydrering kan igen medføre en højere risiko for frostskader og lavere funktionsniveau i form af koncentrationsproblemer, dårligere beslutningsevne og svækket fysisk kapacitet.
Jagten på overvandet
Når sneen lægger sig på isen på søer om vinteren, medfører vægten af sneen, at trykket på isen stiger. Hvis snelaget er så tykt, at vægten overskrider isens flydeevne, vil isen blive presset ned i vandet.
Resultatet er, at vandet trænger op gennem huller og sprækker i isen og lægger sig ovenpå isen. Dette fænomen kaldes for 'overvand'.
Sneen ovenpå isen vil trække vandet til sig, og der dannes overvand, som ligger mellem isens overflade og den sne, som dækker den. Så længe isen synker, og nyt vand kommer til, vil dette overvand ikke fryse.
Isoler vandhullet
Sneen danner desuden et isolerende lag mellem vandet og luften, således at vandet ikke fryser på trods af kuldegrader i luften. Derfor er det vigtigt at dække et vandhul til, hvis man skal bruge det i flere dage.
Man kan isolere det ved at lægge en sneblok over hullet og sørge for, at denne dækker godt.
Sneblokken bør være mindst ti til femten cm tyk, og eventuelle sprækker skal lukkes med løs sne.
Sneens vægt har betydning
Mængden af sne, som er nødvendig for at frembringe overvand, vil være afhængig af både sneens konsistens og temperaturen i luften. Tidligt på vinteren er sneen porøs og har en lav egenvægt, og på den tid er lufttemperaturen også ofte lavere end senere på vinteren.
Jannicke Høyem og Trond Augestad har erfaret, at vintersneen skal have en dybde på mellem 90 og 120 cm for at være tung nok og isolere godt nok til, at der kan dannes overfladevand mellem isen og sneen.
»Senere på vinteren, med tung forårssne og høje dagtemperaturer i luften, lader det til at mellem 30 og 50 cm sne er nok til at få godt drikkevand mellem isen og sneen,« siger de.
Spade og søgestang
Du skal bruge en spade og en søgestang. Hvis du ikke har dette med dig, kan du bruge en ski eller en skistav som søgestang og bagenden af skien som spade, men dette gør ofte arbejdet lidt vanskeligere.
Et isbor er med andre ord ikke nødvendigt for at komme ned til rent drikkevand, da du netop finder vandet på oversiden af isen.
Hvor skal man lede?
Den første forudsætning for at finde vand er, at du befinder dig ovenover islagt vand. Brug et kort og læs terrænet for at finde ud af, hvor du er. Hvis du ikke rammer overvand, kan du forsøge at stikke med søgestangen igen, bare lidt længere væk.
»Vi har erfaret, at afstanden mellem huller med og uden vand kan være så lille som to meter,« pointerer Jannicke og Trond.
Et kort kan give vigtig information
Snedybden er en væsentlig faktor for at finde vand. Man kan få meget information af at studere sit kort nøje.
Sneen vil blandt andet have en tendens til at samle sig på steder, hvor der er læ for vinden. Vinden transporterer sneen, men når den kommer til et område hvor vindhastigheden ikke er helt så høj, vil sneen falde ned og lægge sig på jorden.
Fremgangsmåde
Brug fingrene, når du arbejder med søgestangen, så du får en god fornemmelse af, hvad søgestangen støder på. Tag gerne tynde vanter på, for at beskytte fingrene mod kulden. Søgestangen skal stikkes lige ned mod isen, holdes lodret og ikke bøjes.
Brug ikke kræfter på at tvinge søgestangen ned, men bevæg den hellere lidt op og ned, så du kan lirke den nedad gennem sneen.
Når søgestangen rammer isen, venter du lidt, før du trækker den op igen med rolige bevægelser. Hvis der er overvand på isen under sneen, der hvor du søger, vil du mærke, at søgestangens spids 'klæber' en smule fast.
Det er fordi, den kolde spids på søgestangen rammer vandet og fryser fast.
Når du får søgestangen trukket op, vil du desuden se frossent vand, iskrystaller eller rim på spidsen af søgestangen.
Det er suget fra isen, som du kan mærke på søgestangen, når den rammer isen, samt rimet på enden af søgestangen, som er din indikation på, at du har fundet overfladevand under sneen.
Hvis du skal grave dybt, kan det betale sig at lave et hul, som er større i toppen end nede ved vandet, så du får bedre arbejdsforhold både mens du graver, og senere, når du skal hente vand. Eventuelt kan det også være aktuelt at bygge en trappe ned til vandhullet.
Brugen af vandhullet
Når vandhullet er gravet, er det bare med at nyde det gode, friske drikkevand. Lige så hurtigt man henter vandet op, vil vandhullet fyldes op igen fra de omkringliggende områder på isen.
Det kan være smart at bruge en lille gryde eller kop som øsekar for at få vandet op. Vær opmærksom på, at der ofte vil dannes et islag udenpå den gryde, du bruger som øsekar.
Det er praktisk at have vandflasker med store åbninger for lettere at kunne fylde flaskerne.
Afmærk vandhullet
Det er vigtigt at huske at markere vandhullet, både for at kunne finde hullet igen, når man skal bruge det, og for at undgå at falde i det ved et uheld. Til afmærkningen er søgestangen velegnet.
Husk at binde opbevaringsposen til søgestangen fast på toppen, for så bliver det meget lettere at se søgestangen, hvis sigtbarheden er dårlig.
Det kan også være en fordel at have reflekser på søgestangen, så den er lettere at se i mørket med lyset fra en lygte.
Andre vandkilder har større risiko
Traditionelt har dem, der søger efter friskt vand på vinterfjeldet, opsøgt floder og vandløb. Men folk skal færdes med forsigtighed i nærheden af vandløb, da isen der kan være usikker.
Man bør også lægge mærke til, at floddale kan være risikable om vinteren, både på grund af bratte skrænter, som kun kan aflæses i terrænet og ikke på kortet, og fordi bratte læsider i floddale kan udgøre en risiko for skiløberudløste sneskred.
En anden udfordring kan være søer, hvor vandet reguleres. De kan være farlige at gå ud på på grund af usikker is og mulige sprækkedannelser i isen som følge af aftapning. Her kan man opleve, at det er svært at finde overvand, fordi vandet i stedet for at blive presset op gennem isen fortløbende er blevet tappet ud, efterhånden som sneen har lagt sig.
Sne er ofte den almindeligste kilde til vand på vinterfjeldet. Det er tidskrævende at smelte sne nok til både mad og drikke. Desuden fylder en hel gryde sne ikke så meget, når det er smeltet til vand. Det vil som udgangspunkt være afhængigt af, hvor vandmættet sneen er, men af en given snemængde vil der normalt være omkring en tiendedel vand tilbage.
Ved smeltning af sne skal man konstant være opmærksom på at efterfylde med mere ren sne, efterhånden som sneen smelter. Samtidig skal man hele tiden passe på blusset for at undgå brandfarlige situationer.
Overvand kan give mindre oppakning og et bedre miljø
Når du ikke skal bruge blusset for at smelte sne, behøver du heller ikke så meget brændsel. Det betyder mindre oppakning at slæbe rundt på.
Desuden udsættes man så for færre afgasninger fra blusset, som kan være meget skadelige.
Begge dele bidrager således til at skåne både kroppen og det sårbare miljø i fjeldene.
God skiferie!
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
