Sådan undgår du stress på jobbet
Én ting slår altid medicinsk behandling: Forebyggelse!
sådan undgår håndterer tackler man stress på arbejdet jobbet

Hvordan forebygger man selv arbejdsrelateret stress? Hvad kan chefen gøre? Og er der nogle, som er særligt udsatte for at blive syge med langvarig stress? Få svarene i denne episode af 'Brainstorm'. (Foto: Shutterstock)

Få nok søvn, spis sundt, og dyrk motion.

Sådan lyder tre klassiske råd typisk, hvad enten det gælder vægttab, øget overskud i hverdagen eller stresshåndteringen.

Men hvilke mere konkrete råd om forebyggelse af stress gemmer forskningen på?

Anders Raastrup Kristensen, der forsker i arbejdsvaner og work-life-balance, kommer i denne uges afsnit af Brainstorm med tre råd til, hvordan man forebygger langvarig stress.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Sæt grænser, og arbejd uforstyrret

Første råd handler om at håndtere produktiviteten. Sæt tydelige grænser for, hvor og hvornår du arbejder.

»Mange af os har et arbejdsliv i dag, hvor vores produktivitet ikke længere er indespærret i for eksempel en fabrik. Vi er ikke længere kun produktive på vores kontorplads, eller når vi holder møde. Vi kan være produktive alle steder og hele tiden,« lyder det fra Anders Raastrup Kristensen, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School.

Det kan være stressforebyggende at arbejde i tidsbegrænsede, uforstyrrede perioder, og Anders Raastrup Kristensens andet råd er derfor at afprøve 'pomodoro-metoden'.

Pomodoro betyder tomat, og metoden, som er opfundet af italieneren Francesco Cirillo, er opkaldt efter hans tomatformede æggeur. Bliv klogere på, hvad metoden går ud på, i podcasten.

Tredje råd handler om længden på møder. Hvorfor afsætter man automatisk altid en hel eller halv time til et møde? Lyt med i podcasten og hør, hvad Anders Raastrup Kristensen har at sige om mødetider.

LÆS OGSÅ: »Drop møderne og få lavet noget«

Brainstorms stress-serie

Her finder du de tidligere afsnit af Brainstorms miniserie om stress:

Der udkommer fire afsnit i alt.

Gode råd til cheferne 

Forskningen i arbejdsrelateret stress har bevæget sig fra at handle om, hvad individet kan gøre for at forebygge stress, til også at handle om, hvad arbejdspladsen og dermed cheferne kan gøre.

Tanja Kirkegaard, adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, giver i podcasten sine tre råd til, hvad arbejdsgiverne kan gøre for at forebygge stress hos deres medarbejdere:

  1. Opbyg en tillidsfuld relation til medarbejderne.
  2. Vær på forkant med arbejdsopgaverne i afdelingen. Hvem gør hvad, og er alle klædt på til opgaverne?
  3. Ledere på forskellige niveauer skal samarbejde om at forebygge stress blandt de ansatte.

Lyt til hele denne uges podcast, og få forskernes gode råd forklaret. Desuden kan du høre, om nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få stress end andre.

I næste uge udkommer Brainstorms fjerde og sidste afsnit i miniserien om stress, som dykker ned i, hvordan man behandler folk, der har langvarig stress.

LÆS OGSÅ: Chefen giver depression – ikke arbejds-mængden

LÆS OGSÅ: Adfærdsforsker Jill Byrnit: Derfor får vi stress

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.