Hvorfor bliver vi så stressede i det moderne samfund?
Et skrantende fællesskab og et større fokus på vores egne behov er afgørende for det moderne samfunds stress-epidemi, siger stress-professor i denne uges ‘Brainstorm’.
Stress samfundet hjernen

»Stress er grundlæggende et resultat af hjernens forsøg på at tilpasse sig de oplevede trusler eller krav og udfordringer, som vi møder i tilværelsen,« fortæller dansk professor i andet afsnit af Brainstorms mini-serie om stress. (Foto: Shutterstock)

»Stress er grundlæggende et resultat af hjernens forsøg på at tilpasse sig de oplevede trusler eller krav og udfordringer, som vi møder i tilværelsen,« fortæller dansk professor i andet afsnit af Brainstorms mini-serie om stress. (Foto: Shutterstock)

Det bliver kaldt en folkesygdom, og man taler om en stress-epidemi. Det moderne samfund er et stresset samfund. 

Det hører vi igen og igen, og de nationale undersøgelser på området fortæller os også, at omkring hver fjerde dansker døjer med stress.

I andet afsnit af Brainstorms mini-serie om stress, spørger Jais Baggestrøm Koch, hvad det er, der gør os så stressede i dag?

Svaret giver Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Aarhus Universitetshospital. Han har forsket i og skrevet flere bøger om stress.

Har du ikke hørt første afsnit af mini-serien, kan du gøre det her: 

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Store krav til os selv udløser stress

Det kan være svært at svare på, hvilke strukturer i samfundet i dag der har skabt en såkaldt stress-epidemi, da der faktisk ikke findes forskning i, hvad der stresser os. 

En af de mest centrale stressudløsere ser dog ud til at være den voksende individualisering, som knytter sig til det moderne samfund, forklarer Bobby Zachariae i podcasten:

»Vi er mindre orienterede mod gruppen og fællesskabet og mere fokuserede på vores egne behov. Vi mister nogle af de ressourcer, der findes i at støtte hinanden,« siger han og uddyber:

»Vi stiller store krav til os selv, og det er noget af det, der også belaster studerende. Det ser ud til at være en af de vigtigste stressfaktorer, når man spørger studerende selv. Det er ikke kravene fra samfundet eller fra forældrene, men først og fremmest de krav, de stiller til dem selv.«

LÆS OGSÅ: Adfærdsforsker Jill Byrnit: Derfor får vi stress

»Jeg græd og læste videre« 

En af dem, der har oplevet de ubehagelige effekter af stress, er Mathilde Elisa Vendelholt, der studerer forvaltning på Roskilde Universitet.

I podcasten står hun frem og fortæller om en stress, der senere udviklede sig til angst:

»Jeg kunne åbne en kursus- eller pensumbog og nærmest bare have lyst til at græde ned i den, og jeg har sikkert grædt ned i den og så bare læst den alligevel, fordi det skulle jeg jo,« fortæller hun. 

»Jeg havde ikke nogen refleksion over, hvad der var acceptabel travlhed, eller hvad der var okay at udsætte mig selv for. Der var ingen refleksion over, hvor den grænse gik for mig selv,« tilføjer Mathilde Elisa Vendelholt.

Brainstorms stress-serie

Her finder du de tidligere afsnit af Brainstorms stress-serie:

Der udkommer fire afsnit i alt.

Du kan lytte til hele podcasten og høre mere om Mathilde Elisa Vendelholt erfaringer med stress. 

Bobby Zachariae fortæller også om, hvad der kendetegner langvarig stress, og hvorfor stress kan udvikle sig til angst og depression. 

LÆS OGSÅ: Derfor kan stress føre til depression

LÆS OGSÅ: Åndedrætsøvelser kan afhjælpe stress

LÆS OGSÅ: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk