Nogle patienter med skizofreni kan måske klare sig uden medicin

»Du kender sikkert godt, at du kan sidde på en café, hvor der er småsnakken ved bordene, og du kan høre enkelte ord fra folk, der sidder og snakker. Hos mig var det som om, nogle af ordene var højere. Og så kunne jeg pludselig forbinde samtalen med mig selv og høre bestemte ord, som gjorde mig sikker på, at dem, der snakkede, ville slå mig ihjel.«

Cindy Frederiksen begyndte at få psykoser allerede i teenageårene. Hun følte, at folk på gaden fulgte efter hende og ville dræbe hende. Som 18-årig fik hun diagnosen paranoid skizofreni og startede på antipsykotisk medicin.

Hun tog medicinen i mange år og måtte afprøve 10-12 forskellige typer medicin, før det endelig lykkedes at finde noget, som virkede. Bivirkningerne af medicinen kom dog med det samme.

»Jeg følte, at jeg selv stod stille, mens andre omkring mig udviklede sig. Jeg kunne ikke overskue særligt mange ting. Jeg har fået så meget medicin i perioder, at jeg følte mig helt omtåget. Ligesom at have en lille kæp i øret. Jeg tog også meget på og fik meget mundvand og havde rigtig meget uro i mine ben,« siger hun.

De mange og ofte meget alvorlige bivirkninger er en vigtig årsag til, at mange med skizofreni gerne vil ud af medicinen igen. Om det kan lade sig gøre, skal et nyt dansk forskningsprojekt nu afprøve. Projektet har fået 9,6 millioner kroner af Trygfonden.

Unge med første psykose

Det er planen, at 250 yngre patienter skal deltage i det danske forsøg. Alle har haft en psykose, får antipsykotisk medicin og har været i bedring i tre måneder.

Patienterne rekrutteres i Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien i Region Midtjylland i de to regioners særlige indsats for unge med førstegangspsykose. Læs mere om OPUS.

Ved hjælp af en lodtrækning vil den ene halvdel blive henvist til standardbehandlingen for patienter under 35 år med første psykose. Den anden halvdel vil deltage i udtrapningsforsøget.

»Vi håber, at vi kan fange nogle af de unge, som lige kommer ind omkring psykiatrien, men uden at de bliver livslange patienter,« siger ph.d. på Københavns Universitet og 1. reservelæge og seniorforsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn H. Ebdrup.

Han er en af forskerne bag det nye forskningsprojekt

Et vigtigt studie

Ifølge psykiatriprofessor på Cambridge University Peter Jones kan det danske forskningsprojekt komme til at gøre en stor forskel i fremtiden, hvis man kan opnå nogle klare resultater.

»Jeg synes, det danske studie er meget vigtigt at få lavet, og det er vigtigt, at det her studie bliver lavet så omhyggeligt, at det kan guide både læger og patienter i fremtiden,« siger han.

Det er professor på Københavns Universitet og leder af det nordiske Cochrane Center Peter Gøtzsche enig i.

Han er kendt for at være meget kritisk over for brugen af psykiatrimedicin. Især mener han, det er et stort problem, at mange med psykisk sygdom ender med at tage medicin i mange år, måske et helt liv.

»Det gør ondt værre at bruge antipsykotika i mange år. Det ved vi allerede. Så det er godt med dette forskningsprojekt, især at det løber over adskillige år og med langsom udtrapning for at mindske abstinenserne,« siger han.

Mindre medicin giver et bedre liv

De danske forskere skal efterprøve et hollandsk studie fra 2013, som viste, at en gruppe patienter, som fik mindre medicin eller stoppede helt med medicinen, klarede sig bedre syv år efter studiets afslutning, end kontrolgruppen som var fortsat med høj medicindosis.

Se faktaboks om medicindosis og social funktion.

Studiet, som blev lavet af forskere på Groningen University i Holland, var oprindelig designet til at undersøge, om lavere medicindosis, eller eventuelt helt stop for medicin, øgede risikoen for at blive psykotisk igen. Og det gjorde det tilsyneladende de første to år.

Efter fem år kontaktede forskerne dog forsøgspersonerne igen for at følge op på, hvordan det var gået dem, og her klarede de patienter, som havde reduceret eller kvittet medicinen sig altså bedre.

Fordi det hollandske studie ikke var designet til at se på langtidseffekter af udtrapning, skal de danske forskere gentage denne undersøgelse med et større deltagerantal.

»Det at være fri for antipsykotisk medicin kan betyde, at man kommer til at fungere bedre. Vi møder tit et ønske om at kunne klare sig med mindre medicin. Det er jo heller ikke gratis at blive ved med at tage medicin. Derfor vil vi gerne forske mere i det,« siger professor på Københavns Universitet, Merete Nordentoft, som skal være leder af det nye forskningsprojekt.

Muligt at forblive rask uden medicin

Ud over det hollandske studie har flere langtidsundersøgelser vist, at en del patienter, som oprindelig har fået diagnosen skizofreni, kan undvære den antipsykotiske medicin.

Psykiatriprofessor på Cambridge University, Peter Jones, har været med til at lave et af disse studier. I hans studie fulgte forskerne en gruppe på 121 patienter med skizofreni i 10 år. I 2014 havde halvdelen af dem ikke længere psykose, og halvdelen af dem uden psykose tog ingen medicin.

Efter hans vurdering er det ikke muligt at drage endelige konklusioner ud fra den tidligere forskning og heller ikke de hollandske resultater.

»Der er mange ubekendte i det hollandske studie. Blandt andet at deltagerne i studiet ikke var tilfældig fordelt, og at den gruppe, som lykkedes med at trappe ud af medicinen, fungerede bedre fra starten,« siger han.

Stop for medicin kan give psykose

Tidligere forskning har ellers gang på gang vist, at hvis man trapper patienter med skizofreni ud af den antipsykotiske medicin, så er der voldsomt øget risiko for, at de får tilbagefald og ender i en psykose igen.

Det viste blandt andet to metaanalyser af tidligere forskning fra 2012 og 2014. Det ene studie blev publiceret i The Lancet og det andet i Schizophrenia Research, som begge er anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Det var meget tydeligt, at der var øget risiko for tilbagefald, både hvis man trappede langsomt ud, og hvis man stoppede pludseligt med medicinen.

»Derfor måtte man anbefale, at folk bliver ved med at tage medicin, og der er ingen begrænsning på hvor lang tid, man skal tage medicinen,« siger Merete Nordentoft.

Derfor er det i høj grad resultaterne i det hollandske studie, som de danske forskere skal kopiere, der åbner for, at man kan forske videre i udtrapning.

»Ellers ville man sige, at de forskningsmæssige beviser for tilbagefald, var så store, at et forsøg, som det vi skal lave, ikke ville give mening,« understreger Merete Nordentoft.

Medicin gør måske hjernen mere følsom

Nogle studier tyder desuden på, at har man én gang haft en psykose og fået antipsykotisk medicin, er risikoen for nye psykoser større, end før man tog medicin. Måske fordi medicinen har blokeret dopaminreceptorerne i hjernen og gjort den mere følsom over for det vigtige signalstof.

Det fortæller ph.d. på Københavns Universitet og 1. reservelæge og seniorforsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Bjørn H. Ebdrup.

Han er en af forskerne, som skal være med til at opstarte det nye forskningsprojekt.

Har man en psykose, er frigivelsen af signalstoffet dopamin forstyrret. Antipsykotisk medicin virker blandt andet ved at blokere hjernens optagelse af dopamin. Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.

»Når man blokerer dopaminreceptorerne, vil hjernen muligvis lave flere receptorer. Hvis man så pludselig holder op med at tage medicinen, kan man teoretisk risikere, at hjernen er blevet endnu mere følsom over for ubalancen i dopaminfrigivelsen,« siger Bjørn H. Ebdrup.

Tæt opfølgning

Derfor skal gruppen, som trapper ned i medicin i det nye studie, følges meget tæt og have samtale med en kontaktperson hver uge og lægesamtale hver tredje måned og efter behov.

»Her taler man om advarselssignaler og tegn på tilbagefald. Det kan for eksempel være egentlige psykotiske symptomer, hvor man begynder at tro, at ens venner er imod en, eller man begynder at høre og se ting, som ikke er der,« siger hun.

Mildere tegn på tilbagefald kan være, at man sover dårligere, er mere bekymret og har sværere ved at koncentrere sig.

Cindy Frederiksen stoppede helt med at tage antipsykotisk medicin for fire år siden, da hun og hendes kæreste gerne ville have barn. Den medicin hun fik, må man nemlig ikke tage, mens man er gravid.

»Jeg var ret bange for at få det dårligt igen. Jeg har fået medicin i mange år og har følt det lidt som en støtte. Den har lagt det her låg, som jeg har brug for. Et par måneder efter jeg tog den sidste pille, kom der lidt symptomer på skizofreni tilbage. Små tegn. Jeg begyndte at tro, at folk var imod mig og ville mig det ondt,« fortæller hun.

Det er netop den type tegn, som det ifølge Merete Nordentoft er helt afgørende at holde øje med og tage hånd om, hvis de opstår.

Det lykkedes Cindy Frederiksen at komme ud af de paranoide tanker ved at tale med sine venner og familie og med lægen om det.

Hvem kan trappe ud?

Cindy Frederiksen trappede meget langsomt ud af medicinen. I halvanden måned tog hun kun medicinen hver anden dag, og til sidst stoppede hun helt.

I det nye forskningsprojekt skal udtrapningen også ske meget langsomt.

»Hver tredje måned skal man fjerne 25 procent af medicinen, og hvis man begynder at få tegn på psykose, så vil man stoppe nedtrapningen og eventuelt trappe lidt op i dosis igen,« forklarer Merete Nordentoft.

Forskningsprojektet skal i første omgang køre i seks år, hvor patienterne langsomt trappes ned eller ud af den antipsykotiske medicin og følges tæt.

Forskergruppen håber dog at kunne køre projektet videre og følge deltagerne endnu længere lige som i det hollandske forsøg, hvor man fulgte op efter syv år.

Ud over at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre på forsvarlig vis at stoppe med medicinen, vil forskerne også gerne finde ud af, om det er muligt at forudse, hvem der vil have succes med nedtrapning.

»Hvis vi kan vise, at man kan trappe nogle patienter ud på en sikker måde, så vil det være rigtig godt. Jeg håber, at vi tilmed kan være med til at finde kliniske markører på hvilke patienter, det vil give mening at forsøge at trappe ud. Hvis vi lykkes med det, så har studiet været en stor succes,« siger Bjørn H. Ebdrup.