Aaargh! Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede?
Hjernepodcasten 'Brainstorm' gør dig klogere på, hvad der helt konkret sker i din hjerne og krop, når du rammes af kortvarig eller langvarig stress.

Lyt til første afsnit af en ny 'Brainstorm'-serie om stress og hjernen. Serien kommer til at bestå af tre episoder i alt. (Foto: Shutterstock)

Lyt til første afsnit af en ny 'Brainstorm'-serie om stress og hjernen. Serien kommer til at bestå af tre episoder i alt. (Foto: Shutterstock)

Svedige håndflader, svigtende hukommelse og en dundrende hjertebanken. 

Stress har ubehagelige effekter, og mange kender dem alt for godt. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 føler 25,1 procent af danskerne sig stressede.

Efter flere opfordringer fra lytterne tager Videnskab.dk's hjernepodcast ‘Brainstorm’ derfor nu hul på en hel serie om stress. 

Over fire episoder vil dine to værter Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen servere alt, hvad du bør vide om stress i hjernen. 

I første afsnit gennemgås den basale viden om, hvad der grundlæggende sker i kroppen og hjernen, når vi oplever en stressreaktion.  

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

LÆS OGSÅ: Kan stress slå ihjel?

To former for stress

Først og fremmest er det vigtigt, at man skelner mellem to former for stress: 

  • Den kortvarige stress, der i nogle tilfælde bliver kaldt den gode stress, da den kan være ret nyttig.
  • Og den langvarige stress, som er hård og ødelæggende for rigtig mange mennesker.

Det fortæller Nanna Hurwitz Eller, overlæge på Bispebjerg Hospital og klinisk lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, i podcasten:

»Det, vi kalder stress, dækker over et stort spektrum af symptomer fra det, man kan kalde akut stress, hvor man får lidt hjertebanken, inden man skal et eller andet, til en mere kronisk tilstand, hvor man er påvirket af symptomer hele tiden,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Mentaltræning forandrer hjernen og reducerer stress

Den langvarige stress ændrer hjernen

Den kortvarige stress kan være god, fordi den i mange tilfælde faktisk gør vores hjerne skarpere og hurtigere, og den aktiverer vores krop, så vi eksempelvis vågner af vækkeuret eller når bussen. 

»Det kender vi fra, når vi får rakt armen og ud og lige netop når at gribe et eller andet, eller når vi for eksempel lige når at finde de rigtige ord til eksamen,« siger Nanna Hurwitz Eller.

Det sker, fordi der sættes gang i en hel kædereaktion i hjernen, der i sidste ende producerer de tre stresshormoner adrenalin, noradrenalin og kortisol.

Den langvarige stress forandrer til gengæld hjernen, når den står på, så hippocampus, der er et center for indlæring og hukommelse, bliver mindre, mens angst-centeret amygdala vokser. 

Lyt til hele podcasten for at blive klogere på, hvilke områder i hjernen der helt konkret aktiveres, samt hvordan kroppen reagerer, når vi oplever kortvarig eller langvarig stress.

Det eneste, du skal gøre, er at klikke på afspilleren i toppen af artiklen og så ellers stresse af - god fornøjelse. 

LÆS OGSÅ: Sådan stresser du af

LÆS OGSÅ: Derfor bliver flere unge stressede

LÆS OGSÅ: Derfor bliver nogle lettere stressede end andre

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk