Hvad er stress? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når man er stresset?

De fleste mennesker kan nok genkende følelsen af at være stresset i en eller anden grad.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 føler 25,1 procent af danskerne sig stressede. Den landsdækkende undersøgelse dækker over mere end 180.000 danskere.

Men hvad sker der egentlig i hjernen og kroppen under stress? Med andre ord: Hvad er stress?

De seneste par uger har Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm, set nærmere på stress i en serie af fire podcast-afsnit, hvoraf du kan lytte til første afsnit herover.

Her kommer en artikel om, hvad der egentlig sker i hjernen og kroppen under en kortvarig stress-situation. Artiklen er skrevet på baggrund af de fire podcast-afsnit.

Stort spektrum af symptomer

Stress er et ord, der sidder lidt løst på tungen hos mange mennesker, og det har tidligere været kritiseret som et misbrug af begrebet.

Man ‘stresser’ i hverdagssituationer, hvor man skal nå bussen, eller man føler sig ‘stresset’ over noget, man ikke lige kan overskue.

Det er dog ikke så mærkeligt, at stressen på den måde har inficeret vores ordforråd.

Stress er nemlig et begreb, der dækker over et stort spektrum af symptomer, og der findes mange signaler på stress (se de to faktabokse om signaler på stress).

Det fortæller Nanna Hurwitz Eller, overlæge på Bispebjerg Hospital og klinisk lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, i podcasten:

»Det, vi kalder stress, dækker over et stort spektrum af symptomer fra det, man kan kalde akut stress, hvor man får lidt hjertebanken, inden man skal et eller andet, til en mere kronisk tilstand, hvor man er påvirket af symptomer hele tiden,« forklarer hun.

»Fagfolk vil ikke bruge betegnelsen stress i daglig tale. Vi ville tale om at have en belastningsreaktion, når symptomerne er så udtalte, at man må sygemelde sig og ikke kan fungerer i det daglige,« tilføjer lektor Nanna Hurwitz Eller.

Kort stress er god stress

Man deler dog typisk stress op i to kategorier:

• Den kortvarige stress, der i nogle tilfælde bliver kaldt den gode stress, da den kan være ret nyttig.
• Og den langvarige stress, som er hård og ødelæggende for rigtig mange mennesker.

Den kortvarige stress kan være god, fordi den i mange tilfælde faktisk gør vores hjerne skarpere og hurtigere, og den aktiverer vores krop, så vi eksempelvis vågner af vækkeuret eller når bussen.

»Det kender vi fra, når vi får rakt armen ud og lige netop når at gribe et eller andet, eller når vi for eksempel lige når at finde de rigtige ord til eksamen,« siger Nanna Hurwitz Eller.

Det sker, fordi der sættes gang i en hel kædereaktion i hjernen, der i sidste ende producerer de tre stresshormoner adrenalin, noradrenalin og kortisol.

\ Læs mere

Stress: Forsøgspersoner fik det bedre efter ugentlige gåture med ‘barnlig’ forundring

En kædereaktion i hjernen

Men hvad sker der så i hjernen – skridt for skridt – når du sætter i løb efter bussen, og denne kædereaktion sættes i gang?

Først vil hjernen reagere på, at der sker noget nyt eller uforventet, og det kan den tolke som en trussel, forklarer Nanna Hurwitz Eller:

»Det vil ske i pandelapperne, hvor hjernen typisk ville opfange det og så vil tænke: ‘hov, hvad er det, og hvordan skal jeg forholde mig til det’,« siger hun.

Pandelapperne kaldes også frontallapperne, og de sidder – sjovt nok – oppe under panden.

• Når stressreaktionen kommer, sættes der gang i en kædereaktion, hvor pandelapperne sender signaler til hypothalamus, der findes i den nederste del af mellemhjernen.
• Hypothalamus prikker så til hypofysen, der sidder lige under den, og hypofysen sender herefter et signal hele vejen ned i maven til binyrerne, hvor binyrebarken sidder.
• Binyrebarken producerer kønshormoner østrogen og testosteron, men den producerer altså også ét af de tre stresshormoner, kortisol, som den sprøjter ud i kroppen i en helt fast rækkefølge.

Først vil adrenalin-produktionen finde sted, og det giver det her velkendte adrenalin-kick eller -boost i blodet. Efter 10 til 20 minutter vil kortisolen komme.

Hele kædereaktionen finder sted i det autonome nervesystem, hvilket betyder, at stressreaktionen udløses helt af sig selv – vi kan ikke selv styre det.

Så hvis du nogensinde tænker; ‘åh gud, hvorfor kan jeg ikke lade være med at være så stresset?’, er svaret faktisk, fordi det sker helt automatisk.

\ Læs mere

Stress og skam hænger tæt sammen – forstå hvorfor

Hvordan påvirker det kroppen, når det sker?

Det kan virke abstrakt med nogle signaler, der farer rundt i hjernen, eller nogle hormoner, der pumper rundt i blodet.

Så hvad sker der mere konkret inde i kroppen?

»Det kommer lidt an på, hvilken faktor, der stresser, men hvis vi forestiller os, at det er en løve på savannen, så stiger blodtrykket og pulsen lynhurtigt,« forklarer Nanna Hurwitz Eller.

»Der kommer fedtstoffer og sukker i blodet, og hjertet begynder at slå lidt kraftigere og lidt hurtigere,« tilføjer hun.

Når der kommer fedtstoffer og sukkerstoffer i blodet, bliver man pludseligt udstyret med noget energi, der skal brændes af, og her vil kroppen reagere ved at flygte eller kæmpe.

Reaktionen kalder stress-teoretikere også for ‘fight-or-flight-response’, og den vil også psykisk set vise sig ved, at man får et boost til hjernen, så den fungerer lidt hurtigere og er lidt skarpere.

\ Læs mere

Sig ‘pyt’ – og forebyg stress

Lidt viden om langvarig stress

Mens man ved meget om, hvad der sker i kroppen og hjernen under kortvarig stress, er der lidt flere spørgsmålstegn ved, hvad der sker under den langvarige stress.

»Som udgangspunkt tænker vi, at den langvarige stress er en gentagende forekomst af de mange små og korte stressepisoder, som så over tid bygger op,« fortæller Nanna Hurwitz Eller og tilføjer:

»Og det ser ud til, at det kan føre til en overaktivitet i binyrebarken med en stor produktion af kortisol.«

Den langvarige stress sætter sine spor og forandrer hjernen, når den står på, så hippocampus, der er et center for indlæring og hukommelse, bliver mindre, mens angst-centeret amygdala vokser.

»Folk kan godt tænke, at det lyder som en hjerneskade, men man skal tænke på, at hjernen hele tiden forandrer sig lidt,« understreger Nanna Hurwitz Eller.

\ Læs mere

Kan stress slå ihjel?

\ Læs mere

Hvordan reparerer jeg bedst min hjerne efter stress?