Kirstine Birkelund startede med at tage antipsykotisk medicin, da hun var 23 år.
Hun havde altid været en af de piger, som mange misunder, der kunne spise, hvad hun havde lyst til uden at tage på.
Hun havde altid aldrig vejet mere end omkring 65 kg – før hun begyndte at spise antipsykotisk medicin
»Jeg var psykotisk, men normalvægtig. Så mødte jeg Zyprexa, og i løbet af fem måneder tog jeg 25 kg på,« fortæller hun.
Hun havde pludselig lyst til slik hele tiden og spiste 3-4 poser slik hver dag. Når hun spiste mad, følte hun sig aldrig mæt, så hun fortsatte bare med at spise.
»Jeg åd og åd og åd. Efter et par måneder begyndte jeg at tænke, at jeg brugte ret mange penge på slik, men jeg havde jo lyst til det, og det var ikke noget, jeg normalt skulle tænkte over, for jeg plejede jo ikke at tage på,« fortæller hun.
Det var først, da Kirstine Birkelund fik en vægt til sin fødselsdag i august, at det gik op for hende, hvor meget hun egentlig havde spist.
\ Fakta
Dopaminsystemet Dopamin er signalstof, som kan bindes til fem forskellige typer af modtagere (receptorer) i hjernen. Dopamin er en vigtig komponent i hjernens belønningssystem, som blandt andet fortæller os, hvad der er vigtigt, og giver os en ekstra belønning, når vi lykkes med en opgave. Belønningssystemet sætter for eksempel i gang, når vi har sex, spiser mad og lykkes med en opgave eller opnår en større indsigt om verden. Fra et tidligere studie vidste forskerne allerede, at patienter med skizofreni, sammenlignet med raske, har en ændret aktivitet i belønningssystemet (dopaminsystemet) i situationer, hvor de forventer noget vigtigt eller lykkes med en opgave. Som for eksempel, når de kan vinde eller tabe penge i spil. Derudover påvirker dopamin en række hormoner i kroppen. For eksempel det hormon, som giver mælk i brysterne, når man har født og måske også hormoner, som regulerer ophobningen af energi i kroppen – populært kaldet fedmehormoner. Antipsykotisk medicin blokerer de receptorer i hjernen, som binder dopaminen, og fjerner på den måde psykosen, men ændrer også patientens oplevelse af belønning. Med nogle typer af medicinen kan man tage op til 20 kg på i løbet af et par måneder.
»Jeg stillede mig op, og så stod der 90 kg. Jeg fik et chok.«
»Flot arbejde« viser, at receptorer i hjernen bliver påvirket
At man tager voldsomt på er en ret almindelig og meget usund bivirkning ved alle typer af antipsykotisk medicin. Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har i et nyt studie undersøgt nærmere, hvad der sker i hjernen, når man får medicinen.
Studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry viser, at medicinen ud over at virke på psykosen også påvirker et andet område af hjernen, som spiller en rolle i vores oplevelse af belønning, når vi spiser.
Medicinen blokerer nemlig nogle særlige modtagere (receptorer) i hjernen, som optager belønningsstoffet dopamin. Det påvirker lysten til at spise. (Se faktaboks til højre om dopaminsystemet.)
»Jeg synes, det er et flot arbejde. Det viser, at der er en sammenhæng mellem belønningen fra vores dopaminsystem og lysten til at spise,« siger hjerneforsker og professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Albert Gjedde.
Han har ikke været med til at lave det nye studie.
Forsøgspersoner spillede pengespil
For at finde ud af, hvad der sker i hjernen, når patienter med skizofreni får antipsykotisk medicin, lod forskerne en gruppe patienter spille et pengespil, mens de lå i en såkaldt MR-scanner, der måler aktiviteten i hjernen.
(Foto: Shutterstock)
Forsøgspersonerne kunne vinde op til 1.000 kroner, som de fik som et gavekort.
I alt 39 skizofrenipatienter, som aldrig havde fået antipsykotisk medicin før, fik scannet deres hjerne, før de startede på medicinen.
Så startede de alle på samme type antipsykotisk medicin, som virker ved at blokere en bestemt type dopaminreceptor i hjernen og dermed ændre dopaminaktiviteten, hvilket dæmper de psykotiske symptomer.
Efter seks uger blev deres hjerne scannet igen, og de blev vejet.
I gennemsnit havde de taget 2,3 kg på, men det tal dækker over, at nogle patienter faktisk havde tabt sig op til 4 kg, mens andre havde taget helt op til 8 kg på.
»De skizofrenipatienter med størst forstyrrelse i dopaminsystemet – altså hvor der er mindst forskel på frigivelsen af dopamin, når de forventer noget uvigtigt og noget vigtigt, har størst risiko for at tage på af medicinen,« fortæller klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin og psykiater i Region Hovedstadens Psykiatri, Mette Ødegaard Nielsen, som er førsteforfatter på den nye artikel i JAMA.
Med andre ord: Hos de patienter, hvor medicinen havde reguleret signalerne fra belønningssystemet mest, havde den også skabt den største vægtstigning.
Hjernen tæppebombes
\ Fakta
Skizofreni og antipsykotisk medicin Skizofreni er en psykisk sygdom med to typer af symptomer kaldet positive og negative symptomer. Positive symptomer er også kendt som psykose. Her mister den syge evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Man kan for eksempel se og høre ting, som ikke er der, føle sig forfulgt eller overvåget eller få en stor følelse af at have en særlig viden om, hvordan verden hænger sammen. Negative symptomer dækker over, at den syge mister evnen til at interagere socialt. Man isolerer sig og mister al initiativ. Antipsykotisk medicin virker på de positive symptomer og bruges primært til mennesker med skizofreni, men også til folk som har bipolar lidelse og er maniske.
Forskerne kunne se, at medicinen ud over at påvirke det område af hjernen, som starter psykosen, også havde effekt i et andet område, hvilket gjorde, at patienterne tog på.
»Hvis man kunne udvikle medicin, som kun regulerede dopaminreceptorerne i de områder, som er mest påvirket ved psykosen, så kunne man måske undgå at tage på. Det er altid problemet med medicin, som påvirker hjernen. Vi vil gerne ramme nogle bestemte områder af hjernen, men vi kommer til at tæppebombe hele hjernen, og så får man bivirkningerne,« siger Mette Ødegaard Nielsen.
Følelse af stor viden giver dopaminkick
Professor Albert Gjedde mener, at studiet ud over at give ny forståelse af, hvordan antipsykotisk medicin påvirker belønningssystemet, også giver ny viden om lysten til at spise for meget.
»Studiet handler nærmest lige så meget om dopaminbelønning og sammenhængen med trangen til at spise for meget, som det handler om skizofreni,« siger han.
Han forklarer, at dopaminsystemet i virkeligheden er en overlevelsesmekanisme, som skal drive os til at sikre vores overlevelse som art.
Derfor oplever vi belønning fra systemet, når vi har sex, spiser mad, forsvarer os og når vi opnår en større indsigt om, hvordan verden hænger sammen. Det påvirker vores adfærd i en retning, som gør vores chance for at overleve større.
»Jeg håber virkelig, at forskerne bag studiet her har fået en stor belønning fra deres dopaminsystem. Når du får en artikel i så fint et tidsskrift som JAMA Psychiatry, så bør dit dopaminsystem virkelig sætte i gang,« siger Albert Gjedde.
Næsten umuligt at undgå at tage på
(Foto: Shutterstock)
Selvom om det er velkendt, at antipsykotisk medicin gør folk overvægtige, og selv om patienterne får at vide, at de kan risikere at blive fede, er det ifølge Mette Ødegaard Nielsen stort set umuligt at undgå at tage på af medicinen.
»Det er et kæmpe problem. Det er stort set umuligt at undgå at tage på, fordi det er så grundlæggende mekanismer i patienterne, som vi piller ved. Selv om patienterne ved det, tager de på alligevel,« siger hun.
Kirstine Birkelund tog i alt 49 kg på i løbet af otte år. I dag har hun smidt alle kgene igen og er nu nede på sin normale vægt fra før den antipsykotiske medicin.
»Jeg har sagt til min psykiater, at jeg ikke vil tage medicin, som man tager meget på af. Jeg har fået en svag mæthedsfornemmelse tilbage. Og så sørger jeg for at øse en bestemt mængde mad op på min tallerken og kun spise den, selv om jeg ikke føler mig rigtig mæt,« siger hun.
Den medicin Kirstine Birkelund tager nu, er faktisk samme medicin, som den forskerne testede i det nye studie. Medicinen påvirker stadig mæthedsfornemmelsen, og nogle tager på af den, men i forhold til andre typer af antipsykotisk medicin er risikoen for at tage på mindre.
Når man stopper helt med antipsykotisk medicin vil ens mæthedsfornemmelse vende tilbage og ens lyst til konstant at spise forsvinder af sig selv. Det gør de overskydende kilo dog ikke og at smide dem vil typisk være en lang sej kamp.
HUSK for syv søren også at læse den korte historie neden for!
\ Følelse af stor viden kan være del af psykose Ved nogle former for skizofreni med psykose oplever den syge at have en helt særlig forståelse af verden, som ingen andre har. For eksempel en pludselig indsigt i, hvem der i virkeligheden stod bag terrorangrebet på World Trade Center i 2001.
»De drager konklusioner, som gør, at de føler, at de har en større forståelse af tingenes sammenhæng end andre. Det giver belønning fra dopaminsystemet. Når man blokerer dopaminreceptorerne, så får de ikke belønning for denne særlige indsigt, og det skaber måske trangen til at få belønning fra noget andet, for eksempel maden,« siger Albert Gjedde.
Følelsen af alvidenhed kan Kirstine Birkelund godt genkende. Selv om det i dag er 10 år siden, hun begyndte at tage antipsykotisk medicin, så oplever hun stadig med jævne mellemrum psykoser.
»Det er lidt svært at forklare, men jeg kan godt nogen gange få nogle meget intense tanker, hvor jeg tænker ‘fuck mand det er godt det her.’ Man føler sig fandme god, man føler sig bedre og klogere end hele verden. Men det giver også noget ansvar. Du tænker, hvordan skal du formidle det, så pøblen forstår det,« forklarer hun.
Disse tanker fjerner den antipsykotiske medicin sammen med følelsen af at forsvinde i verden, ikke at kunne forstå de ord, hun selv siger og følelsen af at være forfulgt og overvåget af sortklædte mænd. Men samtidig forsvinder desværre også mæthedsfornemmelsen.
