»Det her er virkelig meget interessant. Det gør op med hele idéen om, at skizofreni altid er en sygdom, som man skal leve med resten af livet. Hvis det var rigtigt, så havde man ikke kunnet observere dette her.«
\ Historien kort
- Danske forskere har fulgt en gruppe patienter, siden de fik diagnosen skizofreni med psykoser.
- 10 år efter klarer 30 procent sig uden at tage medicin og uden at have psykoser.
- Det gør op med hele forestilligen om, at skizofreni er en kronisk sygdom.
Sådan siger seniorforsker og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Københavns Universitetshospital, Bjørn H. Ebdrup, om resultaterne i et nyt, dansk studie, som han ikke har taget del i.
Studiet, der er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Schizophrenia Research, viser, at 30 procent af patienterne med skiofreni klarer sig uden antipsykotisk medicin efter 10 år. Vel at mærke uden at have psykose (se boks om skizofreni).
I psykiatrien behandles psykoser og skizofreni med antipsykotisk medicin, og har man først fundet noget medicin, som virker, og som ikke har alt for slemme bivirkninger, fortsætter man i dag med at tage medicinen i ubegrænset tid. Men måske skal lægerne fremover være bedre til at turde hjælpe folk med at holde op med medicinen igen.
»Det viser, at der faktisk er en ret stor gruppe, som kan fungere uden medicin og uden at få psykose. Så som læge skal du i hvert fald ikke udelukke, at patienterne kan holde op med at tage medicin,« siger professor i psykiatri på Københavns Universitet og psykiater i Region Hovedstadens Psykiatri, Merete Nordentoft, som har været med til at lave det nye studie.
Kvinder uden misbrug
\ Skizofreni og psykoser
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom. Mange har perioder med psykoser, hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed forsvinder.
Det kan for eksempel være:
- At man pludselig opdager, at der er sortklædte mænd, som følger efter en over alt.
- Man hører stemmer, som fortæller en, at man er dum, grim og ond, eller at man skal skade sig selv.
- Man føler sig overbevist om, at der er er sat overvågningsudstyr og aflytningsudstyr op i ens lejlighed, så myndighederne konstant kan holde øje med en.
- Eller man tror, hvis man er på café eller restaurant, at tjenerne og kokken forsøger at putte gift i ens mad.
- Man kan også føle, at grænsen mellem en selv og resten af verden forsvinder. Man smelter sammen med omgivelserne.
I virkeligheden er alt, som det hele tiden har været. Stemmerne, de sortklædte mænd, overvågningen og giften i maden findes ikke, men er opstået, fordi man har paranoid skizofreni med psykose.
I studiet har forskerne indsamlet oplysninger om 496 patienter, som fik diagnosen skizofreni, havde psykoser og startede på antipsykotisk medicin.
Det er nu 10 år siden, og forskerne har derfor indkaldt dem alle til opfølgningsinterview i år, for at finde ud af, hvordan det er gået dem. Det samme gjorde de for 5 år siden, for 8 år siden og for 9 år siden.
303 af patienterne dukkede op til opfølgning, og 30 procent af dem er altså stort set raske uden at tage antipsykotisk medicin.
Forskerne bruger ordet, at de er i remission. Det betyder ifølge Merete Nordentoft, at de ikke længere har ret mange symptomer på skizofreni. Nogle er helt raske og mærker intet til sygdommen, andre kan måske have noget angst stadig og få meget svage psykotiske symptomer.
Især én gruppe ser ud til at have særligt stor chance for at kunne klare sig godt uden medicin. Nemlig kvinder uden misbrug med et højt funktionsniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.
»Vi kan se, at de med højt funktionsniveau til at starte med – de som klarede sig godt, og havde et velfungerende socialt liv – det er også dem, som klarer sig uden medicin efter de 10 år,« siger Merete Nordentoft.
Bjørn H. Ebdrup understreger, at det sandsynligvis desuden er de mest velfungerende af de velfungerende, som klarer sig uden medicin. De dårligste af de 496 oprindelige patienter er nemlig ikke dukket op til opfølgningsinterviewet.
»Det er de bedste af de patienter, der fik skizofreni-diagnosen for 10 år siden,« siger han.
Studiet er altså sandsynligvis ikke repræsentativt for alle med skizofreni.
Et naturligt spørgsmål er nu: Hvorfor prøver man ikke hos alle at stoppe med medicinen, når psykosen er gået væk, for at se, hvordan det går?
Det spørgsmål har Videnskab.dk givet videre til Bjørn H. Ebdrup.
»Det kunne man gøre, men det er vi meget forsigtige med som læger, fordi man risikerer at få tilbagefald. Hvis man får en ny psykose, kan det resultere i nye indlæggelser, hvor man vil blive trappet op i medicin igen. I værste fald kan man risikere at ende med at få mere medicin, end man startede med,« siger han.
Desuden minder han om, at 2/3 af patienterne i studiet jo faktisk fortsat var i behandling med antipsykotisk medicin 10 år efter diagnosen. Så selvom skizofreni ikke altid er kronisk, er det stadig en alvorlig sygdom.
Bjørn H. Ebdrup understreger, at det kan tage lang tid at finde den rette type og dosis medicin, som fjerner psykosen og ikke har så mange bivirkninger, at man ikke kan leve med det.
»Hvis en patient har en historie med gentagne tilbagefald, vil vi ikke overveje udtrapning,« uddyber Merete Nordentoft.
\ Læs mere
Find dem, som kan trappe ud
Ifølge både Bjørn H. Ebdrup og Merete Nordentoft er næste naturlige skridt at lave et kontrolleret studie, hvor man planmæssigt trapper en gruppe patienter ud af medicinen, når deres psykose er gået væk.
Det vil give et endnu bedre forskningsmæssigt belæg for at forsøge at trappe flere ud af antipsykotisk medicin.
Det er de to forskere faktisk i gang med nu. Merete Nordentoft står nemlig i spidsen for et stort dansk studie, hvor 250 unge med skizofreni bliver tilfældig fordelt til enten at:
- Trappe ud af medicin efter tre måneder uden psykose
- Fortsætte med medicinen som vanligt
Håbet er, at forskerne kan få en bedre fornemmelse af, hvem der har særligt stor chance for at komme af med medicinen uden at få tilbagefald.
»Vi skal være meget forsigtige, når vi trapper folk ud. Derfor vil vi gerne lave denne her forskning. Vi har brug for et solidt videnskabeligt fundament for at tale med patienterne og kunne sige – 'Du har chance for at komme ud af medicinen.' Eller: 'Du skal nok regne med at tage den i mange år',« siger Bjørn H. Ebdrup, som også er involveret det nye studie.
\ Om studiet
Det nye studie er del af forskningsprojektet OPUS, som startede helt tilbage i 1998.
Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri ville med Merete Nordentoft i spidsen afprøve en særlig indsats for unge, som fik diagnosen skizofreni. En indsats, som skulle tage hånd om hele den unges liv og problemer: Sygdom, medicinering, socialt liv, uddannelse, arbejde, misbrug osv.
Man fulgte dengang 496 unge, som deltog i OPUS-forløbet og sammenlignede med dem, som fik det almindelige tilbud om behandling i voksenpsykiatrien.
Siden har OPUS vist sig at have så god effekt, at det nu er standardtilbuddet til alle unge i Danmark, som får skizofreni.
Forskerne er blevet ved med at følge de unge, som startede i OPUS dengang, for at få et indblik i, hvordan de klarer sig. Hvem klarer sig godt, hvem klarer sig dårligt, og hvem kan eventuelt klare sig uden medicin.
De foreløbige resultater, som altså viser, at nogle kan klare sig uden medicin, har betydet, at forskerne har fået penge til et nyt forskningsprojekt, hvor de skal undersøge, om det er muligt at trappe ud af medicinen allerede efter tre måneder uden psykose.
