Det bliver kaldt en folkesygdom, og man taler om en stress-epidemi. Det moderne samfund er et stresset samfund.
Det hører vi igen og igen, og de nationale undersøgelser på området fortæller os også, at omkring hver fjerde dansker døjer med stress.
I andet afsnit af Brainstorms mini-serie om stress, spørger Jais Baggestrøm Koch, hvad det er, der gør os så stressede i dag?
Svaret giver Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Aarhus Universitetshospital. Han har forsket i og skrevet flere bøger om stress.
Har du ikke hørt første afsnit af mini-serien, kan du gøre det her:
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.
Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Store krav til os selv udløser stress
Det kan være svært at svare på, hvilke strukturer i samfundet i dag der har skabt en såkaldt stress-epidemi, da der faktisk ikke findes forskning i, hvad der stresser os.
En af de mest centrale stressudløsere ser dog ud til at være den voksende individualisering, som knytter sig til det moderne samfund, forklarer Bobby Zachariae i podcasten:
»Vi er mindre orienterede mod gruppen og fællesskabet og mere fokuserede på vores egne behov. Vi mister nogle af de ressourcer, der findes i at støtte hinanden,« siger han og uddyber:
»Vi stiller store krav til os selv, og det er noget af det, der også belaster studerende. Det ser ud til at være en af de vigtigste stressfaktorer, når man spørger studerende selv. Det er ikke kravene fra samfundet eller fra forældrene, men først og fremmest de krav, de stiller til dem selv.«
LÆS OGSÅ: Adfærdsforsker Jill Byrnit: Derfor får vi stress
»Jeg græd og læste videre«
En af dem, der har oplevet de ubehagelige effekter af stress, er Mathilde Elisa Vendelholt, der studerer forvaltning på Roskilde Universitet.
I podcasten står hun frem og fortæller om en stress, der senere udviklede sig til angst:
»Jeg kunne åbne en kursus- eller pensumbog og nærmest bare have lyst til at græde ned i den, og jeg har sikkert grædt ned i den og så bare læst den alligevel, fordi det skulle jeg jo,« fortæller hun.
»Jeg havde ikke nogen refleksion over, hvad der var acceptabel travlhed, eller hvad der var okay at udsætte mig selv for. Der var ingen refleksion over, hvor den grænse gik for mig selv,« tilføjer Mathilde Elisa Vendelholt.
Her finder du de tidligere afsnit af Brainstorms stress-serie:
Der udkommer fire afsnit i alt.
Du kan lytte til hele podcasten og høre mere om Mathilde Elisa Vendelholt erfaringer med stress.
Bobby Zachariae fortæller også om, hvad der kendetegner langvarig stress, og hvorfor stress kan udvikle sig til angst og depression.
LÆS OGSÅ: Derfor kan stress føre til depression
LÆS OGSÅ: Åndedrætsøvelser kan afhjælpe stress
LÆS OGSÅ: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk