Nordjyllands staldtage måtte sidste weekend give efter for snemasserne, og det fik tøvejret skylden for. Den skulle angiveligt få sneen til at blive tungere. Men kan det virkelig passe?
Mens vi venter på, at frøken tø endeligt skal få has på snemand frost, så kan vi jo passende søge videnskabens svar på, hvad der sker med sneens vægt, når den tør. Det vil Poul Agertoft i Odense i hvert fald gerne, og han spørger derfor:
»Hvorfor bliver den samme mængde sne tungere?«
Det korte svar er, at det gør den ikke! Der er gået kluddermor i mediernes omtale af sneen på tagene, for sne bliver ikke ‘fedet op’ af tøvejret. Sne vejer det samme uanset vejrforhold, men tøsne indeholder mere vand og fylder derfor mindre.
Hos Dansk Meteorologisk Institut (DMI) forklarer meteorolog Lone Seir Carstensen, at det i virkeligheden handler om et synsbedrag:
»Det er ikke fysisk rigtigt, at sne vejer mere i tøvejr. Til gengæld bliver vi snydt af, at snelaget er lige højt på taget, som for et par måneder siden. I virkeligheden bliver der bare mere og mere masse på de samme centimeter, fordi sneen ændrer massefylde, når den tør,« siger Lone Seir Carstensen.
Sneen falder sammen, når den tør, og oven på falder ny sne. Det er således ikke sneen, der stiger i vægt. Der bliver bare mere af den på den samme plads.
Sne virker som en svamp
Man kan så undre sig over, hvorfor vandet ikke bare løber væk, når det tør, og dermed mindsker sneens samlede vægt på tagene.
\ Fakta
Tøsne
Sne lige over smeltepunktet bliver til tøsne. Tøsne adskiller sig fra almindelig sne ved at indeholde mere vand.
Men det sker ikke, fordi sne har nogle af de samme egenskaber som en svamp. Tøsne kan optage og fastholde vand i sig, og derfor løber alt vandet ikke bare i tagrenden, så snart temperaturen krydser nulpunktet.
»Når sneen begynder at tø, er der selvfølgelig en del smeltevand, der løber bort, men en del bliver også tilbageholdt i sneen, fordi den er porøs og kan indeholde vand ligesom en svamp på køkkenbordet,« forklarer Andreas Peter Ahlstrøm, isforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Ny sne i Nordjylland før tag-kollaps
Det var således ikke, fordi sneen blev tungere, da det begyndte at tø, at vi så tag på tag kollapse i det nordjyske. Der blev bare mere af den.
Lone Seir Carstensen forklarer, at man i Nordjylland netop havde fået store mængder ny sne på tagene, da de bukkede under.
»Fra d. 18/2 2010 om morgen til den 21/2 2010 om morgen er der målt ca. 30 cm sne på målestationen Tylstrup i Nordjylland. Denne måling ligger i den høje ende af skalaen. Karup lå i samme periode på ca. 20 cm.«
Lone Seir Carstensen oplyser i øvrigt, at DMI også er blevet bombarderet med spørgsmål om, hvordan sne kan tage et par ekstra kilo på i tøvejr.
Vi takker for spørgsmål og svar, og så kan Poul midt i tøsne og sjap glæde sig over, at der er en videnskab.dk-t-shirt på vej til ham med posten.
Hvis du har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk. Du kan også gå på jagt i Spørg Videnskaben-arkivet.
Mere om snes massefylde
Sne bliver ikke tungere, når den tør, men den ændrer massefylde. Det forklarer meteorolog Lone Seir Carstensen med dette eksempel:
Der falder ti snefnug. De vejer tilsammen ét gram.
Vi lader som om, at de ti snefnug består af 100 vandmolekyler eller H2O’er (i virkeligheden består ét gram vand af ca. 6*1023/18 molekyler).
Nu bliver det tøvejr, og fem af de ti snefnug smelter. Resten bliver til smeltevand. Vi har nu 50 molekyler af sne og 50 molekyler af vand. Det samme antal molekyler, som vi startede med. De vejer også det samme, så vi har stadig ét gram H2O.
Da de ti snefnug landede på taget, dannede de et ti millimeter tykt snedække. Under tøvejret smelter dele af snekrystallerne, mens resterne af krystallerne falder sammen i et tættere mønster.
Så begynder det at fryse igen, men nu er de ti millimeter sne blevet til to millimeter sne og 0,5 millimeter vand (som fryser til is). Den samlede tykkelse er nu ca. 2,5 millimeter.
Det ene gram H2O blev altså efter tøvejret reduceret til fire gange tyndere lag end det oprindelige. Sagt med andre ord er vægten per volumen steget til omkring det fire-dobbelte. Massefylden er steget.
Eksemplet er et uddrag fra Lone Seir Carstensens artikel ‘Sneen tager ikke på i tøvejr‘ på dmi.dk
